Han skal greje tonen på Christiansborg

En hidsig business-uge med drama, personskift og - afklaring. Følg med i business-bossernes dagsform, når erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen stiller skarpt på ugens vindere og tabere.

FV19
Dansk Industri præsenterer ny administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, på et pressemøde i Industriens Hus i København, torsdag den 9. maj 2019.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Ugens vindere

Sandahl, nu som landets mest magtfulde cheflobbyist

Trofaste gossiplæsere kan ånde lettet op. Redaktionen er intakt. Spændingen om, hvem der skal besætte tre af de mest magtfulde poster i business-Danmark, er godt nok kun delvist udløst, men gossipperne kan allerede nu afsløre, at vi har afvist alle tilnærmelser fra både DI, Danske Bank og ATP. Så skulle det være på plads.

Gættererierne har ellers været mange, også om jobbet som topchef i landets største lobbyorganisation, DI. Og skal man tro DI-formanden, Lars-Peter Søbye, har der været 50 egnede kandidater med i opløbet. Det er godt nok mange, hr. Søbye!

Anyway, DI-formanden fandt til sidst en glimrende løsning ved at flyve den 55-årige SAS-direktør Lars Sandahl Sørensen ind som ny frontfigur i glashuset på Rådhuspladsen. Et overraskende valg, men et godt valg.

Gossipperne kender Sandahl som en entusiatisk, stærkt kommunikerende og vidende erhvervsleder, der kan sin servicesektor. Så den del skal Sandahl nok vide at løse, men kender han også kringelkrogene på Christiansborg? Og ved han også, hvor skoen trykker i den mere traditionelle, tungere industri?

Titlen som CEO i DI kan dog give vinger, og den snu Sandahl skal nok hitte ud af at gebærde sig.

 

Den svenske klippe, der binder Vestas sammen

Det tog et par år for Vestas-formanden Bert Nordberg at få skabt ro i det oprørte Vestas. Roen og stabiliteten kom, da Nordberg fandt sin topchef efter fyringen af den tidligere Mr. Vestas, Ditlev Engel.

Bert Nordberg overtog den stormomsuste formandspost i Vestas i 2012. I 2013 fandt han så sine håndlangere til at styre den daglige drift, nemlig topchefen Anders Runevad og finansdirektøren Eva Marika Fredriksson. En svensk trio, først og fremmest en driftssikker trio, som fik genskabt troen på Vestas som verdens førende på sit felt.

Nu har Runevad så sagt op. Han bliver i øvrigt afløst af Henrik Andersen, Hempel. Pudsigt i øvrigt, at også Ditlev Engel i sin tid kom fra Hempel.

Vestas bygger vindmøller og tjener en fin skilling på det. Men de helt store penge i den industri findes i opsætning og drift af vindmølleparkerne, og derfor sysler Vestas med at udvide værdikæden, så Vestas kan styrke sin bundlinje.

Gossipperne har tilgivet Nordberg, at han i en årrække gjorde toppen i Vestas til et fuldtonet »det er svensk alt sammen.« Den svenske klippe har leveret varen, og så er farven på passet ligegyldigt.

 

Fournais vil have et nyt image til sin bank

Langsomt begynder det at dæmre. Nemlig grunden til, at de to Saxo Bank-tvillinger, Kim Fournais og Lars Seier, pludselig splittede op. Stille og roligt bevægede de sig angiveligt i hver sin retning, og derfor måtte der ske en ændring.

Lars Seier solgte alle sine aktier i Saxo, og Kim Fournais blev dermed enerådende i banken, dog har han et par store aktionærer med på sidelinjen. Siden er der blevet stille om både cykling, politik og markante udmeldinger.

Nu fortæller Kim Fournais i en podcast fra mediet Finanswatch, at banken skifter stil rent imagemæssigt. Fremover skal det handle om Saxo Bank og ikke alt muligt andet. Fokus på cykling var således ved at tage fokus bort fra banken, lyder det fra Fournais.

Han gider ikke polariseringen og konfrontationerne, han elsker Danmark og tilføjer, at han aldrig kunne finde på at rejse ud. Han vil fokusere på, hvad der binder os sammen og ikke botanisere i, hvad der skiller os.

Om det er en slet skjult hentydning til Lars Seier må stå hen i det uvisse. Saxo Bank skal i hvert fald fremover være mere bredt favnende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ugens tabere:

Ti sigtelser på bordet og et spøgelse i rummet

Det var med garanti ikke sjovt, da politiet for nogle uger siden pludseligt bankede på døren til den tidligere Dansk Bank-topchef Thomas Borgen.

For politiet ønskede jo adgang, fordi de ønskede at ransage Thomas Borgens hjem og lede efter oplysninger, som kan have værdi og betydning i den politimæssige oprulning af Danske Banks hvidvasksag.

Thomas Borgen var ikke alene om at få sit hjem ransaget. I hvert fald ti tidligere Danske Bank-chefer er nu blevet sigtet, og det må formodes, at i hvert fald nogle af dem på samme måde har haft politiet på besøg.

Det er endnu en eskalering af en sag, som bare bliver større og større. Vi forstår, at politi og myndigheder i bl.a. Danmark, Estland og USA arbejder sammen for at sikre beviser og på et tidspunkt beslutte, om der skal rejses tiltale mod enkeltpersoner og sag mod Danske Bank.

Og netop USA er spøgelset i rummet. For hvis myndighederne der beslutter, at Danske Bank har overtrådt love og regler, så vanker der bøder i milliardstørrelsen og måske sågar sager mod enkeltpersoner. Det vil trække sagen endnu længere ud og gøre det endnu grimmere at have været ansvarlig chef i Danske Bank i perioden.

Det kræver særlige talegaver at kalde Illum-regnskab for godt

Det lykkedes ikke Berlingske at få kommentarer ud af Illum-direktør Jeanette Aaen, da det københavnske luksusstormagasin lagde 2018-regnskabet ud til offentlig skue.

Berlingske ville ellers gerne have hørt forklaringen på, hvordan Illum for sjette år i træk har tabt penge, alene 96 mio. kr. sidste år, og hvordan det kan blive ved med at være en god forretning for de italienske ejere, med thailandske bagmænd.

Tidligere har forklaringen fra Illum været, at stormagasin og ejerskabet af ejendommen er to forskellige ting, og at det stadig har været en god forretning samlet. Det har dog tidligere krævet betydelige opskrivninger af ejendoms værdi at få regnestykket til at fremstå så positivt.

Endnu mangler vi regnskabet for ejendomsselskabet bag Illum. Men med mindre det bliver ekstraordinært godt, så ligner Illum-satsningen altså alt andet end en god forretning, og det vil selv store opskrivninger dårligt kunne dække over.

Et brat styrt for Nordeas moralske højdespringer

Det var sådan set kun gået én vej, siden Julie Galbo i 2014 skiftede en vicedirektør post i Finanstilsynet ud med en lederstilling i Nordea. Op, op og atter op.

Og så dette. For torsdag meddelte Nordea og Galbo pludseligt, at hun forlader banken. Det sker efter flere år med flere forfremmelser, så hun indtil farvellet havde stillingen som global risikochef for Nordea – og altså var bankens nummer ét i bekæmpelsen af forsøg på svindel i og med banken.

Vi har ikke fået nogen reel forklaring på hendes farvel. Hun fortæller, at det er tid til forandring, og det kan sagtens være, at det er rigtigt.

Men det sker samtidig på et tidspunkt, hvor Nordea over tid er blevet stadig mere inddraget i potentielt grimme sager om hvidvask, og hvor Julie Galbo derfor må antages at have haft meget travlt internt.

Det har derfor med garanti været en udfordrende tid – og måske også én, hvor der har været 'kamp' internt i banken om, hvordan man skulle håndtere den type sager.