Vi skal passe på med at blive for firkantede i vores stræben efter at blive det mest klimavenlige land i verden. Kommer vi ikke ud af osteklokken og forholder os seriøst til de mange dilemmaer, som en omstilling til klimavenligt landbrug fører med sig, risikerer vi at drive dansk landbrug i en forkert retning, samtidig med at vi trods gode intensioner ikke gavner klimaet.
Sådan lyder advarslen fra dansk landbrugs nye førstemand, 41-årige Søren Søndergaard, som i disse dage har siddet et halvt år i formandsstolen hos Landbrug & Fødevarer.