Frank Jensen: Med udsigt til 100.000 nye københavnere i de kommende år stopper byggeboomet ikke

Overborgmester Frank Jensen (S) hilser en opbremsning i priserne på boligmarkedet i København velkommen. Men med udsigt til 100.000 nye københavnere frem mod 2030, skal den høje byggeaktivitet holdes, hvis boligpriserne skal holdes i ro.

Til højre overborgmester i København, Frank Jensen (S), som tager det første spadestik til Sydhavnsmetroen på Enghave Brygge i november 2018 sammen med bygnings- og boligborgmester Ole Birk Olesen (LA). Enhave Brygge bag HC Ørstedsværket er én af de nye bydele, som bliver opført i Hovedstaden i øjeblikket. Her bliver plads til 2.400 boliger. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2018 Martin Sylvest

Står det til overborgmester Frank Jensen (S), skal København fortsætte med at sætte rekord i boligbyggeri år efter år frem til 2030, for til den tid vil Hovedstadens indbyggertal være vokset med 101.623 nye indbyggere eller i gennemsnit 8.000 personer om året.

Selvom befolkningstilvæksten på sigt bremser en smule op, vil det fortsat betyde en voldsom efterspørgsel efter nye boliger i København.

Stort pres på byens boligmarked

Derfor håber Frank Jensen ikke, at udsigten til fald i priserne på ejerlejligheder i København, får byggeriet til at gå i stå.

»Vi oplever, at rigtig mange gerne vil bo i København, og forventer, at den tendens fortsætter. Ifølge vores prognoser vil vi blive omkring 100.000 flere københavnere over de næste tolv år. Det ligger et stort pres på byens boligmarked, og derfor er det en politisk hovedprioritet for mig, at vi fastholder et højt byggeniveau. Kun på den måde sikrer vi nok boliger til de mange nye københavnere, samtidig med at vi holder boligpriserne i ro,« skriver Overborgmesteren til Berlingske.

Byggemaskinerne har travlt i bydelen Nordhavn, som snart er fuldt bebygget. Anne Bæk

Antallet af nyopførte boliger i København har ikke været så højt i nyere tid. Samtidig er der tegn på, at i hvert fald dele af markedet for ejerboliger oplever stagnation og endda svage prisfald, og at det bliver sværere og sværere at afsætte især de dyrere ejerlejligheder, der sælges i projektsalg.

Det er blandt andet fremgået af Berlingskes dækning de seneste dage.

Mandag kunne Berlingske fortælle, er der de seneste 12 måneder er fuldført 6.000 nye boliger i København. Det er det højeste antal nye boliger i de 37 år, Danmarks Statistik har opgjort antallet, og omkring 2.000 flere nye boliger end under det seneste byggeopsving op til finanskrisen i 2008. Men samtidig tyder udviklingen i priserne på forskellige typer og størrelse af boliger, at der er en vis ubalance mellem, »hvad der bygges, og hvad folk har lyst og ikke mindst råd til at flytte ind i,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøme Hansen

Lørdag kunne Berlingske fortælle, at ejendomsmæglere nu forventer prisfald på lejligheder i hovedstadsområdet.

Bekymring for, om man har råd til ny bolig

På torsdag i denne uge mødes Frank Jensen med københavnere til debat om Københavns fremtid på det gamle kommunehospital som et led i høringen om kommuneplanstragien for 2018 og kampagnen Københavnersnak. Men allerede nu står det klart for borgmesteren, at boligpriser og muligheden for at råd til en ny bolig inden for byens grænser, fylder meget.

»I forbindelse med den aktuelle debat om fremtidens København, er jeg i dialog med mange københavnere, som er optaget af byens boligpriser. Der kan være en bekymring for, om man kan få råd til en ny bolig, hvis man som familie har brug for mere plads, eller som ung førstegangskøber vil ind på boligmarkedet. Derfor er det positivt, hvis vi med den byggeaktivitet vi har nu, rent faktisk kan være med til at bremse lidt op for prisstigningerne og få skruet lidt ned for et glohedt københavnsk boligmarked,« skriver Frank Jensen.

2150 Nordhavn. Indflytningen begyndte i 2014. I 2050 ventes 40.000 mennesker at bo i bydelen. Anne Bæk

Det springende punkt er imidlertid, hvilken effekt en opbremsning i dele af ejendomsmarkedet vil få for antallet af nyopførte boliger. Vil byggeriet gå i stå eller stagnere i København? Lige nu er der en tendens til, at ejendomsudviklerne, der spiller en helt central rolle for, om Frank Jensens byggeplaner bliver ført ud i livet, retter blikket uden for Københavns Kommune og investerer i nybyggeri i blandt andet Rødovre, Herlev, Glostrup og Hillerød.

»I stedet for bygger vi uden for København. Tendensen er lige nu, at byggeriet rykker ud af København, for at få et ordentligt afkast af investeringen,« siger Nikolaj Stampe, ejendomchef i pensionskassen PKA, der har investeret milliarder i udlejningsejendomme i blandt andet hovedstadsområdet, til Berlingske mandag.

København skal ikke blive en ren VIP-by, hvor kun eliten har råd til at bo, mens de med mere beskedne indkomster presses ud af byen

Han oplever, at de høje priser på ejerboliger, gør det alt for dyrt at erhverve en ny byggegrund i København, og efterlyser, at politikerne frigiver flere bygge grunde til boligbyggeri i kommunen.

København skal ikke være en VIP-by

Frank Jensen mener, at prisen på boliger i hovedstaden skal reguleres af markedskræfterne ved, at der bliver bygget så mange boliger som muligt samtidig med, at kommunen stiller krav til andelen af almene boliger i nybyggeri.

»København skal ikke blive en ren VIP-by, hvor kun eliten har råd til at bo, mens de med mere beskedne indkomster presses ud af byen. Udover at bygge mange boliger, stiller vi derfor også krav om, at hver fjerde af Københavns nybyggede boliger skal være almene. Det er med til at sikre billige boliger mange år ud i fremtiden – også i byens nye, attraktive boligområder, som f.eks. Nordhavn og Carlsberg Byen,« skriver overborgmesteren.

I øjeblikket opererer Københavns Kommune med, at der er brug for i gennemsnit 3.750 nye boliger om året. Det tal skal genvurderes i kommuneplanen for 2019.