Oppe fra toppen af det 16 etager høje Iris Hus på Grønttorvet i Valby ligner byggemaskinerne bare små legetøjsbiler. Men nede på jorden er larmen øredøvende, og lugten af varm tjære og asfalt kraftig.
Ud af blandingen af grus, gamle betonpiller og asfalt vokser lige nu konjunkturerne af en ny, stor park, som bliver omdrejningspunktet i en helt ny bydel, der om tre år står klar med 2.300 boliger og mere end 4.000 indbyggere. De første 600 københavnerfamilier er allerede flyttet ind i deres nye lejligheder.