Opdateret

Flere og flere banker betaler dig for at have penge hos dem: »Forhåbentlig er det begyndelsen til en priskrig«

Du bliver nu betalt for at have penge stående hos flere og flere banker efter lang tid med nulrenter på dine indlån. Ekspert spår øget konkurrence.

Danske Bank vil blandt andre indføre positive renter for almindelige konti. Niels Ahlmann Olesen

Tirsdag sluttede Sydbank sig til rækken af banker, som har indført positive renter på indlån på almindelige lønkonti. På godt dansk betyder det, at du efter en lang årrække med nulrenter omsider kan få banken til at betale dig en rente for at have dine penge stående.

Man kan roligt kalde det en folkesag. I skrivende stund er der 1.200 milliarder kroner på indlånskonti i Danmark. Det svarer til cirka 50 procent af vores samlede bruttonationalprodukt (BNP).