Selvfølgelig kan balladen om de nye ejendomsvurderinger og de kommende boligskatter ende med en ny gigantisk skandale.
Man bliver svimmel, når man hører om Vor Frue Hovedgade 8 i Roskilde, som er vurderet – foreløbigt – til 1.126.692.000 kroner. Vurderingsstyrelsen mener, at det er prisen, hvis grunden blev anvendt bedst muligt, hvad det så end betyder. Et klik på adressen på Boligsiden.dk giver Vurderingsstyrelsen så meget ret, at der i hvert fald er nogle muligheder i den lidt luvslidte landejendom og dens omgivelser.