Erhvervsikon om statsministerens åbningstale: »Der er intet konkret i den«

»Grundlæggende er der intet konkret i det. Der er ingen konkrete politiske beslutninger i den tale.«

Det siger den tidligere topchef bestyrelsesformand for transportgiganten DSV Kurt Larsen om statsministerens åbningstale tirsdag.

Kurt Larsen har stået i spidsen for at opbygge DSV, som er en af verdens største transportvirksomheder. Han er netop trådt tilbage som bestyrelsesformand for transportgiganten, der efter en nylig fusion med firmaet Panalpina har en forventet årlig omsætning på 118 mia. kroner og ca. 60.000 ansatte.

»Der er meget lidt velvilje i forhold til de virksomheder og den industri, som skaber grundlaget for hele vores velstand. I hele talen er der næsten ikke noget om virksomhederne,« siger han.

Kurt Larsen mener, at da statsministeren debuterede på talerstolen i sin rolle som landets statsminister, lovede hun rigtigt meget til rigtigt mange mennesker. Hun glemte bare dem, der skal betale for alle løfterne.

»Hun siger, at regeringen vil sætte velfærden først. Men man kan ikke sætte velfærden før den rigdom, der skal betale den. Velfærden kan ikke stå alene,« siger han.

Han mener, at Mette Frederiksen først og fremmest glemte sammenhængen mellem velstand og velfærd, da hun stod på talerstolen: Nemlig at pengene skal tjenes, før de kan bruges.

I talen sagde statsministeren nemlig også, at velfærden er blevet ringere, selv om samfundet er blevet rigere. Og det mener Kurt Larsen ikke giver meget mening.

»Når samfundet bliver rigere, så er der mere skat, og så kommer der flere penge i kassen. Så hvis velfærden samtidig bliver dårligere, er det, fordi pengene bliver brugt tåbeligt. Ellers stemmer den ligning ikke,« siger han.

Bekymring for løsere finanspolitik

Det er netop ligningen, der beskriver, hvordan staten bruger pengene, som interesserer Kurt Larsen – og han bliver bekymret, når statsministeren begynder at regne.

Han hører nemlig anelser om, at staten vil dele mere ud af pengekassen med for eksempel flere tilskud og overførselsindkomster. Det, mener han, kan blive meget farligt, hvis de økonomiske tider en dag bliver mindre gunstige end dem, vi er i nu.

»Hvis de øger mængden af tilskud og overførselsindkomster, kan det blive meget ubehageligt, når der kommer mindre gunstige perioder, hvor de skal stramme. For så skal de give færre penge ud for ikke at slå et ordentligt hul i statskassen,« siger han.

Men de mange løfter er så flyvske, at man hverken kan glæde sig eller ærgre sig, mener han.

Kolonihaveromantik og glemte pointer

I det hele taget hører Kurt Larsen en åbningstale, som er præget af mere kolonihaveromantik end konkret politik.

»Alt det, hun siger, om velfærden, lyder smukt, men i sidste ende handler velfærd om at fordele penge, som er blevet tjent,« siger han.

Og den pointe møder larmende tavshed, mener han.

»De virksomheder, som tjener pengene, rumsterer regeringen med gennem generationsskifteskatter og højere skatter på aktieavancer. Det kommer ikke frem i talen, men det flyver rundt i atmosfæren omkring os,« siger han.

Han mener, at Mette Frederiksens billede af vores land og velfærdssystem bygger på ideen om, at det hele var meget bedre før i tiden. Her henviser han især til hendes bemærkning om, at en jordbærbod med dertilhørende pengekasse før i tiden kunne stå ubevogtet ude ved vejen, men at den nu angiveligt har fået overvågningskamera på.

Kurt Larsen synes ganske enkelt, at det billede er for romantisk. Ligesom når statsministeren siger, at velfærd er varme, trivsel, kærlighed og muligheder.

»Velfærdsstaten kan mange ting, men jeg vil nu nødigt have min kærlighed fra den,« siger han.