Eksperter tvivler på De Radikales klima-ultimatum: Vi kommer til at mangle økonomisk overblik

Der er forståelse for Radikale Venstres frustration over, at det ikke går hurtigt nok med at få sat nye klimainitiativer i søen. Men de eksperter, som Berlingske har talt med, tvivler samtidig på, at det er realistisk at forestille sig, at politikerne kan have en stor, samlet klimaplan klar allerede grundlovsdag.

Radikale Venstre forsøger at speede den politiske proces omkring klimaplanen yderligere op med et ultimatum til regeringen. Eksperter tvivler på, at det er realistisk. Her er det de Radikales forhandlingsteam – Morten Østergaard, Ida Auken, Sofie Carsten Nielsen og Zenia Stampe – der i oktober 2019 stillede op til forhandlinger om klimatiltag i Finansloven 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er næppe realistisk, at regeringen grundlovsdag i år kan præsentere den store, samlede klimaplan på tværs af sektorer, sådan som den nye klimalov lægger op til. Der mener flere klimaeksperter, som Berlingske har talt med.

»Det er uklart for mig, om det er muligt at lave en samlet klimaplan for alle sektorer 5. juni. Det vil afhænge af, hvilke planer regeringen selv har, og af, hvad man har tænkt sig at kræve af de enkelte sektorer. Hvis regeringen ikke er klar nok, kan det godt trække ud. Det afhænger også af, hvor detaljeret en klimaplan skal være,« siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito.

Han ser de Radikales udmelding som et udtryk for politisk frustration og en melding om, at der skal ske noget.

»Det mener vi sådan set allesammen,« siger Christian Ibsen.

Vigtigt med samlet strategi

Hvis de Radikale står fast på deres ultimatum, vil det mest realistiske ifølge Christian Ibsen formentlig være at lave en slags delaftale med nogle af de punkter, man ved skal løses, og så arbejde videre hen over sommeren.

»Det er vigtigt, at man får lavet en samlet strategi for, hvordan man på tværs af alle sektorer tager fat i de nødvendige og rigtige elementer, der skal til for at bevæge sig hen mod målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 og netto-nul-udledning senest i 2050,« siger Christian Ibsen.

Klimaloven taler om sektorplaner og sektorstrategier, men spørgsmålet er, hvor detaljeret man kan nå at blive med en frist 5. juni, siger Christian Ibsen.

»Man kan godt tage en række greb, for eksempel samle de punkter, som man ved skal løses, og så løse resten i løbet af juni, juli og august. Men det er en kompliceret affære, for det drejer sig om landbrug, om transport – både vore biler og lastbiler – og om hvordan vi vil elektrificere varme og biler, hvordan vi vil lagre strøm. Og en lang række andre ting,« siger han og fortsætter:

»Klimapartnerskaberne, der skal komme med forslag, er en god idé, der har skabt momentum i de forskellige industrier og sektorer. Men man skal også politisk være klar til at træffe de nødvendige og meget svære valg, der ligger foran os,« siger Christian Ibsen.

Vismand: Vi kommer til at mangle analyse af omkostningerne

Miljøøkonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen, mener, at man »vil kunne have forskellige hastigheder i den politiske proces«, men det er vigtigt, at beslutningerne træffes på et fagligt forsvarligt grundlag. Her sigter Lars Gårn Hansen især til de økonomiske aspekter af en klimaplan.

»Jeg kan sagtens se for mig, at man fagligt forsvarligt kan nå noget hurtigt. Man vi ville så skulle have respekt for, at der er en del ting, man fagligt skal have styr på efterfølgende,« siger han.

»Det vil være mindre heldigt, hvis man ender med at tage meget konkrete beslutninger på et løst grundlag. Der er mange ting, vi ikke ved endnu, og som vi måske ikke kan nå finde ud af på nogle få måneder, f.eks. hvad omkostningerne vil være ved forskellige tiltag, og ved forskellige implementeringshastigheder,« tilføjer den miljøøkonomiske vismand.

Lars Gårn Hansen, professor og miljøøkonomisk vismand

»Det vil være mindre heldigt, hvis man ender med at tage meget konkrete beslutninger på et løst grundlag. Der er mange ting, vi ikke ved endnu, og som vi måske ikke kan nå finde ud af på nogle få måneder.«


Lars Gårn Hansen mener, at det er vigtigt, at den konkrete udmøntning sker på et solidt beslutningsgrundlag, når det gælder omkostningerne. Og det forventer han, at blandt andet de nye grønne regnemodeller i Finansministeriet vil kunne levere.

»Det handler om at få opbygget fagligt funderede solide modeller, der kan samle data ind og regne de her ting på en ordentlig måde. Det arbejde er i gang med den grønne reform model under Finansministeriet. Men det kan selvfølgelig ikke blive færdigt, så hurtigt. Der kan godt gå et års tid, måske mere. Men så længe man respekterer det, kan man godt have politiske processer, der går hurtigere frem,« siger Lars Gårn Hansen.

Vi skal skynde os

Ultimatum eller ej – så burde politikerne for længst have handlet på klimaet, mener professor i klimaforandringer og glaciologi, Sebastian H. Mernild, der blandt andet er direktør for forskningscentret Nansen Center i Bergen i Norge.

»Hvis vi ser tingene i et klimaperspektiv, så ved vi, at vi skal skynde os, hvis vi skal nå de globale målsætninger. Til juni har regeringen siddet i et år. Jeg havde nok også ønsket, at de havde skyndt sig mere. Jo mere vi bliver ved med at skubbe beslutningerne herhjemme og internationalt, desto mere skal vi skynde os i sidste ende, hvis vi skal nå den meget ambitiøse aftale (Paris-aftalen, red.) om at holde temperaturen under to grader i forhold til det førindustrielle miljø,« siger Sebastian H. Mernild.

»Om det er et realitisk krav, de stiller, kommer jo lidt an på indholdet. Men jeg vil mene, at det her er noget, man skulle have sørget for som noget af det første – det gælder både den her regering og tidligere regeringer,« siger Sebastian H. Mernild.