Dronerne suser ind på det danske arbejdsmarked

Danmark er på vej til at blive et ledende land inden for droneindustrien, som er i hastig udvikling. De flyvende hjælpere er i færd med at overtage opgaver inden for privat sikkerhed, inspektion og logistik.

Sebastian Duus og Benjamin Mejnertz fra dronevirksomheden Creative Sight udvikler en autonomt flyvende drone, som kan identificere buler og slitage på skibe. Dronen kan videreudvikles til at inspicere vindmøller, skorstene, elmaster og meget andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel

Når et skib inspiceres for buler, revner og slitage, foregår det i dag ved, at en række inspektører står på stiger, stilladser eller lifte for at gennemgå skibet kvadratmeter for kvadratmeter.

Det er en ældgammel og tidskrævende proces, som snart kan være et teknologisk minde om, hvordan man gjorde engang.

»I stedet for at tolv mand bruger en hel dag på at rende rundt om skibet og tjekke for skader, vil vores drone kunne flyve rundt om skibet og tage billeder. De bruges til at lave en 3D-model, som viser, hvor der er skader, hvor der skal males, og hvor der er buler,« fastslår 24-årige Sebastian Duus.

Han er partner i dronevirksomheden Creative Sight, som udvikler dronen i samarbejde med rederiet DFDS.

Mads Bentzen Billesø, som er projektansvarlig for innovation og teknologi i DFDS, ser en række fordele ved brugen af droner til inspektionsopgaver.

»Vi får langt bedre og mere struktureret data fra hver inspektion, dronerne giver et fuldstændigt overblik over skibet og dets stand, og vi vil automatisk kunne sammenholde med tidligere inspektioner i databasen og identificere og følge skader på skibet. Dronen vil på sigt hjælpe os med at planlægge vedligehold, så vi eksempelvis undgår at bruge unødige ressourcer på maling,« siger Mads Bentzen Billesø.

Industri i udvikling

Siden 2016 har både DFDS og Creative Sight taget del i projektet »Innovation på vinger«, som er faciliteret af Industriens Fond, dronecentret på Syddansk Universitet (SDU) og det nationale netværk for droneindustrien, UAS Denmark.

»Målet er at få virksomheder til at udløse potentialet i droner ved at skabe samarbejde mellem virksomheder, hvor droner kan overtage nogle særlige opgaver, og virksomheder, der udvikler droneløsninger,« siger Mette Præst Knudsen, projektleder og professor på Syddansk Universitet.

Netop i Danmark er forudsætningerne for at skabe en industri omkring droner gode, siger Mads Lebech, som er adm. direktør i Industriens Fond, der har støttet projektet med 4,2 mio. kr.

»Der var på den ene side et eksisterende miljø i Danmark, der havde interesse i og viden om droner, og på den anden side havde erhvervslivet en vision om potentialet,« siger Mads Lebech.

Han glæder sig over, at projektet nu kaster resultater af sig og henviser bl.a. til samarbejdet mellem DFDS og dronevirksomheden Lorenz Technology. Her videreudvikler Lorenz en løsning, hvor sikkerhedsvagter udstyres med droner, som vagten – uden at det kræver manuel styring – sætter til at overflyve områder.

»Dronen, vi udvikler i samarbejde med DFDS, kombinerer overvågningsopgaven med en logistisk opgave, hvor den ud fra talkoder på trailerne giver en præcis oversigt over, hvor trailerne befinder sig i havnen,« forklarer direktør Kristian Skaarup, Lorenz Technology.

Det er en løsning, der optimerer en vigtig opgave i DFDS' dagligdag fra dag ét, vurderer Mads Bentzen Billesø.

»Når vi hurtigere kan finde frem til trailerne, vil vi kunne laste skibene hurtigere, og det giver en økonomisk besparelse,« konstaterer han.

Skaber job og tager job

Også politisk er der fokus på droners potentiale. I 2015 kom en politisk nedsat arbejdsgruppe med anbefalinger til »klar og ukompliceret regulering, som virksomhederne kan bruge og pejle efter«. I 2016 fulgte regeringen op med at lancere Danmarks dronestrategi, som blandt andet skal understøtte forskning.

Af dronestrategien fremgår det, at dronesalget på verdensplan vil stige fra et salg på 140.000 droner i 2014 til omkring 1,6 mio. i 2020. Europakommissionen forventer, at markedet for droner kan skabe en omsætning på over 100 mia. kroner og 150.000 arbejdspladser i Europa frem mod 2050.

Omvendt finder konsulentvirksomheden McKinsey, at droner er en del af den ny teknologi, som kan automatisere op til 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark. Selv om teknologien først og fremmest er en mulighed for at forbedre velstand og services, skal alle faggrupper udvikle nye færdigheder, konkluderer McKinsey, som anslår, at mellem 250.000 og 300.000 beskæftigede kan få svært ved omstillingen.

Revisions- og rådgivningsselskabet PwC betegner i en analyse fra start 2018 droner som en del af »den anden automatiseringsbølge«, hvor robotter kan overtage op til hvert femte job i nordiske lande frem mod slutningen af 2020erne. Særligt lavtuddannedes job står for skud.

Uddannelse er derfor en afgørende forudsætning for, at teknologien kan skabe værdi for alle samfundsgrupper. Det siger Tina Christensen, der er næstformand i fagforeningen 3F, som organiserer ufaglærte på en række områder.

»Det gælder ikke blot de nye lønmodtagere, men i mindst lige så høj grad lønmod­tagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, og som har behov for at få deres kompetencer opjusteret, så de matcher nutidige og fremtidige krav,« siger Tina Christensen.

3F-næstformanden tror på, at teknologien også vil gavne hendes medlemmer.

»Generelt ser jeg flere løsninger end problemer i forhold til digitalisering, automatisering og robotisering,« siger Tina Christensen.

Som et konkret eksempel på, hvad brug af droner kan betyde for en enkelt branche, kunne de sikre det kriseramte danske landbrug en årlig nettogevinst på 1,2 mia. kr. inden for tre-fem år, viser tal fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Der er allerede udviklet teknologi, som lader autonome droner overflyve marker og lave præcise beregninger for den optimale mængde gødning eller sprøjtemiddel for hver kvadratmeter. F.eks. kan droner registrere forekomst af tidsler på forskellige GPS-koordinater, som deles med landmænds andre maskiner og sikrer den rigtige brug af sprøjtemidler.