Den finansielle vagthund er kommet i klemme

Finanstilsynet er i skudlinjen. Og politikerne gemmer sig. Risikoen er overregulering, og at tillidskløften mellem tilsynet og borgerne bliver endnu større. Den finansielle vagthund er kommet i en uretfærdig klemme.

Finanstilsynet er kommet i klemme. Det tærer på borgernes tillid til den finansielle vagthund. Ansvaret ligger i sidste ende på politikerne og selvfølgelig først og fremmest hos tilsynets minister, erhvervsminister Simon Kollerup (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den finansielle vagthund, Finanstilsynet, er kommet i klemme. I klemme mellem politikerne på den ene side og en undrende offentlighed på den anden side. Det svækker tilsynet, og det svækker tilliden til Finanstilsynet.

Politikerne har mast overordentlig mange opgaver ned i dette tilsyn, der oprindeligt »blot« skulle kontrollere den finansielle sektor – ikke styre og lede de enkelte institutter. Risikoen er, at tilliden til Finanstilsynet begynder at smuldre. Det er ikke tilsynets skyld, men politikernes skyld.

Finanstilsynet har siden 2016 arbejdet ud fra en overordnet strategi med fokus på »berettiget tillid«. At man som borger eller virksomhed kan træffe finansielle valg i tillid til, at de finansielle markeder fungerer. Spørgsmålet er, om de finansielle institutter og deres millioner af kunder ved, hvad der forstås ved berettiget tillid.

Derfor må den nye erhvervsminister, Simon Kollerup (S), hvad enten han synes om det eller ej, tage stilling til, hvordan hans styrelse skal forvalte sin efterhånden enorme magt. Om tilsynet gaber over for meget, og om der er behov for en ny opsplitning af ansvar og opgaver mellem tilsynet og Danmarks Nationalbank.

Det er forståeligt, hvis tilsynets daglige ledelse og dets bestyrelse forvalter den magt som loyale embedsmænd, der for alt i verden ikke vil have bøvl opad i systemet, altså op imod ministeriet og ministeren. Men det risikerer at lamme et effektivt tilsyn, og det risikerer at gøre mere skade end gavn ude i den virkelighed, som tilsynet skal servicere.

Her er tre eksempler på tilsynets forvaltning, som tærer på omverdenens tillid.

Tonny Thierry-sagen: Tilsynet har af politikerne (EU-guidelines) fået en særdeles magtfuld rolle som overdommer for, hvem der kan godkendes (fit & proper) til direktion og bestyrelse i banker, pensionshuse og en række andre finansielle institutter.

Nykredit venter nu på femte måned på godkendelse af Tonny Thierry Andersen som direktør i Nykredit. Det interessante er, at han er godkendt som bestyrelsesmedlem i Nykredit Bank. Heller ikke på oktober måneds bestyrelsesmøde i tilsynet kunne der tages stilling til Tonny Thierry. Nu går der mindst yderligere en måned.

Det er uvist, hvad der hindrer tilsynsbestyrelsen i at komme med en afgørelse. Det er uholdbart.

Problemer for ældre med at få boliglån: Berlingske har i en række artikler beskrevet de stramme vilkår, der er for ældres belåning af boligen. Bankrådgiverne henviser til strammere regler fra Finanstilsynet. Tilsynet afviser og henholder sig til, at tilsynets udmeldinger om belåningsgrader for boliglån alene skal opfattes som anbefalinger – ikke snævre regler.

Noget tyder således på, at banker og realkreditselskaber ikke har forstået udmeldingerne fra tilsynet. Eller at tilsynet ikke har forstået at melde ud, hvad tilsynet i grunden mener. En kommunikationskløft.

Muligt markedsmisbrug i Nykredit Bank: Tilsynet har gravet dybt i denne sag og sendt den videre til efterforskning i Bagmandspolitiet. Finanstilsynet har opgjort Nykredit Banks samlede fordel fra disse ni børshandler til beskedne 4.425 kroner.

»Vi borgere har brug for et tilsyn, som vi har 100 procent tillid til.«


Det er muligt, at der kan være visse principielle ting i denne sag. Men set udefra er det svært at forstå prioriteringen af ressourcerne i tilsynet, Bagmandspolitiet og Nykredit i denne sag, som altså ligner en petitessesag.

Finanstilsynet har dygtige folk, der udfører en særdeles vigtig rolle i samfundet. Sektoren har brug for et stærkt, men også effektivt tilsyn. Vi borgere har brug for et tilsyn, som vi har 100 procent tillid til – og tilsynet selv har ikke fortjent at hænge fast i politisk hængedynd.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator