Selv om genåbningen af det danske samfund fortsat er i fuld sving, så er humøret hos de danske forbrugere stagneret.
Det viser de seneste tal for forbrugertilliden, som belyser danskernes syn på deres nuværende og fremtidige økonomiske situation.
I juli måned landede den samlede forbrugertillidsindikator på minus 2,9, hvilket er stort set det samme som forrige måned.
Her lå forbrugertilliden på minus 3,1, hvilket viste, at selv om niveauet var lavere end sidste år, så var forbrugernes tillid så småt på vej tilbage efter at have taget et ordentligt dyk som følge af coronakrisen og nedlukningen af samfundet.
Det vækker opsigt hos flere af landets økonomer, at tallene ikke har bevæget sig mere den seneste måned.
»Det er stærkt bekymrende, at forbrugernes optimisme ikke er forbedret den seneste måned. Vi har ellers set spirende optimisme blandt de danske forbrugere de seneste måneder, i takt med at restriktionerne er blevet løftet. Derfor er det også overraskende, at optimismen ikke fortsætter med at blive forbedret. Det tyder på, at så kraftig og pludselig forandring i den økonomiske situation går under huden på forbrugerne og kommer til at sidde i en rum tid endnu. Vi kan derfor heller ikke forvente, at privatforbruget uden videre vender tilbage til danske forretninger i samme omfang som tidligere,« skriver seniorøkonom hos Dansk Erhverv Kristian Skriver i en kommentar.
Hos Dansk Byggeri påpeger de, at der er flere faktorer, der spiller ind på forbrugeradfærden. Og selv om der er nogle positive udsigter, så er der også en stor usikkerhed, som spiller ind på danskernes forbrugsmønster.
»Lige nu befinder forbrugeradfærden sig på vippen. En styrket økonomisk fremtidstro, tilbagevenden til mere normale tilstande efter corona samt udsigt til udbetaling af indefrosne feriepenge trækker alt sammen i retning af øget privatforbrug. I modsat retning trækker dog stigende ledighed, ophør af hjælpepakker samt fortsat international usikkerhed og måske frygt for en anden virusbølge,« skriver Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.
Han mener, at det kan være svært at tyde, hvordan forbrugertilliden vil se ud til efteråret.
»Uanset om det er de optimistiske eller pessimistiske fremtidsforventninger, der kommer til at dominere billedet til efteråret, så vil der formentlig være tale om en selvforstærkende effekt. Men her giver juli med et forbrugshumør lige så lunkent som vejret os ikke rigtig noget svar på, i hvilken retning tendensen går, og om vi kan ramme en positiv opadgående spiral,« skriver Bo Sandberg.
Hos Danske Bank peger de også på, at de seneste tal viser, at der er lagt en dæmper på genopretningen af den danske økonomi.
»Hvor vi i maj og juni så store forbedringer i forbrugertilliden sammenlignet med bunden på minus 11,9 i april, var forbedringen minimal fra juni til juli. Mens synet på tilstanden i dansk økonomi blev styrket – om end fortsat på et meget lavt niveau – begyndte vi at se en svækkelse af synet på tilstanden i familiernes egen økonomi, der med et niveau på 3,9 lå under niveauet i april, der ellers markerer lavpunktet for forbrugertilliden og tilstanden i økonomien generelt. Med dagens tal er der dog tegn på, at genopretningen har mistet noget af dampen i juli, der modsat maj og juni ikke var præget af genåbning,« skriver privatøkonom hos Danske Banke Louise Aggerstrøm Hansen i en kommentar til dagens tal.
»Vejen ud af coronamørket kan godt blive mere snørklet og ujævn, end regeringen håber på«
Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, mener, at dagens tal er et dårligt tegn set i lyset af, hvordan det ellers går med økonomien og de store summer, som Folketingets politikere har afsat til at hjælpe økonomien på fode igen i den nærmeste fremtid.
»Forbrugertilliden kravlede videre op af coronahullet i juli, men det sker næsten udelukkende, fordi danskerne ser mere lyst på den samlede økonomiske tilstand. Til gengæld er vi faktisk tilbage på niveauet under nedlukningen, når det gælder husholdningens egen økonomi i forhold til sidste år. Forventningen til fremtiden har fået et nyk ned, og der er mindre lyst til at købe større forbrugsgoder. I betragtning af, hvordan der ser ud i det danske sommerland, stigende aktiemarkeder og boligpriser – og ikke mindst de mange milliarder, som bliver kastet efter danskerne de kommende måneder, er det et rigtig dårligt tegn.« siger han.
Det er ifølge Ulrik Harald Bie særligt den økonomiske situation i København og frygten for ledighed, der trækker i den forkerte retning.
»Den stigende bekymring blandt danskerne kan skyldes, at det går forholdsvis skidt med økonomien i København, mens også eksporterhvervene lider under svag ordreindgang. I slutningen af august udløber lønkompensationsordningerne, hvilket nok allerede er begyndt at føre til fyringer rundtomkring. Frygten for ledighed er også steget. Selv om det er mindre end under nedlukningen, betyder stigende frygt for ledighed, at der vil være mindre villighed til at forbruge og større fokus på at polstre sig og spare op.«
Ulrik Harald Bie påpeger, at genopretningen af økonomien kan blive en lang og besværlig affære.
»Danmark har klaret coronakrisen bedre end de fleste, men vi lever ikke på en øde økonomisk ø. Vejen ud af coronamørket kan godt blive mere snørklet og ujævn, end regeringen håber på.«
