Danske Bank sigtes i sager om markedsmisbrug

Finanstilsynet politianmeldte sidste år Danske Bank for overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen. Nu har Bagmandspolitiet sigtet landets største bank. »Banken har en pligt til at holde øje med sine kunder,« fastslår professor.

Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for to potentielle overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Grønholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Bank er blevet sigtet for at overtræde den såkaldte markedsmisbrugsforordning af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet.

Det sker på grund af, at banken har haft en utilstrækkelig overvågning af transaktioner i finansielle instrumenter og markedsmanipulation som følge af visse modsatrettede handler, oplyser Danske Bank i en selskabsmeddelelse.

»Vi vil naturligvis samarbejde med SØIK og dele relevant viden og materiale om sagen, som vi tager meget alvorligt. Banken har ikke haft en tilstrækkelig markedsovervågning, og vi har derfor siden 2019 investeret betydeligt i at styrke vores overvågning af handler, systemer og kontroller og har også indført styrket forudgående kontrol af handler,« lyder det fra Danske Banks koncerndirektør med ansvar for compliance, Philippe Vollot, i meddelelsen.

Politianmeldt af Finanstilsynet

Sigtelsen kommer, efter at Finanstilsynet politianmeldte Danske Bank i sagen for et år siden. Det skete efter en inspektion i banken, der blev afsluttet i december 2019.

På baggrund af besøget vurderede tilsynet, at Danske Bank på vegne af sine kunder har foretaget handler i markedet, som burde være foretaget uden for markedet. Dermed bliver efterspørgslen og udbuddet pumpet kunstigt op.

Derudover har banken ikke haft en markedsovervågning, der var god nok til at opdage manglerne, lød vurderingen fra den finansielle vagthund.

»Finanstilsynet vurderer, at Danske Bank A/S har sendt urigtige og vildledende signaler til markedet om udbuddet af og efterspørgslen efter en række finansielle instrumenter ved, at Danske Bank et betydeligt antal gange over en årrække har indgået aftaler om køb eller salg af finansielle instrumenter, som ikke ændrer ved ejendomsretten til de pågældende instrumenter. Finanstilsynet vurderer derfor, at Danske Bank har overtrådt forbuddet mod markedsmanipulation, og har politianmeldt Danske Bank for dette,« stod der i en pressemeddelelse fra Finanstilsynet i juni sidste år.

Finanstilsynet oplyste i den forbindelse, at tilsynet har opgjort et »betydeligt antal modsatrettede ordrer«, som Danske Bank i perioden 12. august 2016 til 22. februar 2019 har formidlet og eksekveret på vegne af kunder. Disse ordrer resulterede i, at kunderne handlede med sig selv som modpart på markedet, hvorved handlerne ikke medførte skift i ejendomsretten. Det kaldes wash trades.

Professor: Banken har en pligt

Ifølge Jesper Lau Hansen, professor i kapitalmarkedsret ved Københavns Universitet, er sagen alvorlig for Danske Bank, men trods alt ikke i samme kaliber som bankens hvidvasksag, hvor store og suspekte pengestrømme fossede gennem bankens estiske filial i perioden 2007-2015.

»Det er klart, at sagen om manglende opsyn med markedsmisbrug virker til at være i småtingsafdelingen, hvis man sammenligner den med bankens hvidvasksag, men sådan nogle sager er naturligvis altid uheldige. Banken har en pligt til at holde øje med sine kunder, så hvis banken mener, at kunderne gør noget forkert, så skal banken reagere og anmelde det til Finanstilsynet. Det kan tyde på, at banken har forsømt at gøre dette,« siger Jesper Lau Hansen.

Risikerer bødestraf

I Danske Bank understreger koncerndirektør Philippe Vollot, at banken samarbejder med Bagmandspolitiet og deler relevant viden og materiale om sagen.

»Vi har ikke fundet tegn på forsætlige handlinger eller på, at kunder eller markedsdeltagere har lidt skade,« siger han.

Danske Bank risikerer at blive straffet med bøde i medfør af paragraf 249, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, hvis banken bliver dømt i sagen.

Sagen om markedsmisbrug er ikke den eneste, som landets største bank er blevet sigtet i.

SØIK sigtede i 2019 banken i den såkaldte Flexinvest Fri-sag. Her endte banken med at få en millionbøde, fordi banken vildledte sine kunder til at købe investeringsproduktet Flexinvest Fri, selvom banken godt vidste, at en stor del af deres kunder kunne forvente et negativt nettoafkast.

Danske Bank er fortsat sigtet af Bagmandspolitiet i bankens hvidvasksag, ligesom hvidvasksagen undersøges af myndigheder i andre lande.