Danske Bank kan ikke købe sig til tillid

Foto: Søren Bidstrup

Det er et kedeligt jubilæum, Danske Bank-generalforsamlingen kan fejre i år. Det er således ti år siden den dramatiske og ydmygende generalforsamling i marts 2009 i BellaCenter efter bankens katastrofeår i 2008. Med mytteristemning blandt de 1.000 aktionærer på lægterne.

Der blev piftet og hujet, bankens formand Alf Duch-Petersen svedte som aldrig før, og bankens mangeårige topchef Peter Straarup kom til skafottet med højre arm bundet op med en slynge.

Straarup var væltet på cyklen og havde brækket armen. Vittige hoveder mente dog at vide, at det skyldes slagsmål i bestyrelsen og håndkantsslag fra internationale aktionærer, der måtte se bankaktien gå i dørken. Symbolikken drev ned af væggene i BellaCenter.

»Ydmyghed skal kombineres med myndighed og troværdighed«


Nu er der så igen generalforsamling. Denne gang i Tivoli Congress Center. Efter et ligeledes katastrofalt 2018. Forskellen på 2009 og 2019 er, at der i den grad er blevet ryddet ud, både i bankens bestyrelse og direktion, i løbet af få måneder. En så voldsom udskiftning at det vil indskrive sig i historien som en af de mest dramatiske nogensinde i banken.

Bankens formand, Karsten Dybvad, har siddet på posten i blot tre måneder. Ikke desto mindre må han indstille sig på at lægge øre til en voldsom kritik og en alenlang 27 siders dagsorden.

Hvidvaskskandalen – og den alene – har halveret aktiekursen på blot et år. 100 mia. kr. forsvundet op i den blå luft. Dybvad må affinde sig med at skulle stå på mål for fortidens synder. Her hjælper næppe »vi-er-et-andet-sted-i-dag«-forklaringen.

Han skal bevæge sig på en skarp knivsæg. Lægge afstand til fortidens forretningsmoral uden at udskamme hele banken og dens 20.000 medarbejdere. Et undskyld hist og pist vil nok forekomme, men bankformanden må i den grad også udvise tro på fremtiden og i den grad udstråle troværdighed og tillid til, at bankens nye topledelse har forstået budskabet fra det omkringliggende samfund.

På sin vis er Danske Banks krise i dag langt værre end krisen i 2008/2009. Dengang var der tale om en kapitalkrise. Banken fik hjælp fra staten med akutlån og kunne siden hente frisk kapital fra sine aktionærer. Kapitalkrisen blev løst i løbet af få år.

Nu er banken kastet ud i en diffus, langvarig tillidskrise. Den kan man ikke kapitalisere sig ud af. Tillid kan man kun gøre sig fortjent til, og i det perspektiv vil tillidskrisen vare i en årrække. En tillidskrise kan kun afhjælpes med ærlig og troværdig kommunikation og et bevis fra bankens topledelse på, at udsagnet om samfundsansvaret også er ærlig ment. At handling følger de pæne ord.

Danske Bank tjener fortsat masser af penge og intet tyder på, at banken kommer i en kapitalklemme, heller ikke hvis Danske Bank bliver ramt at bøder og erstatningskrav i størrelsesorden 20-30 mia. kr.

Et af de store spørgsmål, der vil dukke op, er, hvem der bliver bankens nye topchef. Som jeg har tidligere har skrevet, så er det svært at se den midlertidige Jesper Nielsen som permanent topchef. Men hvem så? Kan man forestille sig en tysker, en hollænder, en inder eller en brite? Næppe.

Finanstilsynet har anlagt en ny og særdeles stram fortolkning af Fit & Proper-reglerne, som ikke giver mening. Efter afvisningen i efteråret af Jacob Aarup-Andersen, er det svært at se danske kandidater, der skal kunne klemme sig igennem dette lille nåleøje. Og uvist om der findes kvalitet til den post i det øvrige Norden.

Karsten Dybvad får i den grad sin ilddåb på mandagens generalforsamling. Hvor ydmyghed skal kombineres med myndighed og troværdighed.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator