Dan Jørgensen: Oliestop i 2050 har lille klimaeffekt, men stor signalværdi

Stoppet for olie- og gasudvindingen fra dansk undergrund i 2050 får meget lille direkte effekt på klimaet og på verdens samlede olieproduktion. Men det er et vigtigt skridt i den grønne omstilling og har stor signalværdi til omverdenen, siger klimaminister Dan Jørgensen (S). Han håber, at de store olieproducenter vil følge i kølvandet på Danmark.

»Jeg synes, at det ville være mærkeligt, hvis vi, som regeringen sagde, at i 2050 skal vi ikke bruge fossile brændsler, men vi vil godt bruge penge på at hive dem op af jorden og sælge dem til andre lande. Det ville ikke sende et godt signal,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den direkte effekt på klimaet er til at overse ved nattens aftale om at lukke ned for olie- og gasindvinding fra den danske del af Nordsøen i 2050 og allerede nu indstille de statslige udbud af efterforskningslicenser. Faktisk er der intet nævnt om den konkrete klimaeffekt i aftaleteksten.

Alligevel er aftalen er et vigtigt skridt mod et grønnere samfund og en naturlig konsekvens af, at de danske politikere har forpligtet sig til, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

»Jeg synes, at det ville være mærkeligt, hvis vi, som regeringen sagde, at i 2050 skal vi ikke bruge fossile brændsler, men vi vil godt bruge penge på at hive dem op af jorden og sælge dem til andre lande. Det ville ikke sende et godt signal,« siger Dan Jørgensen.

Den nye aftale betyder ifølge ministeren, at olieproduktionen frem mod 2050 bliver reduceret med mellem ni og 15 procent. Ifølge Energistyrelsens seneste prognoser vil den danske olie- og gasproduktion udgøre godt 200 petajoule – cirka svarende til det årlige energiforbrug i 3,8 millioner hjem – i 2021. Frem mod midten af 20erne vil produktionen dog blive fordoblet, når Tyrafeltet er renoveret, for så igen at falde frem mod 2050.

Lille klimaeffekt

Forud for forhandlingerne om en ny Nordsøaftale og fremtiden for den såkaldte 8. udbudsrunde af efterforskningslicenser havde regeringen bedt Klimarådet om en vurdering af klimaeffekterne ved at droppe udbuddet.

Klimarådet konkluderede, at der var en meget lille positiv effekt ved at stoppe den statsligt sanktionerede efterforskning i Nordsøen. Her skal man tage med i betragtning, at den danske olieproduktion blot udgør 0,1 procent af verdens samlede olieproduktion ifølge de seneste tal fra »BP’s Statistical Review of World Energy«, som Klimarådet refererer til. Til sammenligning stod USA for 15 procent af produktionen, mens Saudi-Arabien og Rusland hver især stod for 12,9 procent.

Klimarådet anbefalede imidlertid varmt at få sat en stopper for udvindingen af olie og gas i Nordsøen, fordi rådet mener, at det vil have en stærk signalværdi og øge Danmarks troværdighed som foregangsland.

De igangværende tilladelser til indvending af olie udløber senest i 2052, men alligevel mener Dan Jørgensen med udgangspunkt i Klimarådets anbefalinger, at det er vigtigt, at deadline bliver sat præcist til 2050. Også selv om det betyder, at regeringen nu er i gang med at overtale de virksomheder, der har koncession til efter 2050, til at afstå dem frivilligt.

»Ude i verden er der behov for, at der er lande, der går forrest og siger, at det godt kan lade sig gøre at lave en økonomi, der er baseret på ikkefossile brændstoffer. Med beslutningen om nu at aflyse 8. budrunde og som det første olieproducerende land af betydning at sætte slutdato på olieindvindingen, viser vi, at vi er villige til rent faktisk at lave den her grønne omstilling og leve op til vores forpligtelse overfor FN,« siger Dan Jørgensen.

Klimarådet: Stærkt klimapolitisk signal

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er da også rigtig godt tilfreds med den nye Nordsøaftale.

»Regeringen følger på den måde op på klimalovens ambition om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Et stop for ny efterforskning kan styrke troværdigheden om 70-procentsmålet (70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030, red.) og udgøre et stærkt klimapolitisk signal internationalt, og så tyder meget endda på, at statens indtægter fra fortsat oliejagt ikke er så afgørende, som de tidligere har været for statskassen,« skriver Peter Møllgaard i en e-mail til Berlingske.

Sidste år udgjorde de samlede indtægter fra indvindingen af olie og gas fra Nordsøen 9,5 mia. kroner. Ifølge aftalen bliver den varige belastning på tværs af generationer, også kaldet holdbarhedsvirkningen, af det fremtidige provenutab 90 mio. kroner årligt. De skal primært finansieres ved at øge statens udbytter fra statsejede selskaber, heriblandt Dansk Spil og Det Danske Klasselotteri.

Ifølge Dan Jørgensens skal den nye Nordsøaftale også ses i tæt sammenhæng med de mange andre initiativer, politikerne i øjeblikket har aftalt eller er ved at forhandle på plads. For nu, hvor det står klart, at Danmark ikke længere er et olieproducerende land fra 2050, øger det også presset endnu mere for at udvikle alternative, grønne brændsler.

»Det her er også et led i en samlet strategi, som handler om, at vi skal lave en grøn transformation af Danmark. Derfor er det også et meget godt eksempel på, hvad det er for en proces, som ikke kun Esbjerg og omegn, men hele Danmark skal igennem,« siger Dan Jørgensen.

Fart på planer om grøn energi

Derfor er planerne om at etablere energiøer med havvindmøller i Nordsøen og Østersøen, planerne om at bygge store brintfabrikker og udvikle power-to-X-produktion vigtige. Dan Jørgensen forudser også, at blandt andre olieselskaberne i stedet vil begynde at arbejde med at lagre indsamlet CO2 i de tomme olie- og gasfelter i Nordsøen. I den nye aftaler har partierne bag aftalt at bruge 100 mio. kroner om året i 2021 og 2022 på udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen.

Netop når det handler om indsamling og lagring af CO2, også kaldet CSS, skal politikerne til at få fart på, mener Klimarådets formand.

»Vi ved, at regeringen har høje forventninger til CO2-fangst og -lagring, og i Klimarådet vurderer vi også, at det er et område med et rigtig stort potentiale. Det er dog helt nødvendigt, at regeringen påbegynder etableringen af alle dele af værdikæden for fangst, transport og lagring ganske hurtigt, hvis det potentiale skal indfries,« skriver Peter Møllgaard til Berlingske.