God eftermiddag og velkommen til ugens første update fra Berlingske Business.
I dag skal vi forbi en krise på kagebordet, et kendiskøb og en god nyhed midt i en mørk tid med krig og energikrise. Vi slutter af med Søren Pape Poulsen, som pludselig har fået et stort hoved.
Vi begynder med en iværksætter, som i øjeblikket er under pres.
#1 – Bjarke Ingels er medejer: Morten Lund må lade firma gå konkurs
Serieinvestor og iværksætter Morten Lunds selskab 5th Element Popup ApS, hvor stjernearkitekten Bjarke Ingels er medejer, er gået konkurs efter at have været sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen i august.
Det skriver Finans.
5th Element Popup er gået konkurs, fordi selskabet er insolvent – altså fordi der er mere gæld, end der er aktiver i selskabet.
Det konkursramte selskabs formål var at udvikle og drive en teknologi, der håndterer og renser spildevand, så dette kan genbruges. Herunder skulle teknologien distribuere drikkevand og strøm.
I forvejen er Morten Lunds koncern, Salutation, og stribevis af datterselskaberne sendt til tvangsopløsning grundet manglende regnskaber. Prestigeprojektet – Elleville Vejby, som er en økolandsby nord for København – er i rekonstruktion.
#2 – Kanye West har indgået aftale om køb af socialt medie
Musikeren Kanye West har indgået en aftale om at købe det sociale medie Parler.
Det oplyser Parlement Technologies, der er selskabet bag Parler, i en pressemeddelelse ifølge mediet TechCrunch.
I pressemeddelelsen hylder Parlement Technologies rapmusikeren for hans kamp mod store digitale mediegiganter.
Nu skal han i stedet bruge sin kræfter på et socialt medie, hvor det oprigtigt er umuligt at blive smidt, skriver de nuværende ejere videre i meddelelsen.
»En verden, hvor konservative meninger bliver betragtet som kontroversielle, må vi sikre os, at vi har retten til at udtrykke os frit,« siger Kanye West, som er blevet smidt på porten af Twitter og Instagram, i pressemeddelelsen.
Parler er blandt andet kendt for at være tilflugtssted for tilhængere af Donald Trump, hvis konti på Twitter eller Facebook er blevet lukket med henvisning til voldeligt eller hadefuldt indhold.
#3 – Energikrisen rammer nu kagebordet
Energipriserne får omkostningerne til at buldre derudad hos landets industribagerier.
Det skriver Børsen.
For småkageproducenten Bisca, der blandt andet står bag mærket Karen Wolf, betyder det, at det kan blive nødvendig at skrue ned for produktionen af tvebakker.
»Det påvirker vores drift hårdt. Selvom vi sparer på energien, er priserne for tredje kvartal næsten femdoblet i forhold til, hvad vi normalt ser. Det er klart, at det rammer vores lønsomhed,« siger Kristian Walsøe, administrerende direktører i Bisca, til Børsen.
Bisca er ikke alene om at være i problemer. Det gælder også for bageriet Kohberg og virksomheden Easyfood, der producerer alt fra kager til pølsehorn, som sælges på tankstationer, cafeer og i supermarkedernes bakeoff-afdelinger.
Easyfood har set sig nødsaget til at opsige flere medarbejdere som følge af de stigende energipriser.
#4 – Kræftvacciner kan være klar inden 2030
Har coronakrisen været godt for noget, er det udviklingen af kræftvacciner.
Uğur Şahin og Özlem Türeci, som var med til at stifte selskabet BioNTech, forklarer, at mRNA-vaccineteknologien kan genbruges til at hjælpe med at ødelægge kræftceller. Og coronakrisen har sat skub i denne udvikling.
Det skriver The Guardian.
BioNTech var som bekendt med til at udvikle en coronavaccine sammen med Pfizer. Den ene af de to vacciner, som langt de fleste danskere blev stukket med.
I et interview fortæller stifterne, at kræftvacciner baseret på mRNA-teknologien kan være klar »inden 2030«
Şahin og Türeci er dog stadig forsigtige med at love alt for meget.
»Som videnskabsmænd er vi altid tøvende med at sige, at vi vil have en kur mod kræft. Vi har en række gennembrud, og vi vil fortsætte med at arbejde med dem,« sagde Özlem Türeci ifølge The Guardian.
Tre uundværlige fra Berlingske Business:
Berlingske Business har selvfølgelig også været ved tasterne. Vi har i dag udvalgt tre historier fra redaktionens journalister, som vi synes, du bør læse.
A: Godt nyt for gaskunder: Prisen fortsætter ned
Fredag faldt den europæiske gaspris med over syv procent.
Efter weekenden melder markederne mandag morgen om et fald i næsten samme størrelsesorden på omkring seks procent.
Dermed fortsætter en for mange tiltrængt tendens med faldende gaspriser.
For selvom gassen stadig er 40 procent dyrere end for et år siden, og selvom alle andre varer stadig er prissat efter perioderne med endnu højere gaspriser, så er gassen blevet næsten 30 procent billigere i løbet af den seneste måned.
»Der er stadig udsigt til, at vinteren kan blive dyr og drøj at komme igennem, men ikke så dyr som frygtet,« vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Læs hele artiklen her.
B: Nye tal giver grund til optimisme: »Vi vil se inflationen aftage«
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de samlede danske producentpriser i september steg med 28,5 procent i forhold til året før.
Baggrunden for de noget nær eksploderende priser er som så meget andet højere energipriser og råvarepriser
Og det lyder jo ikke umiddelbart positivt. Men fra august til september faldt producentpriserne med 1,9 procent.
»Tempoet i producentpriserne aftager. Det er en virkelig glædelig nyhed, at presset på producentpriserne aftager. De stiger nu i det langsomste tempo siden oktober 2021. Prisudviklingen over den seneste måned giver særlig grund til optimisme,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).
Dette vil også vise sig på priserne ude hos forbrugerne – dog ikke lige med det samme – men faldende producentpriser er afgørende for at få inflationen bragt ned.
Alligevel er cheføkonomerne ikke udelukkende optimistiske. Læs hvorfor her.
C: Før krigen dyrkede han triatlon. Nu styrter Ukraines finansminister efter penge
Hver måned sidder Sergii Martjenko med et regnestykke, der ikke går op. Hver måned anslår den ukrainske finansminister, at der mangler fem milliarder dollar, eller over 38 milliarder kroner, på Ukraines statsfinanser.
Det er vel at mærke ikke penge, der mangler til Ukraines militære indsats mod Ruslands invasion. Det er penge til at holde de helt basale dele af samfundet og økonomien kørende, mens det regner ned med russiske missiler over landets store byer.
Og det er penge, finansministeren er nødt til at skaffe internationalt, efter at han har udtømt alle hjemlige alternativer. Så hver måned farer 41-årige ukrainer jorden rundt – fysisk eller virtuelt – for at finde pengene.
Læs hele artiklen hos Berlingske her.
Hvad er der sket med Sørens hoved?
I et tweet forsøgte politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, at gøre opmærksom på en faktuel fejl i gårsdagens debat mellem statsministerkandidaterne.
»Se teksten herunder. Den er simpelthen faktuelt forkert. De 17 milliarder vi vil finde i effektiviseringer, de skal retur i vores velfærdssamfund og anvendes på for eksempel sundhed/ældre. Ja, vi vil skattelettelser, men de finansieres ikke af effektiviseringer. Ommer DR!«, skrev hun.
Hvad de fleste nok i stedet så, var Søren Pape Poulsens meget store hoved.
Journalist på Berlingske Kristoffer Kræn kan ikke kigge på andet end Søren Papes hoved. Du kan jo selv finde ud af, hvor dit blik farer hen.
