Den grønne omstilling kan skabe et gigantisk bull-marked i råvareaktier

Historien gentager sig. Vi vil i de kommende år se noget, der minder om udviklingen for 20 år siden, vurderer Lars Tvede.

»Åh ja, kobber. Den grønne omstilling handler i høj grad om at elektrificere verden, men elektrificering medfører metallisering. Eksempelvis kræver off-shore vindmøller ca. 15 gange så meget industrimetal per produceret energienhed som gaskraftværker,« skriver Lars Tvede. Oscar Scott Carl

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan du huske dotcom-boblen? Den vedrørte såkaldte TMT-aktier (Teknologi, Medier og Telekommunikation), som blev en spekulativ boble, hvor kurserne eksploderede frem til marts 2000. Herefter fulgte det gigantiske »dotcom«-krak, som over de følgende 2,5 år sendte TMT'erne ned med cirka 80 procent.