Velkommen til dagens Business-update.

Det er fredag, og det begynder at dufte af fyraftensøl. Vi har samlet de vigtigste erhvervsnyheder til dig lige her, så du ikke skal bekymre dig om meget andet end, hvilken cola eller rødvin du skal skåle weekenden ind i.

Vi kommer omkring en mæglerkæde, der fjerner alle spor efter omstridt erhvervsmand, og Danske Banks hvidvasksag – og så hamstrer danskerne brænde i varmen. Men vi starter med lidt dårlig nyt at gå på weekend på.

Aktiviteten i europæisk erhvervsliv er kraftigt nedadgående og varsler trange tider forude

Forretningsaktiviteten i eurozonen er gået i modsat retning for første gang siden februar 2021, efter at virksomheder blev ramt af faldende ordrer og stigende priser, hvilket gav næring til økonomernes forventninger om en recession i år. Det skriver Financial Times.

Frygten for, at den fælles valutazone med 19 lande er på vej mod en kraftig nedtur, blev forstærket af et sammensat indkøbschefindeks for euroområdet for juli fra S&P Globals. Det viste fredag, at både produktion og nye ordrer faldt for første gang siden coronanedlukningerne i starten af 2021.

Udsigterne for eurozonen er blevet forværret de seneste uger, efter at Den Europæiske Centralbank torsdag hævede renten mere end ventet, mens Rusland presser naturgasforsyningerne til Europa, Italien er i grebet af en politisk krise, og rekordinflationen eroderer husholdningernes forbrug.

Danske Bank regner med at betale hvidvaskbøde i år

Danske Bank regner med at have indgået en aftale med de amerikanske og danske myndigheder om bøden for at have brudt reglerne for hvidvask, inden året er omme.

»Vi antager, at bøden betales i år, og det er det, vi har budgetteret med. Men som vi oplyste i slutningen af april, så har vi først for nylig indledt diskussionerne med myndighederne, så vi er stadig ikke i stand til at sige, hvornår bøden kommer,« sagde Carsten Egeriis på en telefonkonference for analytikere og investorer fredag, skriver Børsen.

Det er dog stadig uvist, præcis hvornår forhandlingerne afsluttes, og hvad bøden vil beløbe sig til. Danske Bank henviser Børsen til Finanstilsynet, der har påbudt banken at holde ti milliarder kroner ekstra i egenrisiko på grund af bøderisikoen.

Her er kæmpelønninger hverdag – gennemsnittet er over to millioner

Techgiganterne punger store summer ud til deres medarbejdere. En ny analyse fra analyseselskabet MylogiQ viser, at det er ganske fordelagtigt at være ansat i amerikanske virksomheder som Google og Meta (tidligere Facebook). Det skriver Finans.

Alphabet, Google-koncernen, har en medianløn på knap 2,2 millioner kroner. Det vil sige, at halvdelen af medarbejderne tjener under det beløb, og den anden halvdel over. Med mindst 100.000 ansatte betyder det, at mindst 50.000 medarbejdere kan trække over 180.000 kroner ud hver måned.

Meta følger trop med en medianløn på 2,1 millioner kroner, og Netflix med 1,5 millioner kroner.

Dog ligger store amerikanske virksomheder som Apple og Amazon langt længere nede med en medianløn på henholdsvis 496.000 kroner og 290.000 kroner. Det er to kæmpe virksomheder, der har mange ufaglærte på lønningslisten, såsom chauffører, ekspedienter og lagermedarbejdere, der forventeligt har en markant lavere løn end for eksempel en it-ingeniør i Google.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Under hedebølgen hamstrer danskere brænde til vinteren: Firmaer melder om enorm efterspørgsel

Virksomheder fortæller om uhørt høj efterspørgsel på brænde, hvilket er med til at sende træpriserne på himmelflugt. Usikkerheden om den russiske gas får mange danskere til at hamstre brænde, så de er klar til den kolde vinter.

Læs historien fra Sebastian Persson her.

2. Mette Frederiksen talte om »de aller-allerhårdeste job«: Nu får omkring 200 kontoransatte Arne-pension

Når regeringen taler om målgruppen for retten til tidlig pension, bliver de ufaglærte og faglærte med fysisk nedslidende job nævnt igen og igen. Men nye tal viser, at over 200 HK-medlemmer er gået direkte fra beskæftigelse til at få pensionen udbetalt. De fleste kommer fra kontorarbejde. HK og beskæftigelsesministeren påpeger, at de også kan være nedslidte.

Læs historien fra Kalle Kehlet her.

3. Usikkerheden er enorm, men topchefen i Danmarks største bank er fortrøstningsfuld: »Det er nogle ting, ingen havde set komme«

Bankerne hæver renten. Inflationen er skyhøj. Forbrugertilliden tilsvarende lav. Danske Banks kvartalsregnskab kan bruges som pejlemærke for tingenes tilstand. Som et spejl af samfundet. Nu kommer topchef Carsten Egeriis med sin analyse.

Læs historien fra Sebastian Persson her.

4. Mæglerfirma sletter spor efter tidligere kendisejer

Nykredit stoppede i juni samarbejdet med den daværende medejer i mæglerfirmaet Jesper Nielsen Franchisegiver A/S, efter hvad oplysninger peger på var en strid om en påstået krænkelsessag og uenighed om »ledelsesmæssige forhold«. Nu har Nykredit, der nu tegner hele ejerskabet i mæglerkæden, skiftet navn på selskabet.

Læs historien fra Emil Bo Rask her.

5. Danskerne er vilde med tanken om Arne-pension – men langt færre end forventet vil have den

De nyeste tal indikerer, at kun halvt så mange som forventet vil få Arne-pension i år. Mange vælger i stedet de eksisterende ordninger, seniorpension og efterløn. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser, at retten til tidlig pension er mindre attraktiv end forventet og giver de borgerlige skylden.

Læs historien af Kalle Kehlet her.