Mette Frederiksen talte om »de aller-allerhårdeste job«: Nu får omkring 200 kontoransatte Arne-pension

Når regeringen taler om målgruppen for retten til tidlig pension, bliver de ufaglærte og faglærte med fysisk nedslidende job nævnt igen og igen. Men nye tal viser, at over 200 HK-medlemmer er gået direkte fra beskæftigelse til at få pensionen udbetalt. De fleste kommer fra kontorarbejde. HK og beskæftigelsesministeren påpeger, at de også kan være nedslidte.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte Hatting Bageri og Danish Crown i Horsens, da regeringen i august 2020 præsenterede sit udspil til en ny ret til tidlig pension. Hun lagde ikke vejen forbi nogen kontorarbejdspladser. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er trist, når folk, der »kun har båret på papir, haft frugtordninger og siddet ved hæve-sænke-borde«, vil afskaffe retten til tidlig pension.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, som vil fastholde retten til gavn for dem med »de længste og hårdeste arbejdsliv«.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har ved flere lejligheder talt om ordningens målgruppe som dem med »de aller-allerhårdeste job«, som »har fået en nedslidt krop«.

Socialdemokratiet brugte bryggeriarbejderen Arne Juhl som billedet på den typiske modtager af retten til tidlig pension, hvorfor ordningen fik navnet Arne-pensionen.

Men det er langtfra kun håndværkere og ufaglærte, som i ordningens første halvår har fået udbetalt den nye pension for danskere med minimum 42 år på arbejdsmarkedet.

At så mange kontoransatte får tilkendt og udbetalt Arne-pension ødelægger regeringens fortælling om ordningen, mener De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Nye tal fra HK viser således, at 218 medlemmer af fagforeningen i 2022 er gået direkte fra beskæftigelse til at få udbetalt Arne-pension.

Langt de fleste kommer fra »administration/almindeligt kontorarbejde«, som fagforeningen selv formulerer det.

Ifølge De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der går til valg på at ville afskaffe ordningen, skaber det sprækker i regeringens fortælling.

»Det passer jo ikke med de billeder, som statsministeren tegner af målgruppen for Arne-pensionen. Og det er vigtigt, at folk ved, at en HKer, der har været på deltid i meget af sit liv, også optjener til at komme på Arne-pension,« siger han.

Nedslidning ikke et kriterium

Retten til tidlig pension var Socialdemokratiets store slagnummer ved valgkampen i 2019, hvor partiet ville lave en ordning, der sikrede en »værdig tilbagetrækning for de mest nedslidte«.

I oktober 2020 blev et snævert politisk flertal så enige om aftalen »ny ret til tidlig pension«.

Ordningen gør det til en ret for danskere med minimum 42 år på arbejdsmarkedet at trække sig tilbage før folkepensionsalderen til en ydelse, der er lidt højere end folkepensionen.

Særligt Venstre og De Konservative har været kritiske over for ordningen, fordi den trækker tusindvis af potentielt raske borgere ud af arbejdsmarkedet. De argumenterer for, at den eksisterende seniorpension, hvor man skal vurderes som værende nedslidt for at kunne trække sig tidligt tilbage, er tilstrækkelig.

Onsdag valgte Venstre dog at frede ordningen, fordi partiet »kan konstatere et stort og bredt flertal for ordningen«.

Statsminister Mette Frederiksen (S) krammede i 2019 bryggeriarbejderen Arne Juhl, der blev Socialdemokratiets ansigt på retten til tidlig pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Over 50.000 har allerede søgt om retten til tidlig pension, og i årets første fem måneder fik 6.600 danskere udbetalt den nye ordning.

HK har nyere tal for egne medlemmer, der viser, at 981 personer er gået fra HKs a-kasse til Arne-pension fra årsskiftet til 14. Juli.

Af dem var 715 i forvejen på efterløn, 48 var på dagpenge, mens 218 var i beskæftigelse, hovedsageligt med »almindeligt kontorarbejde«.

Mona har lige så meget ret som Arne

Berlingske har spurgt forbundsformand i HK, Anja Camilla Jensen, om de HK-medlemmer, der har fået Arne-pension, er nedslidte.

»Når du spørger, så kan jeg mærke det samme, som mine medlemmer også ofte føler sig ramt af; den skepsis der. Kan det nu passe, at en HKer overhovedet bliver nedslidt? Hensigten med Arne-pensionen er jo faktisk, at man får en chance for at gå, før ens krop eller hoved er fuldstændig nedslidt,« siger hun:

»Så det er der heldigvis nogle, der bruger den til. Men vi har desværre også grelle eksempler på, at vores medlemmer er helt nedslidte og bruger den tidlige tilbagetrækning som en redningsplanke.«

HK-medlemmer bliver også nedslidte, selvom de ikke bærer på mursten, påpeger forbundsformand Anja Camilla Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvordan er de nedslidte?

»Vi har en del medlemmer, hvor det drejer sig om fysisk nedslidning og smerter i nakke, arme og ryg. Ikke fordi de har slæbt mursten, men blandt andet på grund af mange gentagne bevægelser og dårlige arbejdsstillinger gennem et langt arbejdsliv. Skader, som vi har svært ved at få anerkendt,« siger Anja Camilla Jensen:

»Men endnu værre står det til med anerkendelsen af den psykiske nedslidning. Stress og ptsd på grund af dårlig ledelse eller et hårdt psykisk arbejdsmiljø i eksempelvis et jobcenter slider enormt på et menneske. Og så ender man måske med at vælge at trække sig tilbage tidligere. Og hvor er det godt, at vi har en ordning, hvor eneste krav er et tilstrækkeligt langt arbejdsliv.«

Mette Frederiksen har sagt, at ordningen er for dem med »de aller-allerhårdeste job« – passer jeres medlemmer ind i den kategori?

»Ja, det gør nogle af dem, for eksempel i psykisk hårde job. Eller job, hvor man er på fødderne en hel dag i dårlige arbejdsstillinger, som for eksempel ved en tandlægestol. HKerne driver Danmark, og vi er mange. Men på samme måde, som vores arbejde af og til bliver usynligt, så gør dets påvirkning af både krop og psyke det også. Og der er det jo min opgave som forbundsformand at minde både politikere og medier om, at ’Mona’ har lige så meget brug for retten til tidlig tilbagetrækning som ’Arne’,« siger Anja Camilla Jensen.

Kontoransatte på deltid også i målgruppen

Da Berlingske for nylig spurgte Rasmus Stoklund, om det er meningen, at »folk med frugtordning og hæve-sænke-bord« også kan få Arne-pension, svarede han, at man »altid kan finde undtagelser«.

Berlingske har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om kontoransatte indgår i den oprindeligt tiltænkte målgruppe.

Ifølge ham udgøres målgruppen af alle borgere, der har knoklet på arbejdsmarkedet »fra en meget tidlig alder«.

»Det gælder selvsagt også kontoransatte. Af de kontoransatte, som går på ordningen, vil nogle være fysisk mærket af mange års arbejde, mens andre vil være psykisk medtagede. Det er ikke bare et postulat, jeg og statsministeren har trukket op af en hat – det peger HK selv på. Men kun ganske få procent af psykiske arbejdsskader bliver anerkendt. Også for kontoransatte kan tidlig pension derfor være den redningsplanke, der gør, at de kan trække sig lidt før – inden de er slidt helt ned – så de kan opleve en god pensionstilværelse.«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, at Arne-pensionen er for alle, uanset om man ikke er nedslidt og har været på deltid det meste af sit arbejdsliv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Du sagde, at det var meget tænkte eksempler at forestille sig kontoransatte, der har været på deltid, søge ordningen – ændrer de her tal din opfattelse?

»De tal, jeg har set, siger intet om graden af arbejdsmarkedstilknytning for de pågældende HK-medlemmer. Langt de fleste med et godt helbred vil gerne fortsætte så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Og heldigvis for det. Men vi gør os ikke til dommere over, hvordan det præcis skal mærkes på krop og sjæl, før nok er nok. Uanset om man så i øvrigt har arbejdet fuldtid eller deltid. Vi har netop givet en objektiv ret, som ikke baserer sig på lægers vurderinger,« siger Peter Hummelgaard:

»Men netop fordi vi har bedt danskerne om at arbejde længere, har vi så til gengæld også et ansvar for, at der er en ordning for dem med de længste og ofte mest slidsomme arbejdsliv. De har nu fuldt fortjent fået mulighed for at kunne trække sig værdigt tilbage, før deres kroppe eller hoveder står helt af. Det er kun rimeligt, at de kan tage hul på pensionstilværelsen lidt før sådan nogle som mig, der er startet sent og derfor er 10-15 år færre på arbejdsmarkedet.«

Mette Frederiksen sagde i Folketingssalen i december, at ordningen er for dem med de »aller-allerhårdeste job« – er det kontoransatte?

»De grupper, som benytter tidlig pension mest, er også dem, som har de mest nedslidende job. Blandt ansøgerne til ordningen er der derfor også relativt set flest håndværkere og slagteriarbejdere. Jeg ved, at det sikkert kommer som en overraskelse for de borgerlige partier, men også pædagoger, sosu-hjælpere og kontoransatte oplever nedslidning. Det gør de givetvis på forskellig vis – for eksempel via tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og ensidige bevægelser – men sliddet er reelt. Hver dag igennem et langt liv, som vi gerne vil sikre en værdig afslutning på,« siger beskæftigelsesministeren.