God eftermiddag og velkommen til ugens første Business-update, hvor vi har været nyhedsbilledet rundt for at give dig et hurtigt overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet lige nu.
Krigen i Ukraine fylder igen i dag det meste af nyhedsbilledet – også i erhvervslivet. Vi skal derfor læse om eksploderende oliepriser, og at russernes adgang til amerikanske dankort bliver begrænset. Men Rusland har en kinesisk løsning i ærmet.
Derudover skal vi forbi endnu en dansk gigant, der er bundet af sine juridiske forpligtelser i Rusland, og derfor må fortsætte sine leverancer.
Men først skal vi læse om en dansk it-virksomhed, der nu smider en sanktioneret russisk rigmand ud af ejerkredsen.
Dansk it-virksomhed fjerner russisk oligark fra ejerkredsen
Den danske virksomhed EET i Birkerød fjerner nu en kontroversiel russisk rigmand, der hidtil har været en del af ejerkredsen. Det skriver Finans.
Oligarken Mikhail Fridman er både sanktioneret på Vestens sortlister samt pålagt indrejseforbud, idet han er en del af Putins inderste kreds.
I den forgangne uge beskrev mediet InsideBusiness, at det allerede vækkede undren, da EET kort før jul blev solgt til en kapitalfond, hvor hovedaktionæren er Fridman, idet der også var danske bydere. Da ville firmaets advokat Bruun & Hjejle ikke kommentere den russiske forretningsforbindelse:
»Vi udtaler os ikke om konkrete klientforhold, men vi kan oplyse, at vi gennemfører kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning,« skrev advokathuset i en mail til InsideBusiness.
Men nu får Ruslands krig mod Ukraine konsekvenser. Til Finans siger Søren Drewsen, administrerende direktør i EET, at der vil blive ændret i ejerstrukturen i denne uge:
»Det er klart, at det er uholdbart at have en sanktioneret person i ejerkredsen. Det er uacceptabelt, hvilket vi også har meddelt Pamplona (den kapitalfond, der ejer EET-koncernen, red.). Han skal ikke være ejer af EET, og derfor er alle forbindelser droppet, og vi får nye ejere med virkning fra denne uge. Det betyder, at vi fremadrettet bliver amerikansk ejet,« siger Søren Drewsen til Finans.
Oliepriserne er eksploderet
Siden den russiske invasion i Ukraine er oliepriserne eksploderet til historiske højder. Og analytikere advarer om, at de voldsomme prisstigninger blot er begyndelsen.
Mandag ramte oliepriserne sit højeste niveau siden 2008, og priserne er allerede steget 60 procent alene i år ifølge CNN.
Det globale benchmark – referenceprisen – for olie er steget til 125 dollar, hvilket er en stigning på 35 procent på bare én måned. Samtidig forsøger Vesten at undersøge, hvad der skal til for at blive mindre afhængig af russiske energiforsyninger.
»Vi taler nu med europæiske partnere og allierede om at undersøge perspektiverne i at forbyde importen af russisk olie, mens vi samtidig sikrer, at der stadig er en fornuftig olieforsyning på verdensmarkederne,« siger Antony Blinken, USAs udenrigsminister, til CNN.
En svær opgave, idet Rusland eksporterer omtrent fire millioner tønder råolie til Vesten om dagen – størstedelen til Europa. Samlet set eksporterede Rusland 7,8 millioner tønder om dagen til verden i december.
Analytikere fra JPMorgan har vurderet, at referenceprisen på råolie kan stige til 185 dollar i løbet af året.
Dansk cementgigant fortsætter med at levere på sine russiske kontrakter
Den danske ingeniørkoncern FLSmidth har i årevis leveret til den russiske cement- og mineindustri. Og det kommer til at fortsætte, melder koncernen. Ligesom energigiganten Ørsted har FLSmidth nemlig forpligtet sig gennem kontrakter til at levere sine ydelser til Rusland.
Virksomheden har de senere år hentet milliarder af kroner i omsætning alene i Rusland og Belarus, men som en konsekvens af den russiske invasion i Ukraine har FLS dog nu valgt ikke at indgå nye kontrakter i de to lande. Det skriver Finans.
»Vi stopper med at indgå nye kontrakter i Rusland. Vi skalerer ned på vores forretninger der, men samtidig har vi juridiske forpligtelser til at levere på allerede indgåede kontrakter, så det vil vi fortsætte med at gøre,« siger FLS-topchef Mikko Keto til avisen.
Ifølge Børsen havde FLSmidth en forventet omsætning i Rusland på 1,5 milliarder kroner, og den vil allerede i år være lavere end forventet på grund af krigen, vurderer Mikko Keto.
Amerikanske kortudbydere lukker for russernes dankort: Rusland allierer sig med kinesisk udbyder
Imens Mastercard og VISA har meddelt, at russiske kortbrugere ikke længere kan benytte deres betalingsløsninger fra 9. marts, allierer Rusland sig med en anden kortudbyder.
Ruslands Central Bank har sagt, at russerne i stedet kan gøre brug af det kinesiske system UnionPay.
Det skriver Reuters.
Derfor skifter en stribe russiske banker nu til det kinesiske system og vil snarest muligt begynde at udstede de kinesiske betalingskort fra UnionPay, der i forvejen er til stede i Rusland og 180 andre lande.
Amerikanske Mastercard og VISA har udtalt, at de vil frakoble alle russiske banker fra deres betalingssystemer som følge af den russiske invasion af Ukraine. Også en række andre amerikanske giganter som PayPal, Netflix, Intel, Airbnb og Rolls-Royce trækker sig fra det russiske marked.
Her er fem skarpe bud på historier fra journalister på Berlingske Business:
1. Dansk erhvervsmand i Ukraine: »Jeg var der, da de slog ihjel«
Danske Jesper Lindholdt har boet i Ukraine i to årtier, som har været præget af spirende optimisme. Indtil nu. Han har oplevet oligarkerne rage til sig, betalt penge i bestikkelse og stået i en kugleregn midt i Kyiv. Men han har også oplevet det ukrainske folk udvikle sig fra sovjetisk sindelag til frie mennesker, der ikke lader sig tvinge til at knæle.
Læs historien her.
2. Ørsted vil give overskud fra betændt Gazprom-kontrakt til humanitær hjælp
Ørsted er blevet mødt med stor kritik, efter selskabet har meddelt, at man ikke bare kan rive en langvarig kontrakt med russiske Gazprom over. Nu meddeler Ørsted til sine investorer, at selskabet ikke selv vil fortsætte med at tjene penge på at videresælge den betændte gas – i stedet skal pengene bruges på humanitær hjælp til Ukraine.
Læs artiklen her – og læs Berlingskes gennemgang af sagen om den kontroversielle gaskontrakt her.
3. Nu vil Vesten tømme »Putins Pengepung«
15 års historiske skattelæk har afsløret, hvordan Putins finansielle netværk har flyttet og hvidvasket milliarder gennem verdens skatteøer. Eksperter peger på, at Vesten nu har en gylden mulighed for at slå ned på skattely – og det vil de gøre ved at ramme Putins netværk på pengepungen.
Læs artiklen om de rigeste russeres penge i skattely – og dyk ned i, hvem netværkets farverige medlemmer er her.
4. Russisk censur skrues op – men står med en næsten uløselig opgave
De russiske myndigheder forsøger at slå ned på og styre, hvad den menige russer får at vide om krigen i Ukraine. Men alle muligheder og stor opfindsomhed tages i brug for alligevel at gøre det muligt for russerne at følge med i den globale mediedækning.
5. Gaspriserne slår rekord
Gaspriserne stiger mandag med tocifrede procenter, og selv om det ikke nødvendigvis er den samme stigning, der rammer forbrugernes regninger, bliver fordelen ved at skifte til andre energikilder større og større.
