På tirsdagen i den tredje epidemiuge bliver de dårlige nyheder ved med at vælte ned over dansk erhvervsliv.
Her er dit overblik over dagens vigtigste historier om coronakrisen, der vedrører økonomi og virksomheder.
Erhvervsaktivitet falder til niveau under finanskrisen
Aktiviteten blandt virksomhederne i eurozonen er faldet til rekordlave niveauer, efter coronavirussen har sendt verden i økonomisk krise, skriver Financial Times.
Det såkaldte IHS-index, der følger indkøbschefernes ordrer, faldt i marts til 31,4 fra 51,6 i den foregående måned, viser nye tal. Det er det laveste niveau, siden indekset blev indført i slutningen af 1990erne. Dermed tyder alt på, at euroområdet er på vej ind i en dyb recession, efter de mange dratiske tiltag er blevet taget for at inddæmme coronasmitten.
»Forretningsaktivitet over hele eurozonen er kollapset i marts til et niveau, som helt overgår, hvad vi har set selv på det værste tidspunkt under finanskrisen,« siger Chris Williamson, cheføkonom hos IHS Markit, der står bag indekset.
»Der har været en dyb nedtur i Frankrig, Tyskland og over hele euroområdet, efter regeringer har taget stadig mere udbredte tiltag for at undgå smitten,« hedder det videre.
Tallene er ifølge Financial Times det første bredt anerkendte indeks, som har målt effekten af coronavirussen betydning for økonomien.
Boligsælgere mistede appetitten på et salg i sidste uge
Den delvise nedlukning af Danmark i sidste uge begynder at påvirke bolighandlen, skriver Ritzau baseret op tal fra Boligsiden.
Typisk kommer der flere boliger til salg frem mod påsken, og sådan har det også været i år – indtil sidste uge.
Her annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at flere butikker og forretninger vil blive lukket ved påbud.
Samme uge dykkede antallet af nye boliger på markedet ifølge Boligsiden med omkring en femtedel fra over 2.500 ugen før til lidt over 2.000.
Det er modsat udviklingen de seneste fem år. Her steg antallet af nye boliger, der kom på Boligsiden.
Boligøkonom hos Boligsiden Birgit Daetz vurderer, at den manglede lyst til at sælge, skyldes usikkerhed om, hvordan man skal komme videre – blandt andet fordi nogen kan være kommet i tvivl om, hvorvidt de har en indkomst, der kan finansiere et boliglån til et køb.
»Vi kan ikke erindre, at det er sket så stærkt. Under finanskrisen gik der længere tid, og det bevægede sig forskelligt i de forskellige regioner. Men det her er gået usædvanligt stærkt,« siger hun til Ritzau.
Rentekaos åbner smuthul for spekulative boligejere
Boligejere kan i øjeblikket udnytte de voldsomme udsving i renterne til at beskære deres restgæld. Og mange gør det, skriver Berlingske.
Coronakrisen har også ramt de danske realkreditlån, og det fik på få dage renten på fastforrentede lån til at stige fra 0,5 pct. til 1,5 eller 2,0 pct.
Det åbner for såkaldte opkonverteringer, hvor boligejeren lægger sit lån om til højere rente og til gengæld indfrier det gamle lån til en fordelagtig kurs, så lånet bliver mindre.
Konkret kan boligejere med renter på 0,5 eller 1,0 pct. udnytte rentestigningerne ved at lægge om til 2,0-procentlån og reducere deres restgæld.
Boligejeren kan med andre ord købe deres gæld tilbage – eksempelvis hvis de har optaget et lån til 1,0 pct. tæt på kurs 100. Efterfølgende er kursen faldet til eksempelvis 91, så boligejeren kan indfri lånet til 91 kroner pr. 100 kroners gæld.
Marts blev værste måned på det danske arbejdsmarked siden 1930erne
Coronavirussen spredning betyder, at marts 2020 står til at blive den blodigste måned på det danske arbejdsmarked siden depressionen i 1930erne, skriver Finans.
Det siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri til mediet, efter at nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viste, at 5.908 personer alene mandag meldte sig som ledige.
Dermed fortsætter antallet af nye ledige med at vokse i et foruroligende tempo. I den forgange uge meldte 22.800 sig i ledighedskøen.
»Det står allerede klart, at marts 2020 bliver den blodigste måned, der er registreret i arbejdsløshedskøen i hvert fald siden 1930erne, men formentlig nogensinde i danmarkshistorien. Den kortsigtede nedgang er dermed dybere end under finanskrisen, men håbet er trods alt fortsat at krisen bliver væsentlig mere kortvarig,« siger Bo Sandberg.
Flere tusinde ansatte i SAS går ned i løn
Ni danske fagforeninger i flyselskabet har accepteret midlertidig lønnedgang på mellem 10 og 20 pct. SAS håber, at det kan bidrage til at bringe selskabet gennem den værste krise nogensinde, skriver Finans.
Aftalen betyder, at ni fagforeninger har accepteret at gå 10 til 20 pct. ned i løn i perioden mellem april og juni.
Det sker, da SAS har mistet stort set hele grundlaget for at drive selskabet, efter grænser er lukket over hele verden. SAS har tidligere sendt 10.000 medarbejdere hjem.
Her er fire analyser og guides fra journalisterne på Berlingske Business:
1. Det skete der, da dansk økonomi styrtede i grus: »De her dage er dage, hvor rekorder slår rekorder«
På to uger er et helt opsving forsvundet, tusindvis af mennesker fyret, og staten giver konstant førstehjælp i et desperat forsøg på at komme danske virksomheder til undsætning. Berlingskes Eva Jung og Jakob Chor fortæller her om sammenbruddet i dansk økonomi.
2. 44 billeder: Fra Lars Tvede til headhunteren – her er de hjemmearbejdende danskere
Vi hylder de hjemmearbejdende danskere. Berlingske har på de sociale medier bedt danskerne om at sende et billede fra hjemmekontoret. Mød de hjemmearbejdende danskere under coronakrisen.
3. Økonomer: Sådan vil coronavirus ramme boligmarkedet
Coronavirussen kommer også til at berøre boligmarkedet. Lige nu er aktiviteten på vej til at gå i stå, og boligpriserne hænger nøje sammen med resten af landets økonomi, der er hårdt ramt, skriver privatøkonomisk journalist Povl Dengsøe.
4. Ledigheden kan blive fordoblet: Så slemt har tidligere kriser ramt dansk økonomi
Opsvinget har fået den danske ledighed ned på tre pct. Nu venter værre tider. Tidligere så vi i flere år en ledighed på ti pct. Frederik M. Juel tager temperaturen.
