Godeftermiddag og velkommen til dagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder.

Der vil i dagens update naturligvis være fokus på historier om regeringens udspil om ret til tidlig pension og på de konsekvenser, udspillet kan få for erhvervslivet.

Vi begynder med en historie fra Børsen om, at Finansministeriet vurderer, at Socialdemokratiets pensionsudspil vil trække 9.000 personer ud af arbejdsmarkedet.

Det fremgår af det udspil, som statsminister Mette Frederiksen (S) præstenterede hos Danish Crown i Horsens, hvor hun var flankeret af tre ministre.

Finansministeriet skriver, at udspillet til tidlig pension vil sænke arbejdsudbuddet med 5.000 personer, når det bliver indfaset i 2022. Når ordningen er oppe i fuld flyvehøjde i 2025, vil det sænke arbejdsudbuddet med 8.000 personer, lyder vurderingen.

Pensionsudspillet, som vil koste 3,1 mia. kr. om året på længere sigt, skal samtidig finansieres ved blandt andet at hæve skatten for bankerne med 1,5 milliarder kroner samt blandt andet at øge lagerbeskatning på ejendomsavancer og øge beskatningen på aktieindkomst. Disse finansieringselementer vil ifølge Finansministeriet sænke arbejdsudbuddet med yderligere 1.000 personer i 2025.

Læs Børsens historie her.

Arne-regning rammer bankerne i 2023

Bankerne skal ifølge udspillet bidrage med 1,5 milliarder kroner til at dække udgifterne til danskernes ret til tidligere pension. Det fremgår af det faktaark, som regeringen har udsendt i forbindelse med pressemødet, der blev afholdt hos Danish Crown i Horsens.

Finans.dk skriver, at bidraget dog først rammer finanssektoren fra 2023. Pengene opkræves som en særlig selskabsskat af overskuddet i finanssektoren.

»Regeringen foreslår at indføre et nyt samfundsbidrag for den finansielle sektor, som udformes som et tillæg til den almindelige selskabsskat. Dermed vil den finansielle sektor bidrage mere til fællesskabet og bidrage med yderligere 1,5 milliarder kroner årligt efter tilbageløb og adfærd til finansiering af ny ret til tidlig pension,« lyder det i udspillet.

Læs historien her.

SAS-ak­tien i end­nu et markant dyk

Selv om SAS næsten er i mål med godkendelsen af sin rekapitaliseringsplan, fortsætter aktien sit dyk mod bunden. Det bunder i, at aktionærerne har fundet ud af, at deres værdier er borte, vurderer aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen ifølge Børsen.

SAS har længe forsøgt at holde hovedet oven vande i en krise, der ellers presser luftfartsselskabet tættere og tættere mod bunden. Den danske og svenske regering får nu grønt lys til at sende en milliard euro, svarende til 11 milliarder svenske kroner, til SAS i statsstøtte, oplyste Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse mandag aften.

Tirsdag faldt SAS-aktien alligevel yderligere cirka otte procent, fordi det er gået op for aktionærerne, at der ikke er meget værdi tilbage at hente i luftfartsselskabet, lyder det altså fra aktieanalysechef Jacob Pedersen:

»Jeg tror, det begynder at gå op for de eksisterende aktionærer, at deres værdier er væk. Det er rigtig mange penge, som SAS skal ud og hente, og der er altså tale om et selskab, der historisk har haft utroligt svært ved at skabe værdi til aktionærerne,« vurderer aktieanalysechefen.

Læs historien om SAS her.

Her får du fem skarpe bud på historier fra Berlingskes Business' egne skribenter:

​Bankdirektører om Arne-udspil: Kunderne kommer til betale regningen

Finanssektoren skal ifølge regeringens udspil betale halvdelen af regningen for, at Arne og andre af landets nedslidte kan gå tidligere på pension. Dette kom frem tirsdag eftermiddag, da Socialdemokratiet præsenterede sit længe ventede pensionsudspil.

Nu skylder politikerne dog et klart og tydeligt svar på, hvem der reelt vil sidde tilbage med regningen, når brættet er gjort op, mener flere bankdirektører.

Af regeringens udspil fremgår det ganske vist, at finanssektoren i stor stil skal punge ud, men Anders Dam, topchef i landets tredjestørste bank, Jyske Bank, er især dybt frustreret over, at politikerne ifølge ham ikke italesætter, hvem der i sidste ende skal betale regningen.

»Det, der generer mig allermest i debatten om tidligere pension, er, at man tilsyneladende prøver at bilde befolkningen ind, at det her kan ske, uden at nogen kommer til at betale for det. Enhver, der har bare lidt kendskab til økonomi, ved, at hvis man lægger en afgift på en sektor eller på et produkt, så sker der en eller anden form for overvæltning på kunderne,« siger Anders Dam til Berlingske.

Læs Søren Martin Olsen og Signe Terps historie her.

​Nykredit forventer prisstigninger: Sådan vil boligpriserne udvikle sig de kommende år

Coronakrisen ramte som et lyn fra en klar himmel i marts og stak i første omgang en kæp i hjulet på boligmarkedet, som nærmest gik i stå.

Da landet begyndte at genåbne, skete der noget overraskende i forhold til normal kriseadfærd: Danskerne gik på boligjagt, og i visse dele af boligmarkedet blev der ligefrem talt om hamstring. I løbet af kort tid steg antallet af handler massivt, og på landsplan begyndte priserne atter at få pil opad i stedet for nedad.

Det var stik modsat det billede, som økonomerne havde forudset i den første fase af nedlukningen. Flere – heriblandt de økonomiske vismænd – har allerede trukket dystre prognoser i land i form af en opjustering. Nu følger også landets største realkreditselskab trop.

Nykredit tror derfor ikke længere, at huspriserne vil falde 4,1 procent i 2020, som forudsigelserne lød i maj. I den nye prognose opjusterer Nykredit i stedet til en prisstigning på 0,5 procent.

Læs historien fra Louise Kastberg, og se prognosen her.

Selvstændige får ret til tidlig pension – men der er en hage

Der har hidtil været uvist, om selvstændigt erhvervsdrivende ville blive omfattet af regeringens helt store valgløfte – retten til tidlig pension.

Efter at regeringen har lanceret udspillet, står det nu klart, at selvstændige bliver omfattet af retten til tidlig pension, og at de knap 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark dermed får samme muligheder som lønmodtagere.

Det er dog ikke samtlige år som selvstændig, der tæller med i optjeningen til at få tidlig pension – det er kun i de år, hvor virksomheden har haft overskud, at den selvstændigt erhvervsdrivende optjener retten til tidlig pension.

Ifølge arbejdsløshedskassen for selvstændige, ASE, er der tale om en uretfærdig ordning, idet man som selvstændig som regel vil have nogle opstartsår uden overskud, og som altså ifølge udspillet ikke skal tælle med i det samlede regnstykke.

Læs Jonas Ingvardsens historie her.

Gennembrud: Dansk høreapparat sætter mikrofon ind i øret

Efter godt ti års arbejde er det for første gang lykkedes danske teknikere at indbygge en mikrofon i den del af et høreapparat, som sidder inde i øret. Dermed kan man nu opnå så naturlig en lyd som muligt. Det åbner for et helt nyt og større marked på verdensplan.

Det er den danske høreapparatproducent GN Hearing, som 27. august lancerer sit nye ReSound ONE-høreapparat på verdensplan. Her har teknikere endelig løst den helt store udfordring: At få både mikrofon og højttaler til at sidde ved siden af hinanden inde i selve øret, så apparatet kan arbejde sammen med ørets naturlige form – ganske som normalt hørende oplever lyden, men uden at mikrofon og højttaler skaber støj i forhold til hinanden.

»Det er virkelig banebrydende og kommer til at sætte en ny standard for branchen. Jeg er rigtigt stolt af resultatet, og at vi kan levere til tiden trods de udfordringer, som coronakrisen har bragt,« siger Gitte Aabo, der er administrerende direktør i GN Hearing.

Læs historien om de nye høreapparater af Thomas Breinstrup her.

»Vi vidste godt, Goldman Sachs ville blive kontroversielt – præcis hvor kontroversielt havde vi ikke blik for«

DONG-sagen, der for seks år siden antændte en bombe i dansk politik og blev udråbt som en skandale, er på én og samme tid historien om det største danske erhvervseventyr og største politiske drama i nyere tid

Nu har selskabets topchef, Henrik Poulsen, sagt op og forlader senest til januar topposten i det, der i dag hedder Ørsted, mens statsminister Mette Frederiksen (S) på Christiansborg i høj grad har bygget sit politiske projekt på et opgør med netop DONG-sagen.

Berlingske gør status over det historiske drama og tidoblingen af værdien, der betyder, at den danske stat i dag sidder på Ørsted-aktier for 190 milliarder kroner og har tjent over 14 gange mere end Goldman Sachs, siden amerikanerne købte sig ind.

Læs andet kapitel i Jonas Rimer Hansens artikelserie om DONG-salget her.

Tredje kapitel kan læses på berlingske.dk fra klokken 20.