Business-overblik: Parken-formand køber sig ind i konkurstruet hotel

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Det økonomisk pressede Bandholm Hotel på Lolland har fået Parken-formand Allan Agerholm ind som investor. Arkivfoto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik, hvor vi har været en tur rundt i nyhedsbilledet for at samle de største erhvervsnyheder denne morgen.

Vi skal blandt andet omkring en stor vækst i pakkemarkedet og en russisk økonomi, der slet ikke har det så slemt. Men først til en investering fra blandt andre Parkens formand.

Parken-formand Allan Agerholm køber sig ind i konkurstruet hotel

Badehotellet Bandholm Hotel befinder sig i alvorlige økonomiske problemer. Men nu har hotellet fået nye medejere, der vil forsøge at rette op på den skrantende økonomi, skriver Finans.

Det drejer sig om Parken-formanden Allan Agerholm og marketingmanden Christian Bruun. Sammen har de købt en større andel i luksushotellet på en ekstraordinær generalforsamling 10. januar.

Hotellets økonomi er forværret af coronarestriktioner og nedlukninger, som ifølge Finans har skubbet Bandholm Hotel ud på randen af en konkurs.

Ambitionen er, at hotellet skal drives videre, men hvordan det kommer til at ske, kan Christian Bruun på nuværende tidspunkt ikke sige meget om.

»Vi skal lige have et overblik og samle alle trådene. Om 14 dage ved vi mere,« siger han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Nethandel skaber tocifret vækst hos store fragtselskaber

Danskernes iver efter at fylde indkøbskurven i diverse netbutikker har sendt pakkemarkedet ud i stor vækst.

Det har skabt en tocifret vækst i fragten af pakker hos flere af de store pakkeselskaber som GLS, Bring og DHL. Men det kan blive svært at følge med væksten og skaffe lagerplads, biler og ikke mindst arbejdskraft, vurderer vicedirektør i Postnord Danmark Stine Sander over for Børsen

»Den største udfordring bliver at tilpasse vores kapacitet, så vi er sikre på, at vi kan stå på mål for en ny peak i slutningen af året,« siger Stine Sander.

Postnord oplevede i 2020 en stigning i pakkemængderne på 37 procent. Den tocifrede vækstrate er uventet fortsat i 2021, dog i et mere moderat tempo.

I første halvår af 2021 slog e-handelsforbruget rekord og landede på 93,8 milliarder kroner ifølge Dansk Erhverv. Det er en stigning på 26 procent i forhold til første halvår 2020. Nedlukninger og udbetalte feriepenge har været med til at få danskerne til at flokkes om onlinebutikkerne.

Økonomisk set har Rusland måske aldrig stået stærkere

Siden 2014 har Rusland gennem en stram økonomisk politik og som svar på Vestens sanktioner rustet sig som aldrig før til at modstå flere angreb på landets økonomi. Det har haft en høj pris, men til gengæld vurderer eksperter over for Berlingske, at Rusland er i stand til at stå imod, hvis EU igen beslutter sig for at pålægge landet sanktioner.

»Rusland har måske aldrig stået økonomisk stærkere udadtil end nu. Netop som mange nok tror, at Vesten står over for en svækket modstander på den sikkerhedspolitiske scene,« vurderer Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie.

Det internationale ratingbureau Fitch opdaterede sin vurdering af Rusland så sent som i december og vurderede, at de negative faktorer for landet var en »geopolitisk risiko (som er skabt af en tendens til at invadere nabolande, red.), svage administrative strukturer, lav potentiel vækst og høj afhængighed af råvarer«.

Men Fitch konkluderede også, at Rusland er »understøttet af meget stærke eksterne balancer, den laveste offentlige gæld blandt sammenlignelige lande og sunde makroøkonomiske rammevilkår, støttet af en troværdig pengepolitik, fleksibel valutakurs og modcyklisk finanspolitik«. Det er meget svært at finde noget negativt i det skudsmål.

Ruslands valutareserver er på over 600 milliarder dollar – næsten 4.000 milliarder kroner – og dermed på rekordniveau. Det samme gælder den statslige investeringsfond, der har 200 milliarder dollar i kassen.

De bugnende reserver skyldes i høj grad de høje priser på energi, der har fået overskuddet på handelsbalance og betalingsbalancen til at stige kraftigt. Ruslands centralbank har ikke forsvaret rublen ved at bruge fremmed valuta, men har i stedet være hurtig til at hæve renten og ad den vej stabilisere valutamarkedet.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, begynder onsdag morgen med disse tre punkter på blokken:

Stigende obligationsrenter har kendetegnet 2022 indtil videre, og investorer er sikre på, at den amerikanske centralbank vil hæve renten flere gange i år, måske allerede første gang til marts. Derfor er der opmærksomhed på de amerikanske inflationstal for december, som offentliggøres i dag. De vil sætte scenen for centralbanksmedlemmernes møde om to uge, hvor fremtidige rentestigninger skal diskuteres.

Situationen i Ukraine er ikke blevet mindre anspændt, som ugen er forløbet, om end man skal have sølvpapirhatten skruet godt på for at forestille sig et scenario, der ender i en tredje verdenskrig. De finansielle markeder har da heller ikke givet det den store opmærksomhed, hvilket i øvrigt også var tilfældet under størstedelen af Krim-konflikten tilbage i 2014. Men det kan hurtigt ændre sig, og i dag mødes NATOs Ruslandsudvalg for at diskutere situationen.

Ud over inflationstal for USA får vi selvsamme tal for den kinesiske, indiske og russiske økonomi. Derudover byder makrokalenderen på tal for den industrielle produktion i Europa, og her kan man følge med i, om decembers coronarelaterede nedlukninger og restriktioner har sat sig i produktionen.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: +0,51 procent
  • S&P 500: +0,92 procent
  • Nasdaq: +1,41 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.20:

  • Japan Nikkei: +1,77 procent
  • Hongkong Hang Seng: +2,21 procent
  • Kina CSI: +0,36 procent