Antallet af dårlige betalere er faldet på trods af corona

For ottende år i træk er antallet af RKI-registreringer faldet. I år kan flere forhold presse privatøkonomien.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da corona kom buldrende i starten af 2020, var der frygt for, hvad det ville have af konsekvenser for de dårlige betalere.

Nu godt to år efter viser det sig, at frygten har været ubegrundet, da der faktisk er blevet færre dårlige betalere end før corona.

Det viser tal fra virksomheden Experian, der står bag RKI-registret. Det er Danmarks største register over dårlige betalere.

RKI-registret benyttes til at registrere personer og virksomheder, der ikke får betalt deres regninger.

Ender man i RKI-registret, kan det gøre det sværere at låne penge og købe på afbetaling.

Ved udgangen af 2021 har lidt færre end 171.000 danskere været registeret i RKI. Det er ottende år i træk, at der sker et fald i antallet af registreringer.

Bo Rasmussen, direktør i Experian, kalder det glædeligt for dansk økonomi og for långiverne, at danskerne i så høj grad kan betale det, de skylder.

Han ser flere årsager til, at antallet af dårligere betalere er faldet.

»Lave renter, høje friværdier for mange boligejere, udbetaling af feriepenge og indskrænkninger i mulighederne for forbrug er helt sikkert de primære drivkræfter bag det markante fald,« siger Bo Rasmussen.

I kølvandet på finanskrisen toppede antallet af dårlige betalere i 2014. Her var næsten 233.000 danskere registreret i RKI.

Dengang var der tilsammen misligholdt gæld for 16,9 milliarder kroner.

I takt med at antallet af dårligere betalere er faldet, er også gælden faldet, og ved udgangen af 2021 har der været gæld for 9,8 milliarder kroner.

Efter de seneste års positive udvikling er der i 2022 en række forhold, der risikerer at give udfordringer for danskernes evne til at betale regningerne.

Bo Rasmussen nævner eksempelvis, at boligpriserne kan komme til at falde, og at renterne formentlig vil stige.

»Og så har vi også set en stigning i blandt andet energipriser og dagligvarer, der gør, at det er blevet dyrere at være dansker.«

»Det er sådan nogle faktorer, man er nødt til at holde øje med i det kommende år, så man undgår flere registreringer i RKI,« siger Bo Rasmussen.

Geografisk er Region Sjælland den region, der har den største andel af RKI-registreringer, mens Region Hovedstaden har den laveste.

4,46 procent af alle voksne i Region Sjælland er registreret i RKI, mens det gør sig gældende for 2,90 procent i Region Hovedstaden.

/ritzau/