Business-overblik: Nye lønstigninger forsinker prisfald på dagligvarer

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Der er ikke udsigt til, at priserne på dagligvarer falder lige med det samme nu, hvor lønningerne vil stige som følge af de nye overenskomster, mener ekspert. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Godmorgen og velkommen til den første forårsuges sidste Business-overblik – den hurtige opdatering med dagens vigtigste historier.

Læs i dag om, at regningen fra pandemien ikke er betalt endnu, at den ene styrelse spænder ben for den anden ved at sende fejlbehæftede tal afsted, at nye lønstigninger i overenskomsterne forsinker prisfaldet på dagligvarer, og at konkurrenterne løber fra Danske Bank.

God læselyst!

Regning fra pandemien er ikke betalt endnu

Danmark kom stærkt ud af pandemien, hvor økonomien klarede sig langt bedre end frygtet. Da coronaen spredte sig, var der udsigt til et astronomisk tab på lidt over 200 milliarder kroner i 2020-2022, men det endte med langt mere beskedne 34 milliarder kroner, har professor Jesper Rangvid regnet sig frem til.

Det skriver Berlingske.

Men der ligger stadig en regning, der skal samles op, for den stadig høje inflation er blandt andet udløst af de lempelige hjælpepakker og pengepolitik, der blev fastholdt for længe, og derfor vil der være behov for endnu højere renter.

»Det afgørende er, hvor meget renten skal stige, før vi får bugt med inflationen. I de seneste dage har vi blandt andet set, at renten er steget, så det igen er blevet 6,0-procents lånet, boligejerne skal tage. Renterne er nødt til at stige så meget, at de rammer vores husholdningsbudgetter,« siger Jesper Rangvid.

Den ene styrelse spænder ben for den anden. Det går ud over Rina: »Hvor er ministeren henne?«

Rina de Place Bjørn og 137.999 andre skatteborgere kan ikke få lov til at betale deres gæld. De får pengene retur og venter i årevis på, at Gældsstyrelsen skal få opgjort deres gæld.

Nu viser det sig, at en anden styrelse i Skat spænder ben for Gældsstyrelsens arbejde, skriver Berlingske.

For Gældsstyrelsen skal ikke alene rydde op i fejlbehæftede gældsposter, hvor skatteborgere har fået deres indbetaling retur. Der ligger en endnu større bunke gamle gældsposter med fejl i, som blandt andet stammer fra det kuldsejlede inddrivelsessystem, EFI.

Derudover viser nye tal, som Berlingske har fået fra Gældsstyrelsen, at styrelsen i stor stil bliver overdænget med nye, fejlbehæftede gældsposter fra Gældsstyrelsens søsterstyrelse i skattevæsenet: Skattestyrelsen. Gældsposter, som Gældsstyrelsen også skal rydde op i, fordi de er fejlbehæftede.

Tallene viser, at Skattestyrelsen fra 2020 til 2022 sendte 8,7 millioner gældsposter til Gældsstyrelsen, som var fejlbehæftede. Dem er Gældsstyrelsen stadig ved at rydde op i, og det er med til at trække opgørelsen af gælden i langdrag for de tusindvis af borgere, der forgæves har forsøgt at slippe ud af Gældsstyrelsens registre.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) er tavs om, hvorfor ministeriet ikke for længst har grebet ind og bedt Skattestyrelsen stoppe med at sende fejlramte gældsposter til Gældsstyrelsen, når det forlænger oprydningen i gældsposter til skade for skatteborgerne og for inddrivelsen af gælden til det offentlige.

Læs historien her.

Nye lønstigninger forsinker prisfald på dagligvarer

De lønstigninger, som mange har udsigt til takket være nye overenskomster, kan betyde, at der går længere tid, før priserne på dagligvarer falder.

Det siger eksperter til Børsen.

»Arbejdskraften vejer tungere end for eksempel landbrugsråvarer i branchen. Det er en stor omkostningspost, der lægger yderligere pres på priserne. At lønningstaksterne skal stige, chokerer ikke markedet, men det vil forsinke tilpasningen af priserne i markedet,« siger fødevareekspert Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, til avisen.

Han har tidligere set, at der kan gå op til to år, før priserne tilpasser sig helt efter markante hop.

Informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen mener ikke, at branchen skummer fløden. Det er derfor hans »klare forventning, at priserne vil blive sat ned i den kommende tid«.

Også Salling Group forventer, at leverandørerne sænker priserne, så snart det er muligt.

Konkurrenter løber fra Danske Bank

Danske Bank sakker bagud, når det gælder udlånsvækst, viser en opgørelse, som Finans har udarbejdet.

Således voksede bankudlånet hos Danske Bank med 5,4 procent sidste år, mens tallet hos Jyske Bank, der havde den næstlaveste vækst, lå på 10,1 procent.

I toppen finder man Nykredit Bank, der voksede med 16,3 procent. Koncerndirektør Tonny Thierry Andersen tilskriver fremgangen, at banken i flere år har erobret markedsandele, og at de eksisterende kunder nu også låner mere.

Danske Bank forklarer deres lavere vækst med, at de har en anden forretningsmodel, fordi de opererer i flere lande. Det påvirker deres bankudlån på grund af rentestigningerne, der fik mange danskere til at skifte fra realkreditlån med bankboliglån.

»Det er en styrke, at vi kan tilbyde både banklån og realkreditlån i Danske Bank-koncernen, da vi dermed kan give kunderne de bedst mulige samlede finansieringsforslag på tværs af bank og realkredit,« siger Carsten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, til Finans.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med fredag:

  1. ISM for den amerikanske servicesektor er værd at holde øje med i dag. For januar (rapporteret i februar) overraskede tallet markant positivt (55,2), som indikerer alt andet end en økonomi i tilbagegang. Fortsætter tallet med at overraske positivt? Forventningerne lyder på 54.

  2. Den kinesiske økonomiske indikator Caixin bekræfter den forøgede aktivitet i Kina efter genåbningen og ændring af coronastrategien. Mens Kina i høj grad var med til at dæmpe den globale aktivitet i slutningen af 2022, kommer Kina til at stimulere den globale økonomi i 2023. Det betyder noget for væksten, men også for renterne. Investorerne bør følge den udvikling.

  3. De europæiske aktier ser ud til at slutte ugen i nogenlunde fred og fordragelighed. De europæiske aktieindeks indikeres til at begynde fredagen med moderate stigninger i størrelsesordenen 0,25 procent.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones: +1,05 procent

  • S&P 500: +0,76 procent

  • Nasdaq: +0,73 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: +1,61 procent

  • Hongkong Hang Seng: +0,75 procent

  • Kina CSI: +0,22 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god weekend!