Rina de Place Bjørn venter. Og venter. Hun venter på, at Gældsstyrelsen skal få opgjort hendes gæld fra 2016, som senest er løbet op i 175 kroner.

Og Rina de Place Bjørn kan komme til at vente længe endnu, for der er millioner af gældsposter som hendes hos Gældsstyrelsen, der populært sagt er statens inkassovirksomhed.