Godmorgen og velkommen til onsdagens hurtige Business-overblik.
I dag runder vi blandt andet:
Juridisk bombe tikker under Novo Nordisk
Kina klar med iværksætterhjælp til raketudvikling
Job i turistbranchen er vejen ind på arbejdsmarkedet
Utraditionelt jobcenter får udsatte unge i job
Men vi begynder med afsløringer hos dankortejeren Nets.
God læselyst!
Dagens hovedhistorie
Fyret: Ledere i Nets kaldte kollegaer »indiske slaver«
To mellemledere i dankortejeren Nets er blevet fyret på grund af en håndfuld »uacceptable sager«. Og ifølge Finansforbundet, der organiserer ansatte i finanssektoren, martres Nets af sexisme og racisme.
Det skriver Finans.
Fællestillidsmand i Nets, Frank A. Olsen, har blandt andet fået refereret udtrykket »Mine indiske slaver« med henvisning til de indere, som Nets internt bruger som konsulenter.
Som en direkte konsekvens er der blevet givet interne advarsler, og mindst to mellemledere i nets er blevet fyret, oplyser Jeppe Juul-Andersen, landechef for Nets-ejeren Nexi Group, til Finans.
Han afviser dog, at der er en sexistisk kultur i Nets, men medgiver, at »der er en tone, der er gledet helt ud over kanten«.
Han har derfor sendt alle Nets' godt 200 ledere på et arbejdsseminar om sexisme og sprogbrug.
Det skriver andre medier om
1. Juridisk bombe tikker under Novo Nordisk
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk står over for en tikkende, juridisk bombe i USA. Her risikerer selskabet en flodbølge af retssager, efter at stadig flere amerikanske advokater kører det tunge skyts i stilling for at score kassen og sikre kundernes retfærdighed. Det skriver Finans. Alene advokat Matthew Dolman fra Florida repræsenterer flere end 130 amerikanere, der hævder, at diabetesmedicinen Ozempic har givet dem mavelammelse eller nedsat mavens evne til at fordøje maden betragteligt. Alene hans andel af erstatsningssummen i hver sag kan udgøre 100.000-150.000 dollar.
2. Kina klar med iværksætterhjælp til raketudvikling
Kinas pres for at få mere magt i rummer udløser nu kontant støtte til lokale iværksættere, der udvikler fragtraketter. »Vi er glade for at se, at Kinas private kommercielle rumselskaber udvikler hurtigt og vokser hurtigt, og deres entusiasme for at deltage i bemandede rummissioner er også høj,« sagde direktøren for China Manned Space Agency, Lin Xiqiang, i denne uge ifølge nyhedsbureauet Bloomberg. Kina kopierer dermed, hvad den amerikanske rumadministration NASA har gjort, hvilket blandt andet har udløst store kontrakter med Elon Musks rumselskab SpaceX.
3. Utraditionelt jobcenter får udsatte unge i job
Et jobcenter i Esbjerg sørger for, at flere af kommunens udsatte unge er på skolebænken eller i job. Det sker ved at vinke farvel til regler og parafraffer gennem projektet 'Energi til hinanden' for unge på 16-27 år, skriver TV 2. I stedet for normal sagsbehandling indførte jobcenteret et fast ugeprogram med gruppeforløb, brætspil, madlavning, oplæg, virksomhedsbesøg med mere. Hvor godt 1.000 unge i Esbjerg Kommune hverken var i job eller under uddannelse, da centeret kaldet Vindmøllen blev etableret i 2020, er det i dag nede på 800. 29 procent af de unge er kommet i job her mod kun 17 procent gennem det kommunale jobcenter. Vindmøllen fik i denne uge kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris.
Det skriver vi om
1. Job i turistbranchen er vejen ind på arbejdsmarkedet
Santosh Dahal fra Nepal begyndte som opvasker på et hotel og er siden steget i graderne til chef. Iføle en ny undersøgelse er turistbranchen et godt trinbræt for udlændinge eller ufaglærte til at få en fod indenfor på jobmarkedet. Læs historien her.
2. Butiksdøden rammer hårdest blandt små butikker i København
Det er langtfra nok at skyde skylden på finanskrisen og coronanedlukningerne for de mange lukkede butikker rundt i Danmark, lytder det fra eksperter. Især kæder rykker ind i storbyerne. København har på 15 år fået 20 procent færre butikker. Læs historien her.
Det bør du også læse
Ørsted-ledelsen har milliarddyre problemer, og onsdag lander et skæbnesvangert regnskab. Her er det, du skal holde øje med
Topchef Mads Nipper skal være »knivskarp« onsdag, hvor Ørsted aflægger regnskab midt i en historisk krise, som ledelsen klandres for at have forværret. Forstå her, hvad du skal holde øje med. Læs historien her. Og læs mere her.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser tirsdag:
Dow Jones: +0,38 procent
S&P 500: +0,65 procent
Nasdaq: +0,48 procent
Asien – indeks onsdag kl. 7.20:
Japan Nikkei: +2,21 procent
Hongkong Hang Seng: -0,03 procent
Kina CSI: +0,16 procent
Tak, fordi du læste med!