Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik, der som altid klæder dig på fra morgenstunden med dagens vigtigste erhvervshistorier.

I dag kan du læse om, at Carlsberg har valgt at trække sig fra Rusland, samt at de europæiske aktier nu igen ser grønne tal. Derudover bekymrer inflationstallene økonomer, og ECB skal i dag holde møde om, hvordan man på bedste måde kan håndtere krisen.

Der er stor forskel på, hvordan de toneangivende, danske aktier er blevet ramt af krigen i Ukraine, og vi runder af med, at det ikke offentligt kendte gasfelt Xana nok ikke er svaret på energikrisen, som det ellers er blevet spået tidligere på ugen.

Carlsberg stopper salg i Rusland

I en pressemeddelelse i går aftes meddelte Carlsberg, at de stopper for salg i Rusland, og at de samtidig indstiller forventningerne til 2022.

I sidste uge var udmeldingen, at de vil stoppe nye investeringer i landet.

I pressemeddelelsen lyder det blandt andet, at Carlsberg vil støtte det ukrainske folk, og at de har oprettet et sikkerhedsshelter for deres flere end 1.300 ansatte i landet.

I 2021 stod det russiske og ukrainske marked for 13 procent af koncernens omsætning.

Derudover pointerer de, at de russiske ansatte i deres datterselskab Baltika, som Calsberg har ejet siden 2000, står for mere end en femtedel af deres samlede arbejdsstyrke. Det selskab vil nu køre som en separat enhed, så de kan varetage deres ansatte i landet.

Carlsberg indstiller nu også forventningerne til omsætning i 2022.

»Grundet den meget store usikkerhed forbundet med Ukraine og Rusland og den potentielle indirekte effekt på resten af koncernen anser vi det ikke som fornuftigt at have guidance for 2022, og derfor suspenderer vi vores indtjeningsforventningerne for året,« lyder det i pressemeddelelsen.

Europæiske aktier brager i vejret

Nu oplever det europæiske aktiemarked stigninger, som ikke er set siden marts 2020. Det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 er onsdag steget med 4,7 procent.

Hos Børsen kan de blandt andet fortælle, at det danske C25-indeks, som dækker over de største danske virksomheder, er vokset med 1,4 procent i skrivende stund.

Nogle danske selskaber oplever dog stadig et fald i aktiekursen. Det gør sig blandt andet gældende for Rockwool og FLSmidth, som begge har aktiver i Rusland. Det har Carlsberg også haft indtil nu, men virksomheden meddelte i går, at de nu stopper for salg i Rusland.

Vildere ser det ud med de tyske aktier, hvor DAX-indekset er steget med otte procent.

Men også i USA ser aktiemarkedet grønne tal igen oven på en hård start på ugen. Her er de tre største aktier, Nasdaq, Dow Jones og S&P 500, steget med mellem to og 3,5 procent.

Mens aktierne er gået opad, er prisen på olie faldet med ti procent.

Disse aktier rammes hårdest af krigen i Ukraine

Aktionærerne kan glæde sig over en samlet stigning på 1,9 procent i de toneangivende danske aktier over de to uger, krigen i Ukraine har stået på. Men bagved stigningen er der enorme forskelle på, hvordan de enkelte selskaber har klaret sig, skriver Børsen.

På baggrund af politiske meldinger om at gøre sig uafhængig af russisk energi er selskaber som Vestas og Ørsted steget mere end 29 procent, mens selskaber som Carlsberg og Rockwool er faldet mere end 15 procent i samme periode. Det fremgår af en analyse fra Sydbank.

»Rockwool, FLSmidth og Carlsberg er Tordenskjolds soldater i forhold til russiske aktiviteter. Kursudviklingen afspejler allerede, hvor nervøse investorerne er for de selskaber, der har aktiviteter i Rusland,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Blandt de enkelte selskaber fremhæver han, at Carlsberg og Rockwool bliver ramt på baggrund af en direkte eksponering mod Rusland, mens et selskab som SAS rammes hårdt af prisstigninger på olie og flybrændstof.

Inflationshop bekymrer økonomer – ECB holder møde i dag

Den globale økonomi har knap fundet fodfæstet efter coronakrisen, og nu har Ukraine-krigen igen sat nye spor i inflationen. Det bekymrer økonomer, som drager paralleller til energikrisen i 1970erne. Det fortæller Finans om.

Det er på grund af de stigende energi- og råvarepriser, som blandt andet rammer fødevarer og metaller.

De sidste to år har forventningen været, at inflationen var kortvarig, men nu regner markedet med, at det vil fortsætte i flere år. Det får arbejdsgivere, af nødt eller lyst, til at sætte prisen op på varer og øge lønninger.

Med øgede priser og lønstigninger følger ofte rentestigninger, og det kan ramme reallønnen, boligmarkedet, overskud hos virksomheder og de spekulative dele af aktiemarkedet.

Det kan i sidste ende munde ud i en recession i Europa.

Samtidig holder Den Europæiske Centralbank (ECB) møde i dag for at kortlægge mulige løsninger. Tidligere har det ellers været forventningen, at ECB vil hæve renten i slutningen af året, men nu skal den balancere mellem den stigende rente og en økonomi, som kan blive ramt af krigen i Ukraine.

ECB-formand Christine Lagarde holder pressemøde i dag kl. 14.30, hvor det vil blive gjort klart, hvad ECB gør fremadrettet.

Dansk gasfelt er højst sandsynligt ikke vejen ud af krisen

Tidligere på ugen blev det spået, at et hidtil uudforsket gasfelt i den danske del af Nordsøen kan være vejen ud af energikrisen.

Gasfeltet Xana er blevet præsenteret som et felt tre gange større end det danske Tyrafelt, som lige nu er under renovation.

I Finans fortalte Riulf Rustand, som er bestyrelsesformand i det norske Noreco, at Danmark har brug for mere gas til fremtidige projekter, og derfor kan Tyra-feltet ikke, som det ellers har været tilfældet indtil nu, længere dække det danske gasbehov.

Derfor ser det danske selskab Danoil en stor mulighed i at åbne op for Xana-feltet.

Det danske selskab, der frem til 2018 ejede ti procent af feltet, er ærgerlige over, at feltet i sin tid lukkede ned. Dengang ejede Dong, som nu har skiftet navn til Ørsted, størstedelen af feltet, og de valgte at nedlægge projektet.

Helt så let virker det dog ikke til at være, i hvert fald hvis man spørger Danoils daværende partnere. Det kan Berlingske rapportere om. For der er blevet boret én efterforskningsbrønd i 2015, og selv om det dengang så ud til, at der ligger 42 milliarder kubikmeter gas – nok til 15 års dansk forbrug – så er undersøgelsen behæftet med en stor usikkerhed.

Det er ikke sikkert, at Xana kan levere så stor en mængde gas, som det tidligere er spået, og derudover ligger feltet på en dybde, hvor det er på grænsen af, om det er teknisk muligt at hive gassen op.

Det er ikke lykkedes Berlingske at finde andre end Danoil, der tror på projektet.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea holder øje med torsdag:

  • Efter flere dage med kraftige kursfald på finansmarkederne oplevede vi i går pæne kursstigninger for aktier, mens både olie- og naturgasprisen faldt. Den præcise katalysator synes ikke klar, men om ikke andet er fraværet af dårlige markedsmæssige nyheder nok, når investorerne i forvejen er meget pessimistiske.

  • I dag er der igen planlagt forhandlinger mellem Rusland og Ukraine i Tyrkiet, så hold øje med eventuelle nyheder derfra. Der kan også komme potentielle nyheder fra den vestlige verden, hvor EU-lederne mødes i dag i Versailles. Det bliver interessant at høre, om man annoncerer flere sanktioner i lyset af USA og Storbritanniens resolutte beslutninger om at udelukke russisk olie.

  • Den europæiske centralbank, ECB, holder rentemøde og efterfølgende pressekonference i dag. Her vil investorerne holde øje med, i hvilken grad den økonomiske usikkerhed som følge af krigen i Ukraine vil påvirke centralbankens planer om at normalisere pengepolitikken.

  • Spørgsmålet er blandt andet, hvordan centralbanken vurderer, at de stigende energi- og råvarepriser påvirker økonomien og inflationen, i hvilken grad centralbanken vil være villig til at blive konkret på udfasningen af sit opkøbsprogram, og ikke mindst hvad den tænker om timingen for eventuelle renteforhøjelser senere på året. Er centralbanken ikke lige så forsigtig, som mange forventer og håber på, kan det give fornyet kursudsving.

  • Vender vi blikket mod USA bliver det også en spændende dag. Vi får nemlig de sidste inflationsdata, inden den amerikanske centralbank holder møde i næste uge. Analytikerne forventer lige nu en stigning på 7,9 procent i forhold til sidste år. I lyset af de kraftige prisstigninger vil den amerikanske centralbank holde fast i sine planer om en normalisering af pengepolitikken. Særligt fordi den amerikanske økonomi i højere grad er isoleret for de negative vækstmæssige effekter af krigen i Ukraine, mens stigningerne i råvarepriserne lægger yderligere pres på dem for at normalisere pengepolitikken.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones: +2,00 procent

  • S&P 500: +2,57 procent

  • Nasdaq: +3,59 procent

Asien – indeks torsdag kl. 07.00:

  • Japan Nikkei:+3,79 procent

  • Hongkong Hang Seng: +0,76 procent

  • Kina CSI: +.1,34 procent

Tak, fordi du læste med!