Putins krig giver anledning til at kigge dybt i den danske Nordsø – men energikæmper sår tvivl om glemt guldkalv

En europæisk mission om hurtigst muligt at vriste sig af russisk gas kan sammen med voldsomme prisstigninger give anledning til at se på gamle fund i Nordsøen med nye øjne. Den hellige gral skal dog næppe findes i det tilsyneladende glemte Xana-felt, der tidligere på ugen blev præsenteret som tre gange mægtige Tyra. I hvert fald ikke, hvis man spørger de Nordsø-kæmper, der smed projektet i skraldespanden.

Danmarks største gasfelt, Tyra, er ved at gennemgå en omfattende renovering – men selv når det igen er i drift, kan det efter Ruslands invasion af Ukraine og Vestens ambition om at løsrive sig fra afhængigheden af russisk gas igen blive aktuelt at afsøge mulighederne for at udvinde mere naturgas i Nordsøen, mener flere partier i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europa har de sidste mange år gjort sig dybt afhængig af store mængder russisk gas, der nu er med til at finansiere den russiske præsident, Vladimir Putins, invasion af Ukraine.

Og selvom det med EUs klimakommissær, Frans Timmermans, egne ord ikke bare bliver hårdt, men »fandens hårdt«, handler det nu om at skrue på alle de knapper, vi kan, for at skaffe gas fra andre steder.

Et af stederne kan være en mulighed for at øge Danmarks produktion mere end oprindelig planlagt. For missionen om at få bugt med milliardstrømmen, som EU hver dag betaler Rusland for energi, kan kombineret med enorme prisstigninger på olie og gas gøre det aktuelt at se på eksisterende fund i den danske del af Nordsøen med nye øjne.

Det mener Riulf Rustad, der er bestyrelsesformand i norske Noreco. Med en ejerandel på 36,8 procent af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), er det norske selskab efter franske TotalEnergies den næststørste producent af olie og gas i Danmark.

Danmarks største gasfelt, Tyra, er i øjeblikket ved at gennemgå en omfattende renovering. Men når gashanerne efter planen åbnes igen i midten af 2023, ser Riulf Rustad en »ganske interessant« situation.

»Tyra kommer snart tilbage i produktion, og i den forbindelse har vi flere relativt store projekter – nogle kendte og andre ikke kendte – som kan udvikles, og som vi ønsker at udvikle. Hvor der vil være større kommercielle volumener, end da vi tidligere har vurderet dem. Der er ingen tvivl om, at der er en hel del gasfund i Danmark, som kan udvikles,« siger Noreco-formanden og fortsætter:

»Flere af de ting, man har kigget på tidligere, har været vurderet ud fra så at sige gamle priser. Vi har i en periode siden i fjor – længe inden krigen – kigget nærmere på vores ikkeudbyggede portefølje. Det er dog for tidligt at pege på præcis, hvad vi går efter.«

En glemt guldkalv i Xana?

En tilsyneladende opsigtsvækkende mulighed blev mandag aften bragt på banen. Her lød det i erhvervsmediet Finans, at der i Nordsøen ligger et enormt og hidtil uudnyttet dansk gasfelt. Et gasfelt, som vil kunne bringes i spil i kampen for at gøre Europa fri af Vladimir Putins russiske gas.

Det i offentligheden ukendte Xana-felt var ifølge artiklen »skønnet til at være tre gange så stort som Danmarks hidtil største gasfelt, Tyra«, og det danske olieselskab Danoil mente, at feltet »inden for fem år« kan levere milliarder af kubikmeter gas.

Flere sår dog nu tvivl om, hvorvidt Xana-feltet, hvor der blev boret én efterforskningsbrønd i 2015, nogensinde har haft potentiale til at blive en guldkalv for dansk naturgas.

Danoil ejede dengang ti procent af licensen til feltet, som blev endegyldigt afleveret tilbage til den danske stat i 2018.

Direktør Svend Lykkemark Christensen fortæller, at han er ked af, at de andre partnere i form af A.P. Møller – Mærsk, Dong Energy, Nordsøfonden og Noreco ikke ville gå videre med projektet.

Danoil-direktøren mener nemlig, at undersøgelserne dengang viste, at det er sandsynligt, at der i Xana-feltet ligger 42 milliarder kubikmeter gas – svarende til omtrent 15 års dansk forbrug.

Men tallet er forbundet med enorm usikkerhed, og det er ikke lykkedes Berlingske at finde andre i og omkring den danske del af Nordsøen, som mener, at det lyder realistisk at få en sådan mængde gas ud af Xana.

Flere af Danoils gamle partnere på den omtalte licens beskriver tværtimod Xana som ganske uinteressant.

»Jeg kan egentlig gøre det her ret hurtigt med Xana. Jeg husker det som et vældig lille ikkekommercielt fund, hvor der ikke var interesse fra nogle af partnere i at fortsætte med udviklingen, da licensen blev leveret tilbage. Det var ikke ret stort, og den kommercielle volumen blev vurderet til nul,« siger Noreco-formand Riulf Rustad.

Ikke tilstrækkelige volumener

Partnerne med A.P. Møller – Mærsk som operatør borede i starten af 2015 en 5.071 meter dyb, lodret brønd ved navn Xana-1X.

Dybt nede i undergrunden stødte man på gas i sandsten fra juraperioden for op mod 200 millioner år siden.

Men kort efter at have gennemført prøveboringen trak A.P. Møller – Mærsk sig som den første fra samarbejdet.

Franske TotalEnergies, der i 2017 købte datterselskabet Maersk Oil for 47 milliarder kroner og i øjeblikket står for den omfattende Tyra-renovering, oplyser i en e-mail, at beslutningen om at trække sig fra Xana blev truffet netop på baggrund af resultaterne fra efterforskningsboringen.

Der var simpelthen ikke tilstrækkelige volumener til at starte en kommerciel produktion, lyder det i e-mailen fra TotalEnergies.

Operatørskabet blev herefter overdraget til det daværende Dong Energy, der i en periode beholdt licensen sammen med Nordsøfonden, Noreco og Danoil, inden den i 2018 blev endegyldigt afleveret tilbage til den danske stat.

En ny situation

Når Svend Lykkemark Christensen argumenterer for at genoverveje Xana-feltet og melder Danoil på banen som en potentiel mindre investor i projektet, skyldes det netop Ruslands invasion af Ukraine, der med »lynets hast« har skabt helt nye dimensioner.

»Europa har simpelthen brug for gas, der ikke kommer fra Rusland. I det helt store billede på europæisk plan er Xana-fundet ikke noget, som kan bidrage voldsomt meget. Men hele energisystemet er et kludetæppe med mange lapper i, og det her kunne være en fornuftig lap at sy i,« siger Svend Lykkemark Christensen.

Han mener, at gassen fra Xana potentielt vil kunne generere store indtægter til staten og det danske samfund, som eksempelvis kan bruges at sætte ekstra fart på den grønne omstilling og dermed gøre os endnu hurtigere uafhængig af den russiske gas.

»Kan vi forsvare at gå rundt oven på gassen ude i Nordsøen, mens de risikerer at fryse i Tyskland? Det er spørgsmål, jeg synes, vi bør stille os selv, hvis man siger, at man ikke vil røre ved det her. Og det er en helt ny situation i forhold til, hvordan branchen tidligere har fungeret,« siger Svend Lykkemark Christensen.

Da man borede i Xana i 2015 lå olieprisen omkring 55 dollar per tønde, mens den i dag er mere end fordoblet til over 120 dollar tønden. Prisen på naturgas er mangedoblet. Derfor kan projekter, der dengang ikke blev vurderet som kommercielt gangbare, vise sig at være blevet det siden.

Hos Noreco er Riulf Rustad dog ikke interesseret i at genoverveje Xana-feltet.

»Det er uinteressant for Noreco. Når du betragter et fund som ikkekommercielt, kan der være flere grunde til det. Der er stor forskel på, hvor krævende det er at få gassen op. På den her dybde med Xana er det meget krævende,« siger Riulf Rustad.

Svanen, der aldrig er lettet

Når Noreco vægrer sig ved Xana-brøndens dybde på 5.071 meter, er det ikke første danske gasfund, hvor det har været et problem.

Det gælder også gasfeltet Svane, som i 20 år har spøgt som værende Danmarks måske største gasfelt.

Men med en dybde på næsten 6.000 meter under Nordsøens bund er gassen i Svane-feltet gemt så langt nede, at det er på grænsen af det teknologisk mulige at hive den op. Og dermed også hamrende dyrt at begive sig ud i.

Både på Svane og Xana når man så langt ned i undergrunden, at gassen er opbevaret under meget højt tryk og meget høje temperaturer.

Efter i mange år at have siddet på licensen til det enorme Svane-fund, gav Dong Energy i 2012 op og sendte licensen tilbage til staten. Det ville være for svært, hvis man på forsvarlig vis skulle sætte Svane i produktion, lød det fra Dong-toppen.

Trods forlydender om, at først Maersk Oil og siden TotalEnergies både har de nødvendige kompetencer og et godt øje til Svane-fundet, har licensen siden ligget trygt i skuffen hos Energistyrelsen.

Svend Lykkemark Christensen mener ikke, at Xana vil være nær så svær som Svane-feltet. Han anerkender dog, at det vil være en »forholdsvis svær operation«.

»Jeg skal ikke kloge mig på, hvad overvejelserne har været om Xana-fundet hos det daværende Mærsk Oil og Gas eller Dong Energy. Men det var i en periode, hvor hele selskabsstrukturen i den danske Nordsø blev omkalfatret. Mærsk og Dong forlod begge branchen, og vi havde på ingen måde kræfter til at køre videre med sådan noget her selv. Men vi ville meget gerne være fortsat med Xana. Vi var kede af at skulle aflevere det,« siger Danoil-direktøren.

Langt mindre end Tyra

I Energistyrelsens årlige prognose over reserverne i Nordsøen, er Xana-fundet da også så usikkert, at det end ikke er indregnet under fund og felter, hvor det tekniske eller kommercielle grundlag endnu ikke er på plads til at tage en endelig beslutning om at hente olien og gassen op.

Styrelsen oplyser, at Xana-feltet blot er indregnet som en del af kategorien efterforskningsressourcer, hvor man efter en samlet risikovurdering ser, at kategorien i alt realistisk kan bidrage med to milliarder kubikmeter gas.

Selv hvis der rent faktisk kan hentes hele 42 milliarder kubikmeter gas op fra Xana, er det stadig langt fra at være tre gange så stort som Tyra.

En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at der i perioden 1984-2020 er blevet hentet i alt 111 milliarder kubikmeter gas op fra Tyra inklusive Tyra Sydøst.

Herefter følger felterne Halfdan, Dan og Harald, der har bidraget med 35, 26 og 24 milliarder kubikmeter naturgas frem til 2020.

TotalEnergies ønsker ikke at oplyse, præcis hvor meget gas, de forventer, at der er tilbage at hente op fra Tyra på den anden side af renoveringen. Historisk har Tyra stået for mere end 90 procent af naturgassen produceret i den danske del af Nordsøen.

I en e-mail gør selskabet det dog klart, at Tyra efter genopbygningen, der afsluttes i midten af 2023, har kapacitet til at producere i »mindst 25 år«, og at man i 2024 regner med en topproduktion fra Tyra på 6,3 millioner kubikmeter om dagen, svarende til 2,3 milliarder kubikmeter på et år.