EU vil løsrive sig fra Putins gas: »Det bliver fandens hårdt«

Europa er stærkt afhængig af den russiske gas. Det har krigen i Ukraine for alvor gjort tydeligt.

Men nu skal det være slut. EU vil tage en række hidtil usete værktøjer i brug for at løsrive os mere fra Putins gas, og på et pressemøde tirsdag fremlagde EU-Kommissionen planen for, hvordan det skal ske.

»Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe Ukraine. De kæmper for alle de værdier, vi tror på. Med den plan, vi præsenterer i dag, kan vi afslutte EUs afhængighed af russisk gas,« siger Frans Timmermans, EUs klimakommissær.

I dag står Ruslands gas for omkring 40 procent af EU-landenes gasforbrug, men allerede i år skal importen skæres ned med 66 procent.

Det skal blandt andet ske ved, at de 27 medlemslande kan vælge at sætte et loft over energipriserne, ligesom der åbnes for ekstra skatter på energiselskabers profit.

Landene skal kunne »omfordele indtægter« fra energisektoren og CO₂-kvotesalg til de forbrugere og virksomheder, der rammes af de stigende energipriser, og EU arbejder på et sæt nye retningslinjer, så landene kan lave hjælpepakker i form af statsstøtte til virksomheder, der er ramt af høje energipriser.

Det står dog samtidig klart, at EU ikke i den nærmeste fremtid vil kunne gøres helt fri af gassen fra Rusland.

Efter planen skal det ske »et godt stykke tid inden 2030«. Frans Timmermans lægger dog ikke skjul på, at det ikke sker uden problemer.

»Det bliver hårdt. Det bliver fandens hårdt. Men det er muligt,« siger han.

Priserne vil stige

Hos Dansk Industri peger man også på, at man forventer en stor stigning i de danske energipriser, ligesom virksomhederne også vil rammes af udgifter.

»Det er et godt og fornuftigt udspil, men det kommer til at koste mange penge for europæiske forbrugere og virksomheder. Der bliver brug for store investeringer, og vi skal regne med, at energipriserne vil være på et meget højt niveau,« siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

I udspillet lægges der vægt på, at udrulningen af grøn energi skal skrues op. I dag har Danmark en produktion af biogas, der fylder 29 procent af vores gasforbrug. Det mener Dansk Industri, at man skal satse mere på.

»På kort sigt skal vi presse på for at få produktionen op. Det er vigtigt, at de aftalte biogasudbud bliver realiseret så hurtigt som muligt – og gerne udvidet. Hvis vi gør det og samtidig sparer godt på energien ved blandt andet at konvertere mest muligt til el, så kan den danske gasforsyning allerede i 2027 være 100 procent baseret på vedvarende energi,« siger Troels Ranis.

Rusland skal erstattes med andre leverandører af gas, som er mere pålidelige, lyder det i udspillet. Hovedsagelig vil man skrue op for indkøbet af flydende naturgas blandt andet fra USA, Qatar og Australien.

Der lægges desuden op til at sætte ekstra hastighed på udrulningen af grøn energi. Der skal bygges mere vind- og solkraft, der skal bruges flere varmepumper, og der skal skrues op for produktionen af biogas og brint, lyder det i udspillet.

EU appellerer til, at medlemslandene fjerner bureaukrati og tillader hurtigere planlægning og godkendelse af grønne energiprojekter.

»Putin når at blive en meget gammel mand«

Hos den borgerligt-liberale tænketank CEPOS mener man ikke, det er den rigtige vej at gå at fokusere i så høj grad på den vedvarende energi for at gøre os frie af Ruslands gas.

»Vi skulle fordoble EUs forsyning med vind- og solenergi for at fortrænge russisk gas, hvilket vil tage væsentligt længere tid, end krisen forhåbentlig kommer til at vare. Putin når at blive en meget gammel mand, før det sker,« siger Otto Brøns Pedersen, analysechef i CEPOS.

Han mener derfor, man i stedet burde fokusere mere på at forøge gaslagrene og skaffe alternative forsyninger til de russiske.

»På lidt længere sigt kan udfordringerne desuden håndteres ved vende den hidtidige udvikling fra kul til naturgas samt stoppe og vende afviklingen af atomkraft, i især Tyskland,« siger Otto Brøns Pedersen.

Kommissionen vil også fremsætte et lovforslag med et nyt minimumskrav, så EUs gaslagre skal være mindst 90 procent fyldte pr. 1. oktober, før efteråret og vinteren kommer.

Planen vil få »meget stor betydning for Danmark«, har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) udtalt til TV 2.

Størstedelen af gassen til Danmark kommer nemlig fra Tyskland, der får cirka halvdelen af sin gas fra Rusland. Derfor påvirker det Danmarks gasforsyning markant, at gassen fra Rusland nu skal fylde mindre i ligningen.

Derfor står Danmark nu over for en stor omlægning til vedvarende energi, der både kræver penge og ressourcer, lyder det fra Dan Jørgensen.

»Det er en ambitiøs plan, EU-Kommissionen lancerer, og det glæder mig. Regeringen har længe presset på for, at der skulle mere fokus på grøn energi og energieffektivitet,« siger han til TV 2.

Torsdag og fredag samles EUs 27 stats- og regeringschefer til et EU-topmøde i Versailles nær Paris. Her skal energiplanen diskuteres.