Business-overblik: »Grådig« og »grisk« – bankkunder raser mod højere gebyrer under inflation og minusrenter

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Inflationen har ikke været højere i 40 år, og danske bankkunder betaler endnu minusrenter for deres indlån. Derfor skaber det frustration hos Danske Banks kunder, at banken vil hæve en række gebyrer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser, og velkommen til onsdagens Business-overblik, der giver dig de erhvervsnyheder, du har brug for at kende fra morgenstunden.

Men først et ultrakort oprids af de seneste to dages hektiske udvikling i SAS. Der sker nemlig ikke så lidt.

Efter en længere konflikt valgte omkring 1.000 SAS-piloter mandag at indlede en strejke. Tirsdag valgte SAS-ledelsen, der i længere tid har været i stor økonomisk krise, så at søge om konkursbeskyttelse i USA. En såkaldt chapter 11, der giver SAS muligheden for at rekonstruere sig og samtidig fortsætte driften, mens groft sagt alle de forpligtelser, SAS har som selskab, vil være oppe i luften. Det er ifølge Dansk Metal »et angreb på den danske model«, mens det hos Enhedslisten bringer mindelser om »union busting« – en art bekrigelse af fagforeninger.

SAS' topchef, Anko van der Werff, har selv tidligere været igennem samme proces med det colombianske luftfartsselskab Avianca, der brugte chapter 11 til at komme ud af leasingaftaler på fly og ændre selskabets profil. Ifølge SAS skal trækket accelerere centrale elementer i den allerede planlagte genopretningsplan kaldet »SAS Forward«.

Mandag og tirsdag var mere end en tredjedel af SAS-afgangene aflyst, hvilket rammer op mod 30.000 passagerer dagligt. Ja, selv SAS' bestyrelsesformand, Carsten Dilling, måtte tirsdag flyve med konkurrenten Norwegian, da han skulle fra København til Stockholm.

Og nu til dagens øvrige program. God læselyst!

Danske Bank-kunder raser efter forhøjede gebyrer under inflation og minusrenter

Inflationen har ikke været højere i 40 år, og danske bankkunder betaler stadig minusrenter for deres indlån.

Derfor vækker det også frustration, at Danske Bank hæver det årlige gebyr for et Visa/dankort. Det stiger fra 150 kroner til 269 kroner, mens det for et Mastercard Direct mere end tredobles fra 60 kroner til 199 kroner.

Det skriver Børsen i dagens avis.

Det er blot nogle af de ændringer, Danske Bank har givet privatkunderne besked om vil træde i kraft 1. oktober i år.

Børsen skriver, hvordan Danske Banks kunder på Trustpilot er kommet med særdeles kritiske kommentarer, der beskylder banken for at være både »grådig« og »grisk«.

Til avisen svarer bankens presseafdeling blandt andet, at nogle ydelser tidligere har været »prissat meget lavt, så selv efter justeringerne har vi fortsat meget konkurrencedygtige priser.«

Oliepriserne styrtdykker: »Der er en generel bekymring for recessionen nu«

Oliepriserne faldt tirsdag kraftig fra omkring klokken 15.00. For dagen faldt prisen med næsten ti procent til 102 dollar for en tønde Brent-råolie.

Til det norske erhvervsmedie E24 siger råvarechef i SEB, Bjarne Schieldrop, at »der er en generel bekymring for recessionen nu«.

Han peger nemlig på, at det blandt andet er prisen på en række industrimetaller, der også falder markant, som yderligere tynger olieprisen. Altså er der et bredt udsalg af råvarer, fordi man frygter, at der kommer recession.

Bjarne Schieldrop henviser som en faktor til nyheden om, at den kinesiske by Xi'an lukker ned igen. De kinesiske op- og nedlukninger har generelt haft en stor indvirkning på oliepriserne – især siden energikrisen, som blev udløst af krigen i Ukraine.

Nu ser Nationalbanken faldende boligpriser – men presser alligevel på for at få strammet låneregler op

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, ser nu markante prisfald på boligmarkedet lige om hjørnet. Alligevel vil han stramme lånereglerne for boligkøbere, hvilket kan få priserne til at falde yderligere, siger han i et interview med Berlingske.

Ifølge Nationalbanken er det slut efter to år med tocifrede prisstigninger på de gennemsnitlige boligpriser landet over.

Banken forventer nu, at boligpriserne til næste år vil være fem procent lavere end i år. En noget anderledes prognose, end da de i marts forventede et plus på 1,7 procent.

Alligevel bør der strammes op, mener Nationalbanken, men hvorfor?

»Vi er optaget af, at vi ser strukturelle svagheder i boligmarkedet. Vi har sagt igen og igen, at der er behov for strukturelle tiltag, der øger robustheden. Det er meget vigtigt at få implementeret de nye boligskatter fra 2024. Men det er også vigtigt at få kigget på den strukturelle skrøbelighed med let adgang til afdragsfrihed og en lille udbetaling,« siger han blandt andet til avisen.

Generelt er der brug for tiltag, der kan lægge en dæmper på prisudviklingen i begge retninger, mener Lars Rohde.

Leo Pharma siger farvel til 22 markeder efter milliardtab

Den danske medicinalkoncern Leo Pharma, der blandt andet beskæftiger sig med lægemidler til behandling af hudlidelser, sløjfer nu tilstedeværelsen på 22 markeder – mere end hver fjerde lokation – efter tab på mere end seks milliarder kroner over en treårig periode.

Det skriver Børsen.

Det er dog små markeder, det drejer sig om.

»Tilsammen udgør de omkring en procent af vores nettosalg, men de udgør en væsentlig del af kompleksiteten i arbejdet med myndigheder, kvalitet og support fra hovedkvarteret,« siger Becki Morison, koncerndirektør med det kommercielle ansvar for alle markeder uden for Nordamerika, til avisen.

Det er planen, at en række markeder i det østlige Europa og Baltikum, Sydøstasien, Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika skal samles under en række distributionspartnere inden oktober.

Bestyrelsesformanden i Leo Pharma, Jesper Brandgaard, har tidligere sagt til Børsen, at koncernen er på en spareplan, hvor der skal skæres 1.000 job blandt selskabets 5.800 ansatte over de kommende to år. Heraf udgør den nye manøvre kun omkring 60-80 stillinger.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med onsdag:

  1. Oliepriserne faldt en overgang med ti procent i går. På trods af, at der ikke er meget ekstra produktionskapacitet, er oliepriserne måske alligevel mere følsomme over for recessionsrisiko, end investorerne har givet indtryk af de seneste måneder. Er der flere fald i sigte?
  2. De amerikanske obligationsrenter faldt igen i går efter olieprisfaldet. Tiårige renter ligger her til morgen på 2,83 procent, og det er cirka et procentpoint under det niveau, som den amerikanske centralbank Federal Reserve mener vil være rentetoppen for FED Funds i 2023. Der er god grund til at holde øje med det forhold.
  3. Er der et regimeskifte på vej på aktiemarkedet? På den ene side er det skidt for økonomien, hvis det bliver mere sandsynligt med en recession. På den anden side vil investorerne inden så længe ikke længere få så markant en rentemodvind, som tilfældet har været i 2022. Den vigtigste rente er ikke centralbankernes, men investorernes opfattelse af markedsrenternes udvikling. Hvis toppen af markedsrenterne ligger lavere, end investorerne frygtede for blot få uger siden, vil det være gode nyheder og kunne give comeback både til Nasdaqs vækstaktier, men også til de danske aktier, hvis udfordring har været den høje prisfastsættelse.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: -0,42 procent
  • S&P 500: +1,16 procent
  • Nasdaq: +1,75 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: -1,12 procent
  • Hongkong Hang Seng: -1,37 procent
  • Kina CSI: -1,34 procent

Tak, fordi du læste med!