Nationalbankdirektør vil have markant »opstramning« mod brændende varm jobfest

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, frygter, at den skyhøje inflation vil give kraftigt stigende lønninger. Det er bedst, at regeringen kommer på forkant med den udvikling. Ellers kan det gå galt, mener Lars Rohde.

Den danske økonomi er i en unik situation. Beskæftigelsen er tre procent højere end før pandemien. Det skal regeringen tage højde for i den økonomiske politik, mener nationalbankdirektør Lars Rohde. Han fremhæver, at han ikke kender noget andet land med en tilsvarende stærk udvikling. Derfor vil Lars Rohde allerhelst have, at regeringen allerede nu strammer tøjlerne. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

En ældrecheck på 5.000 kroner til de pensionister, der har mindst. Det er en del af den hjælp til danskerne, som regeringen og det øvrige folketing har vedtaget på grund den kraftigt stigende inflation. Men pengene fra den aftale er slet ikke udbetalt, før regeringen skal pakke tegnebogen væk igen.

Mere præcis er der behov for en kraftig opstramning af finanspolitikken, og det skal gå stærkt.