Formanden tog til Stockholm for at offentliggøre den drastiske beslutning. Hans valg af transport fortæller alt om krisen i SAS

Problemerne i SAS er ikke til at tage fejl af. Var man i tvivl, blev det endnu en gang udpenslet tirsdag morgen, hvor luftfartsselskabet søgte om konkursbeskyttelse i USA for at sætte fart på den altafgørende redningsplan. Bestyrelsesformand Carsten Dilling måtte flyve med konkurrenten for at nå frem, fordi SAS-piloterne strejker midt i sommerferien. Fornyet kritik rammer selskabet, der afviser, at konkursbeskyttelsen handler om strejken.

Bestyrelsesformand for SAS Carsten Dilling måtte tirsdag flyve med Norwegian fra København til Stockholm for at meddele offentligheden, at SAS nu har ansøgt om konkursbeskyttelse i USA. Lars Schroder/AFP/Ritzau Scanpix

Der var 1.000 ting, man kunne spørge bestyrelsesformanden for SAS, Carsten Dilling, om, da han tirsdag morgen offentliggjorde, at det vingeskudte flyselskab har søgt om konkursbeskyttelse i USA.

Alligevel havde han nok ikke regnet med lige det spørgsmål, han fik efter pressemødet i Stockholm.