God onsdag morgen!

Efteråret står for døren, og det får en frustreret hoteldirektør helt ondt i maven af at tænke på.

Men inden vi når så langt, skal vi forbi en statslig investeringsfond, der får kritik for at fråse med pengene.

Vi begynder dog med nye tal om potentielt snyd med hjælpepakker.

1) 176.000 gange har erhvervslivet bedt om hjælp under krisen. Nu ved vi, hvor mange der anklages for snyd

Regeringen har sat hårdt ind over for svindel med coronahjælpepakkerne og har blandt andet firedoblet straffen for svindel.

Nu viser det sig, at i alt 116 sager om potentielt snyd med hjælpepakker er blevet politianmeldt, skriver Berlingske. Det svarer til, at 0,06 procent af alle hjælpepakkeansøgninger er politianmeldt for muligt snyd.

»Det er ikke mange. Det kunne have været noget højere, uden at jeg ville anfægte det. Havde anmeldelserne været over 1.500, så ville jeg blive overrasket,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Vi har muligvis kun set toppen af isbjerget, da bankerne har underrettet Hvidvasksekretariatet om 2.800 sager om mulig svindel med hjælpepakker.

Omtrent 176.000 gange har erhvervslivet søgt om hjælp i forbindelse med coronahjælpepakkerne.

2) Kritik af statsejet investeringsfond

Den statslige investeringsfond Innovationsfonden får i en hidtil ukendt afgørelse kritik for den måde, som den har aflønnet en række ledende medarbejdere på.

Det skriver Finans, der har fået aktindsigt i en 2019-afgørelse fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU), der fører tilsyn med fonden.

For eksempel fik den tidligere direktør Peter Høngaard Andersen i 2018 en fastholdelsesaftale på 100.000 kr., til trods for at han var ansat på en åremålskontrakt, der udløb året efter, og som ville udløse omkring 500.000 kr., hvis han ikke forlod fonden inden.

Tina Fanø, den nye formand for Innovationsfonden, tager afstand til den tidligere ledelses økonomiske dispositioner. Samtidig oplyser hun, at der er taget en række initiativer for at håndtere problemerne.

3) Hoteldirektør: »Vi bliver tæsket i gulvet«

I naturskønne omgivelser, ti kilometer vest fra Odense Centrum, ligger Frederik VIs Hotel. Indenfor er virkeligheden i øjeblikket knap så idyllisk, efter at regeringen to fredage i træk har afholdt pressemøde og indført nye coronarestriktioner med kort varsel, skriver Børsen.

Senest meddelte regeringen, at man blandt andet forbyder private forsamlinger på mere end 50 personer, hvilket ville få konsekvenser for det bryllup, som skulle afholdes på Frederik VIs Hotel dagen efter. Udmeldingen kom fredag kl. 17 og skulle efterleves lørdag kl. 12.

»De gjorde det også fredagen før, så det er utroligt, at det overhovedet overrasker os. Vi bliver tæsket i gulvet igen og igen,« siger Thomas Danielsen, direktør for Frederik VIs Hotel, til Børsen.

Lige nu er arrangementer på det fynske hotel aflyst helt ind i første kvartal 2021.

Brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet Horesta kalder det »en urimelig situation for virksomhederne at skulle navigere i«. Dansk Industri og Dansk Erhverv efterlyser ligeledes klarere retningslinjer.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, har udpeget tre forhold, som investorerne bør være opmærksomme på i dag:

• Investorer med interesse for centralbankpolitik bør følge pressekonferencen onsdag for Den Europæiske Centralbank (EBC). Beslutningstagerne i ECB mødes i Frankfurt, og efterfølgende vil der være taler fra ECBs formand, Christine Lagarde, og cheføkonom Phillip Lane. Der er pres på ECB for at skrue op for stimulanshanen, da inflationen i eurozonen glider længere og længere væk fra den årlige vækstrate på to procent, som er målsætningen. Eurozonen gled ind i deflation for første gang i fire år, da forbrugerprisindekset i august viste -0,2 procent sammenlignet med niveauet året før.
• Samtidig med at Lagarde går på talerstolen, tikker der nye inflationstal ind for to af eurozonens største økonomier. Der var deflation i Italiens økonomi sidste måned, og situationen forventes ikke at have ændret sig i september. Derimod ligger prisudviklingen i Frankrig lige over nul, og det forventes ligeledes at være tilfældet i september. Tyskland fik vi tal for i går, og her var inflationen negativ: hele -0,4 procent år til år mod forventet -0,1 procent. Vi får det samlede tal for eurozonen senere på ugen, men hvis de tre største økonomier kan fungere som guide, er der stadig deflation. Dårlige inflationstal og et øget smittetryk i flere europæiske lande kan tvinge ECB ind i nye lempelige tiltag, eksempelvis at forøge sin hjælpepakke under coronakrisen, den såkaldte Pandemic Emergency Purchase Programme. Hvis ECB holder hånden fra stimulanshanen, er næste mulighed for yderligere tiltag 3. december.
• Der bliver også kigget mod Kina, hvor vi får tal for erhvervstilliden i produktionssektoren. De såkaldte PMI-tal skal helst være over 50, da det indikerer forskellen mellem økonomisk opsving og nedtur. Sidste måned lå både tallene fra Caixin og NBS, to forskellige kilder, på over 50 og det samme forventer vi er tilfældet denne måned. Det indikerer altså, at den private sektor forventer, at situationen bedres. Hvis kinesiske virksomheder mener, at de går en bedre tid i møde, er de også alt andet lige mere villige til at investere i nye fabrikker og øge produktionen. Det kan komme mere cykliske sektorer som industri og råvarer til gode, ikke kun i Kina, men også globalt.

Det sker på markederne

USA – lukkekurser tirsdag:

• Dow Jones: -0,48 pct.
• S&P 500: -0,48 pct.
• Nasdaq: -0,29 pct.

Asien – indeks onsdag kl. 06.15:

• Japan Nikkei: -0,77 pct.
• Hongkong Hang Seng: +1,18 pct.
• Kina CSI: +0,45 pct.