Regeringen frygtede storstilet svindel med hjælpepakker – nu er der nyt

Regeringen har taget tungt skyts i brug for at gardere sig mod hjælpepakkesvindel. Nu vurderer professor, at der er relativt få politianmeldelser om svindel – men at »bemærkelsesværdigt« mange tilfælde af mulig svindel kontrolleres af myndighederne.

I Jyske Bank kan adm. direktør Anders Dam fortælle, at man ser seks former for muligt snyd med hjælpepakkerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Kun »ordentlige og ansvarlige virksomheder« skal modtage hjælpepakkernes penge, har regeringen flere gange fastslået.

For når det kommer til hjælpepakkerne, »vil regeringen ikke tolerere svindel«, lød det blandt andet fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Nu har flere af hjælpepakkerne rundet deres halvårsdag, og deres hjælp er blevet søgt omtrent 176.000 gange.

Samtidig er 116 sager om potentiel snyd med hjælpepakker blevet politianmeldt. Det svarer til, at 0,06 procent ud af alle hjælpepakkeansøgninger er politianmeldt for mulig snyd. De 116 politianmeldelser kan dog være toppen af isbjerget, for blandt andet bankerne har underrettet Hvidvasksekretariatet om 2.800 tilfælde af muligt snyd med hjælpepakkerne.

Antallet af politianmeldelser er ikke umiddelbart højt, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet:

»Det er ikke mange. Det kunne have været noget højere, uden at jeg ville anfægte det. Havde anmeldelserne været over 1.500, så ville jeg blive overrasket,« forklarer han.

»Bemærkelsesværdigt« mange videresendelser

Af de 2.800 underretninger, som Hvidvasksekretariatet har modtaget, er 1.593 sendt videre til yderligere kontrol.

»Proceduren er sådan, at vi får underretningerne ind. I den forbindelse undersøger vi, om mistankegrundlaget er fyldestgørende inden videregivelse til Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen,« siger Jørgen Andersen, leder af Hvidvasksekretariatet.

Dertil forklarer han, at sekretariatet forsøger at styrke de underretninger, der står svagt, med yderligere oplysninger, inden de så videresendes til styrelserne for yderligere kontrol eller helt kasseres. At over halvdelen af underretningerne er sendt videre til yderligere efterforskning kalder Per Nikolaj Bukh »bemærkelsesværdigt«:

»Når Hvidvasksekretariatet modtager 2.800 og sender over halvdelen videre, vidner det om, at der er mange underretninger, som hurtigt falder fra, fordi der ikke er hold i dem. Men at næsten 1.600 sendes til nærmere undersøgelse er bemærkelsesværdigt,« vurderer Bukh.

Jørgen Andersen oplyser, at sekretariatet har behandlet alle indkomne underretninger i det tempo, de er modtaget.

Pligt til at underrette

Bankerne har pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de ser noget, som kunne være snyd med covid-19-hjælpepakkerne, ligesom bankerne har pligt til at underrette sekretariatet om forhold, der kan sættes i relation til hvidvask eller terror.

I hele 2019 har bankerne foretaget 41.000 underretninger til Hvidvasksekretariatet om forhold, der kunne relatere sig til hvidvask. Til sammenligning er de 2.800 underretninger om muligt snyd med hjælpepakker rejst siden hjælpepakkernes etablering i foråret.

Per Nikolaj Bukh understreger, at det samlede antal underretninger på 2.800 ikke i sig selv vidner om en høj grad af svindel med hjælpepakkerne:

»Der er ofte mange falske positive. Tallet bliver ekstra højt, fordi man gerne vil have så mange svindlere som muligt med, men så får man også ikkesvindlere med. Nogle af underretningerne er formentlig bare atypiske kontotransaktioner,« forklarer Bukh.

Tiltag mod snyd

For at gardere sig mod hjælpepakkesnyderi, indførte man en firedoblet straf til dem, der uberettiget fik eller forsøgte at få del i hjælpepakkernes pengetank.

Dertil er der krav om revisorbistand i hjælpepakken for faste omkostninger, mens man i ordningen om lønkompensation bliver udsat for en efterkontrol, når man har fået pengene.

Senest har erhvervsministeriet i starten af september nedsat et panel bestående af virksomheder, der skal »give Erhvervsstyrelsen indsigt i, hvordan man kan opdage svindel og svig med kompensationsordningerne«.

Om ovenstående tiltag har en dæmpende effekt på snyd med hjælpepakker, kan Per Nikolaj Bukh ikke fastslå med sikkerhed:

»De foranstaltninger, der er, er forholdsvis effektive. Men de er ikke perfekte,« siger Bukh og tilføjer:

»Det ideelle er, at man laver kontrolforanstaltninger, og man så efterprøver dem og retter til. Det her er blevet sat i gang med lynets hast, så det vil være mindre velfungerende. Men det er ikke ufungerende; det er ikke skødesløst sat i gang.«

Hos Erhvervsstyrelsen oplyser man, at man fortsat efterkontrollerer og undersøger sager om mulig snyd med hjælpepakkerne, hvorfor antallet af politianmeldelser fortsat kan stige.

I august fik en biludlejer halvandet års fængsel for snyd med hjælpepakker. Mandag meddelte Finans, at at tre nye sager er rejst mod chefer i rengørings- og byggefirmaer mistænkt for snyd med coronahjælpepakker.