Godmorgen og velkommen til ugens sidste arbejdsdag.
Vi håber, at du har fået gnedet søvnen ud af øjnene og er klar til at kaste dig over dagens vigtigste erhvervshistorier, som vi har samlet et overblik over her.
Her kan du blandt andet læse om, hvordan Vesten er ved at udslette Ruslands finanssystem og om en mulig guldmedalje til Rusland for verdens hurtigste finanskrise. Derudover kommer vi forbi danske selskaber, der sætter turbo på energiomstillingen på grund af skyhøje elpriser og krigen i Ukraine. Videre i mediebilledet bliver vi præsenteret for en historie om en hedgefond med en urealistisk risikomærkning og en milliondyr gæld i et udskældt firma.
God læselyst
Topledere fremrykker milliarddyr energiomstilling
Forsiden på Finans byder i dag på en historie om topledere, der nu er klar til at accelerere energiomstillingen.
Salling Groups koncernchef, Per Bank, og bestyrelsesformand Bjørn Gulden sætter turbo på omstillingen med en plan til 2,5 milliarder kroner, der vil reducere i energiudgifterne og gøre koncernen fri for russisk gas.
Milliardsatsningen kommer på baggrund af de voldsomme prisstigninger på energi og ønsket om at blive uafhængig af russisk gas.
»Den aktuelle energisituation lægger yderligere pres på behovet for omstilling. Derfor har vi valgt at fremskynde investeringen,« siger Per Bank til Finans.
Flere virksomheder følger trop og fremrykker investeringer i energi og klima. Heriblandt Danish Crown, der vil ombygge varmeforsyningen på sine slagterier. Samtidig også Salling Groups konkurrent Rema 1000 Danmark, der hurtigst muligt vil ud af russisk gas.
Verdens hurtigste finanskrise? Sådan er Vesten ved at udslette Ruslands finanssystem
Rublen er tæt på halveret, russiske aktier er næsten værdiløse, og de største banker er udelukket fra det globale finanssystem.
Vestens sanktioner mod Rusland som reaktion på krigen i Ukraine har lammet Ruslands finansielle system, og landet styrer nu mod en finanskrise, som det ifølge eksperter kan tage flere år at rette op på.
Det skriver vi her på Berlingske.
Børsen i Moskva er stadig lukket for al aktiehandel, så hverken vestlige eller russiske investorer kan komme af med deres aktiver, som formodes at være stort set ingenting værd.
Vestens sanktioner har med et snuptag fjernet ilttilførslen til Ruslands finansielle system, og nu venter USA og Europa på, at landets økonomi og finansmarked langsomt bliver kvalt.
Læs artiklen af Berlingske-journalist Sara Sjølin her. Hun har interviewet eksperter, der ikke blot kalder det et kæmpe problem, men en »kæmpe krise« – og find blandt andet ud af, hvad et job som julemand har med historien at gøre.
Lars Tvede har risikomærket sin egen fond som »middel«: »Så er risikovurderingen jo intet værd«
Rigmand og iværksætter Lars Tvedes hedgefond Atlas Global Marco er risikomærket til fire på en skala fra et til syv. Investeringsrådgivere kalder det højrisikabelt og er ikke enig i middelmærkningen.
I fonden kan man geare med op til 600 procent – altså investere for lånte penge og seks gange mere, end fonden har. Risikoen har fonden selv sat.
Administrerende direktør hos Frederiksberg Finansrådgivning Hanne Roj-Larsen betvivler risikomærkningen og siger, at fonden er højrisiko, og at hedgefondens risikoskala er værdiløs.
Lars Tvede mener derimod ikke, at der er noget galt med hedgefondens risikovurdering.
»Fonden er i midterkategorien inden for alternative investeringsfonde. Det er en kategori af højrisiko, og her ligger vi på fire efter de forskrifter, der er. Af prospektet fremgår det, at man under det mest stressede scenario kan forvente at tabe 76 procent på et år,« siger Lars Tvede til Børsen.
Stor sag om mulig økonomisk kriminalitet under opsejling
Den konkursramte Martin Storm Rasmussen, der står bag det udskældte selskab Fauna Energi, blev mandag hentet af politiet, men er nu løsladt igen.
Det skriver Børsen i dag.
Han gik konkurs mandag, sammen med sit holdingselskab MSAC Holding og et andet af koncernens selskaber. Børsen oplyser, at der er varslet et krav på hele 200 millioner kroner.
Martin Storm Rasmussen bliver nu undersøgt for en række forhold om potentiel alvorlig økonomisk kriminalitet. Indtil nu er det ikke kendt, hvilke strafbare forhold der er tale om.
»Det er særdeles usædvanligt, at man allerede første dag efter et par timers møde i en konkursbehandling finder anledning til at lave en indberetning til politiet, og at skyldneren bliver afhentet kort tid efter,« siger Peter Wedel Ranch Krarup, der er en af de to kuratorer, til Børsen.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Her er tre ting, som investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med fredag:
Efter at det amerikanske Nasdaq Composite-indeks ramte »bear-market«-niveau i starten af denne uge, er selvsamme indeks steget meget markant. Krigen er desværre ikke slut, og der er stadig en risiko for, at Kina støtter op om Rusland, så krigen kan eskalere/trække ud. Det vil få risikoen til at genopblusse.
Olieprisen stiger igen, og her til morgen koster en tønde Brent lige under 106 amerikanske dollar per tønde. Der er god grund til at holde øje med, om det lykkes at få erstattet noget af det olieudbud, som kan forsvinde fra Rusland. Både i relation til oliemarkedet og -priserne, men også i forhold til den generelle risikopræmie.
Danske Bank har afholdt sin generalforsamling og skiftet ud på formandsposten. Er investorerne nu helt klar til se fremad mod 2023 og den målsætning om en egenkapitalforrentning på 8,5-9 procent, som kan være en meget stor kurstrigger for aktien?
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: +1,23 procent
S&P 500: +1,23 procent
Nasdaq: +1,33 procent
Asien – indeks fredag kl. 06.30:
Japan Nikkei: +0,26 procent
Hongkong Hang Seng: -2,08 procent
Kina CSI: -0,20 procent
Tak, fordi du læste med!
