Business-overblik: Danskerne tror ikke på S-plan om tidlig pension

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Torsdag mødes statsminister Mette Frederiksens (S) regering med arbejdsmarkedets parter om partiets planer om ret til tidlig pension for nedslidte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Godmorgen på en dag, hvor handelskrigen mellem Kina og USA - endnu - ikke fylder det hele, og de oversøiske aktier er steget lidt. Det giver i aviserne plads til andre historier, som eksempelvis Berlingskes egen historie om, at Jesper »Kasi« Nielsen overraskende har opskrevet værdien af sit selskab voldsomt. Men vi begynder med Socialdemokratiets planer om at give nedslidte en ret til tidlig pension.

Senere torsdag skal den nye regering mødes med arbejdsmarkedets parter DA og FH for at finde en løsning til løftet. Men ifølge Børsen tror danskerne ikke på, at  Mette Frederiksen kan gennemføre det store pensionsløfte.

Under valgkampen foreslog Socialdemokratiet, at nedslidte, som har været mange år på arbejdsmarkedet, får en ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Nu skal løftet omsættes til lov, men danskerne tror ikke på det.

I en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut svarer kun en tredjedel af de adspurgte danskere, at de ser en reel chance for, at Mette Frederiksen kan få realiseret retten til tidligere folkepension for udvalgte grupper.

End ikke Socialdemokratiets egne vælgere er overbeviste om, at Mette Frederiksen kan få gennemtrumfet ordningen. 52 pct. af dem, der stemte S ved folketingsvalget, tror, at regeringen kan gennemføre forslaget, mens lidt over en fjerdedel af S-vælgerne ikke tror, at det er muligt.

Sådan en ret til tidlig pension kan også blive dyr fornøjelse for den enkelte nedslidte dansker, der tager imod den. Berlingske kan i dag fortælle om et regnestykke fra Forsikring & Pension, der viser, hvad en tidligere pension betyder økonomisk for de yngre generationer, som i dag er aktive på arbejdsmarkedet.

Udgangspunktet er en person, som er født i 1983 og uddannet som murer i 2003. Hvis det afgørende bliver, at vedkommende skal kunne gå på pension efter 40 år på arbejdsmarkedet, vil det kræve, at personen sparer 30 pct. af lønnen op til pension gennem hele arbejdslivet. Ellers vil vedkommende ikke kunne have samme levestandard som med de nuværende regler.

Det er to en halv gang så meget, som de fleste faglærte sparer op til pension i dag. Det skyldes, at opsparingen til pension pludselig skal dække langt flere år end oprindeligt beregnet.

»Problemet for dem, som trækker sig tidligere tilbage, er, at de enten får en meget lav indkomst, når de forlader arbejdsmarkedet, eller også skal de spare ret meget ekstra op til pension. Vi går ikke ud og siger, hvad der er rigtigt og forkert, når det drejer sig om de offentlige pensioner, men det er meget vigtigt, at man sammentænker en differentieret pension med for eksempel arbejdsmarkedspensionerne,« siger adm. direktør i F&P Per Bremer Rasmussen.

1
Jesper »Kasi« Nielsen lægger milliardbeløb til sin virksomhed

Siden årsskiftet har erhvervsmanden Jesper Nielsen lanceret en offentlig kampagne på Aktieporteføljen, hvor det har været muligt at købe andele i en fordring, som Jesper Nielsen og hans familie mener at have til gode hos smykkegiganten Pandora. Tvisten er aktuelt under behandling ved voldgiften, eftersom Pandora mener at skylde Jesper Nielsen lige præcis nul kroner, mens familien Nielsen har opgjort sit tilgodehavende til mere end to milliarder kroner.

Hos Aktieporteføljen splitter væddemålet brugerne. En lang række – hundredvis ifølge Berlingskes optælling – synes umiddelbart tiltrukket af Jesper »Kasi« Nielsens tilbud, mens størstedelen af brugerne dog – på linje med eksempelvis Forbrugerrådet – advarer mod at kaste penge efter tvisten.

»Jeg vil ikke røre det der med en ildtang,« skriver en bruger i gruppen eksempelvis.

Kampagnen fik nyt liv i begyndelsen af sidste uge, da Jesper Nielsen på de sociale medier bekendtgjorde, at han havde opjusteret forventningerne til resultatet i sit holdingselskab, Dacamase Holding Aps, med halvanden milliard kroner. Årsagen var en »positiv udvikling« i selskabsstrukturen.

Da Jesper Nielsen og hans familie i 2010 blev købt ud af Pandora, fik man foruden en kontant betaling på 385 millioner kroner forhandlet en såkaldt earn-out-aftale på plads, der indebar, at familien kunne få en ekstra betaling afhængig af, hvor mange penge selskabet, Pandora CWE, ville tjene de kommende år.

Efter sigende skulle voldgiftsretten forrige mandag havde bedt Pandora om at give adgang til regnskaber og dokumenter, der ifølge Kasi-lejren vil dokumentere, at smykkeselskabet bevidst har flyttet penge og aktiver rundt mellem sine selskaber i en årrække for at undgå, at der kom overskud i datterselskabet Pandora CWE.

Derfor satte Jesper »Kasi« Nielsen – ansporet af den glædelige nyhed – en stribe nye andele i fordringen til salg. Læs Berlingskes historie her.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

2
Nets anklages for »afledningsmanøvre«

Nets-topchef Bo Nilsson tager nu bladet fra munden i sagen om udskældte gebyrer på donationer til velgørenhed.

Siden 2007 har velgørenhedsorganisationer betalt 4,32 kroner i gebyr til Nets, hver gang en person har doneret penge til dem via Betalingsservice. Det betyder, at Nets samlet har indkasseret over 43 mio. kroner om året i gebyrer fra danske hjælpeorganisationer.

Men Bo Nilsson garanterer nu, at »hovedparten« af Nets' gevinst på Betalingsservice, betalt i anden halvdel af 2019 og hele 2020, vil blive ført tilbage til de humanitære organisationer.

»For at støtte indsamlingsorganisationernes gode arbejde har vi valgt at øge vores bidrag for i år og næste år, så det udgør hovedparten af vores fortjeneste fra deres brug af Betalingsservice,« siger adm. direktør i Nets, Bo Nilsson, til Berlingske.

Steen Vallentin, som er lektor i virksomheders sociale ansvar ved Department of Management, Society and Communication på CBS, hæfter sig også ved, at Bo Nilsson kommer på banen med planerne om donationen, efter at Nets i en længere periode har været udsat for heftig offentlig kritik.

»Man skal ikke være meget kynisk af natur for at kunne se, at man i Nets' ledelse gerne vil reparere på det blakkede offentlige renommé. Det er en fuldstændig klassisk model, at hvis en virksomhed får kritik for sit manglende sociale ansvar, så prøver man at aflede opmærksomheden og vise sin gode vilje gennem filantropiske aktiviteter ved at støtte gode formål. Det lyder lidt som en afledningsmanøvre,« siger han.

Sagen om gebyrerne blusser op, samtidig med at Nets har indgået aftale med den amerikanske betalingsgigant Mastercard om at sælge straksbetalingsdivisionen i Nets, Corporate Service, for den nette sum af 21,3 mia. kr. Det er blandt andet Betalingsservice, der indgår i den handel.

Læs erhvervskommentator Jens Christian Hansens mening om den sag.

Dette bør du ifølge seniorstrateg Andreas Østerheden i Nordea holde øje med i dag:

  • Har man været i feriestemning siden starten af august, så får man nok en overraskelse, når man åbner aviserne og ser på sine depotafkast. Siden eskaleringen af handelskonflikten for en uge siden, er renterne fortsat kraftigt ned og aktier har solgt fra. Der har i denne uge ikke været meget andet for investorerne at fokusere på, da den økonomiske nøgletalskalender er en smule tynd.
  • Her til morgen er der derimod rullet interessante handelstal ind fra Kina, som er kommet ud stærkere end ventet. Det er spændende at følge, da flere aktivitetsdata fra Kina er kommet ud stærkere end ventet fra juni måned, og det skaber derfor lidt optimisme her til morgen, at se det bekræftet i andet data også.
  • Senere på dagen vil det mest interessante være at holde øje med ECB’s økonomiske redegørelse, hvor centralbanken giver sit bud på den økonomiske situation i eurozonen og den fremadrettede udvikling, som må siges at være til den svage side, på trods af at det hovedsageligt er Tyskland hvor svagheden er særligt udtrykt.Herhjemme kører regnskabssæsonen i lidt højere gear, end hvad vi ellers har set den forgangne måned, og både Novozymes og FLSmidth aflægger regnskab i dag.
  • Selvom det bliver spændende at følge, når de danske selskaber står skoleret, så udgør det danske aktiemarked under 1% af det global. Vi anbefaler, at man ikke ser sig ”hjemmeblind” på de danske aktier, og husker at have nogle internationale (fx amerikanske, europæiske, asiatiske osv.) med i sin portefølje.

 

Det sker på aktie markederne

AKTIER USA:

S&P 500 +0,4%

NASDAQ +0,5%

DOW JONES +0,4%

AKTIER ASIEN:

NIKKEI +0,7%

HANG SENG +0,7%

SHANGHAI +0,9%