Business overblik: Danskere scorer milliarder på svensk børsnotering

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

EQT
Christian Sinding er øverste chef for kapitalfonden EQT, der tirsdag gik på børsen med en markedsværdi på 44 mia. kroner. En række danskere fik en pæn bid af den store kage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esha Vaish / Reuters / Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Denne onsdag kan vi fra erhvervslivets menu byde på et par overordentligt rige danskere som følge af en svensk børsnotering. Nyhedssulten kan også stilles med et krav fra skatteminister Morten Bødskov (S) til bankerne om at betale regningen for udbyttefusk. Skatteministeren er faktisk genganger på menuen, idet han også har en opstramning på vej til de danske advokater. Der serveres også en kold ret i form af nedslående nyt om det danske olieeventyr i Nordsøen. Som det søde indslag afsluttes der med en »kolossal sukkerlussing«.

Den ufattelige gevinst

En hånd på kogepladen er blevet vekslet til en bugnende pengepung for Jannik Kruse Petersen. Han var tidligere partner i kapitalfonden EQT, der tirsdag gik på børsen i Stockholm. Men kort før børsdebuten til samlet 44 mia. kroner solgte sønnen af den kendte erhvervsmand Henning Kruse Petersen sin aktieandel i fonden, og det har fra den ene dag til den anden gjort ham til mangemillionær. Ifølge Børsen købte han sig ind i EQT i 2011 for ti mio. kroner. Ejerandelen på 1,25 procent kunne han i denne uge så veksle til omkring 550 mio. kroner.

»Det er et stort privilegium – med et medfølgende tilsvarende stort ansvar. Det er enormt mange penge,« sagde han efterfølgende til avisen.

Jannik Kruse Petersen kunne have valgt at beholde sine aktier i EQT, som i øvrigt steg 30 procent på åbningsdagen. Men så havde han været bundet af den samme lock up-periode, som alle de nuværende EQT-partnere er, hvor de er tvunget til at beholde aktier i EQT i en femårig periode. Da Jannik Kruse Petersen ikke længere er en del af EQT, havde han muligheden for at foretage et exit.

Han er ikke den eneste dansker, der har tjent stort på børsnoteringen. Morten Hummelmose var med en ejerandel på 3,2 pct. den syvendestørste aktionær inden børsnoteringen, og han ejer ifølge Børsen lige nu aktier for knap to mia. kroner. Derudover sidder de ledende partnere i Danmark, Mads Ditlevsen, Rikke Kjær Nielsen og Kasper Knokgaard, på en ejerandel i EQT. Børsnoteringen af EQT, der er blandt verdens største kapitalfonde, er den største i Norden i 2019.

Nyt lovforslag fra Bødskov: Nu skal advokater oplyse om skattespekulation

Skatteminister Morten Bødskov (S) er tilsyneladende vendt på en tallerken, når det gælder advokaters pligt til at indberette aggressiv skatteplanlægning til myndighederne.

I et nyt lovforslag strammer han indberetningspligten for advokater, revisorer og andre skatterådgivere, så de fremover skal oplyse skattemyndighederne om potentielt aggressive skattekonstruktioner, skriver Berlingske.

»Aggressiv skatteplanlægning er forargeligt – uanset hvordan du vender og drejer det. Og det er på tide, at vi begynder at stille strengere krav til skatterådgiverne, da historien har vist, at det desværre er en branche, hvor brodne kar findes,« skriver Morten Bødskov i en e-mail til Berlingske.

Lovforslaget er en udmøntning af nye EU-regler, der skal dæmme op for grænseoverskridende skattespekulation. Ifølge Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er det fornuftigt også at lade advokater være omfattet af indberetningspligten, da »det skader kampen mod skattely og skattespekulation, hvis advokater er undtaget«.

Udbyttefusk skal betales af bankerne

Bankerne skal betale regningen, hvis nogen fremover fusker med udbytteskat. Det er ifølge Børsen intentionen fra skatteminister Morten Bødskov, der kommer med et forslag til en ny model for, hvordan udbytteskat fremover skal håndteres. Børsen og DR Nyheder er i besiddelse af udkastet, der også skulle have opbakning fra finanssektoren efter lang tids forhandling og flere uenigheder mellem bankerne og ministeriet.

Tankegangen er, at bankerne skal påtage sig et større moralsk og juridisk ansvar.

»Bankerne har selv sagt, at de har brudt samfundskontrakten. Derfor er det her en mulighed for dem for at vise, at de vil påtage sig et stærkere ansvar,« siger ministeren til Børsen.

Selve modellen skulle gå ud på, at man helt vil droppe refusionen af skat og i stedet trække den rigtige skat med det samme. Her kommer bankerne til at spille en nøglerolle, da de skal registrere, hvilken skattesats der skal trækkes. Stikprøvekontroller fra Skattestyrelsen skal sikre, at bankerne registrerer investorerne rigtigt. Gør bankerne ikke det, falder hammeren. Skatteministeriet vil have bankerne til at hæfte for alle fejlagtige udbetalinger – uanset årsag.

Stop af oliejagt i Nordsøen vil føre til CO2-besparelser – bare ikke i Danmark

Den socialdemokratiske regering er under pres for at stoppe al yderligere oliejagt i Nordsøen.

Tirsdag meldte de to støttepartier, Det Radikale Venstre og SF, ud, at de ønsker, at regeringen afblæser det udbud om tilladelser til at lede efter nye olieforekomster i Nordsøen, som er i fuld gang i øjeblikket. Fire olieselskaber har indsendt bud, og klimaminister Dan Jørgensen (S) skal i løbet af kort tid komme med en afgørelse, skriver Berlingske.

»Vi ønsker, at klimaministeren stopper udbuddet, fordi ny forskning viser, at CO2-reduktionen ved at stoppe produktionen i Danmark er stor, mens lækagen (den del af produktionen, der flytter til et andet sted, red.) er relativt lille,« siger Ida Auken.

Men en indstilling af oliejagten i Nordsøen vil kun føre til en CO2-besparelse uden for Danmarks grænser og dermed ikke tælle med i 70 pct. målsætningen. Til gengæld vil det efterlade et hul af indtil videre ukendt størrelse i statskassen, påpeger økonomer.

Den kolossale sukkerlussing

Stadig flere regeringer verden over indfører sukkerskatter på drikkevarer, og det er ifølge Finans noget, en række danske selskaber får at føle. Inden for de seneste to år har blandt andet Norge, Storbritannien, Irland, Australien, Sydafrika og de Forenede Arabiske Emirater introduceret nye eller øgede sukkerskatter.

Et af de selskaber, der vil blive ramt hårdt, er danske Co-Ro, som er kendt for frys-selv-isen Sunlolly, saftevandsblandingen Sunquick og saftevandsbrikkerne Suntop.

Saudi-Arabien, som er et stort marked for selskabet, har indført en afgift, hvor halvdelen af forbrugerprisen på søde drikke ryger i lommen på den saudiske regering.

»Det er rettidig omhu, at vi bygger så meget nyt op, for nu kommer den kæmpe lussing i Saudi-Arabien. Den kommer til at påvirke os hårdt næste år,« siger Søren Holm Jensen, adm. direktør i Co-Ro, til Finans.

Som eksempel nævner direktøren prisen på en 250 ml. Suntop-brik, der siden 1977 har kostet 1 saudi riyal. Aldrig andet. Men som følge af den nye afgift vil den fra december stige med mellem 50 og 100 procent i pris.

Tre ting investorerne skal holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet udpeger her tre ting, som han holder øje med onsdag:

  • Bavarian Nordic fik sin koppevaccine-godkendelse fra FDA i går. Med i godkendelsen følger en »voucher«, som kan sælges til en værdi af anslået 100 mio. dollar eller cirka 680 mio kroner. Godkendelsen var i et vist omfang forventet. Alligevel er det realistisk med en stigning fra morgenstunden.
  • Efter den britiske højesteret tirsdag afgjorde, at Boris Johnson ikke havde »mandat« til at hjemsende parlamentet, vil politikerne igen møde ind onsdag og ikke, som tidligere planlagt, først om cirka to uger. Højesterets afgørelse påvirker næppe i større omfang muligheder/risici for et fornuftigt Brexit, og derfor forholder investorerne sig roligt og afventende. Der er ikke de større udsving i det britiske pund, som holder værdien fra i går med cirka 8,45 kroner.
  • De amerikanske aktier var på hælene tirsdag med fald på mellem 0,5-1,5 procent i de tre toneangivende amerikanske indeks. Nedturen skyldes blandt andet politisk usikkerhed med hensyn til, om Donald Trump kan få en rigsretssag på halsen. Fra morgenstunden forventes en afdæmpet aktiestart med en let negativ undertone.

Det sker på markederne

Der males ifølge Ritzau Finans med den røde pensel på de asiatiske aktiemarkeder, efter at det er kommet frem, at den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, vil undersøge muligheden for en rigsretssag mod landets præsident, Donald Trump.

Indeks // Udvikling (pct.)

  • Nikkei 225: -0,4
  • Topix: -0,2
  • Hongkongs Hang Seng: -1,0
  • China Shanghai Composite: -0,6
  • China CSI 300: -0,5
  • Taiwan Taiex: -0,6
  • Sydkoreas Kospi: -0,8
  • Indiens BSE Sensex: -0,7
  • Singapores STI: -0,6
  • Sydney ASX 200: -0,3

Indeksværdi klokken 06.15.