Ørsteds kommende produktion af brint og grønne brændstoffer på Avedøre Holme, Green Fuel for Denmark, forudsætter, at projektet får mulighed for at aftage stort set al den grønne strøm, som en omstridt havvindmøllepark i Køge Bugt og energiøen ved Bornholm vil kunne producere.
I maj sidste år indgik Ørsted således en aftale med HOFOR, der står bag opførelsen af havvindmølleparken Aflandshage i Køge Bugt på 250 megawatt, om at aftage strømmen fra de gigantiske vindmøller ud for Stevns til brintprojektet på Avedøre Holme. Samtidig fik HOFOR adgang til at bygge den transformatorstation, som skal tage imod strømmen, på Ørsteds grund på Avedøre Holme.
Samtidig har Ørsted ved flere lejligheder slået fast, at projektet Green Fuel for Denmark, der omfatter en brintfabrik med en kapacitet på 1,3 gigawatt (en gigawatt er det samme som 1.000 megawatt, red.) vil kræve havvindmølleparker med en kapacitet på to til tre gigawatt, hvis man skal være sikker på, at have nok strøm. Det fremgår blandt andet af en præsentation, som Ørsted indsendte til Erhvervsstyrelsen sidste år i forbindelse med en ansøgning om støtte.
Vindmøller i Køge Bugt bliver del af brinteventyr
For nylig besluttede Ørsted og partnerskabet bag Green Fuels for Denmark at speede udviklingen af grøn jetbrændstof og metanol til skibsfart op. Oprindeligt var planen, at et produktionsanlæg med 250 megawatt kapacitet skulle være klar til drift i 2027. Men nu vil partnerne fremrykke 100 ud af de 250 megawatt til 2025.
Strømmen til projektet skal komme fra vindmøllerne i Køge Bugt, mens resten skal komme fra energiøen ved Bornholm. Det bekræfter topchef Mads Nipper fra Ørsted i en e-mail til Berlingske.
»Aflandshage står efter planen klar i 2025, og den kan levere nok strøm til at dække hele behovet for de 100 megawatt. Der vil være brug for langt mere grøn strøm for at muliggøre de efterfølgende faser af Green Fuels for Denmark, og derfor er vi også glade for, at regeringen har besluttet at opføre yderligere to til tre gigawatt havvind inden 2030, og vi håber, at de kan opføres tættere på 2025 end 2030,« skriver Mads Nipper.
Med andre ord kan projekt Green Fuels for Denmark støvsuge Østdanmark for stort set al den havvind, der i øjeblikket er på tegnebrættet.
Jetfuel fra Masnedø kræver også grøn strøm
I sidste uge kom det så frem, at selskabet Arcadia eFuels, der har forhenværende kommercielle direktør i Haldor Topsøe, Amy Hebert som medstifter og direktør, har indgået en hensigtsaftale med Vordingborg Havn om at gå i gang med at producere klimaneutral e-jetfuel på Masnedø allerede i 2024 i store mængder. Hvor, den grønne strøm skal komme fra, er ikke oplyst.
Samtidig bliver der brug for mere grøn strøm – ikke mindst i hovedstadsområdet – i takt med, at danske private og virksomheder skifter til elbiler og installerer varmepumper.
»Der er et stort og kraftigt stigende behov for grøn strøm. Både fordi befolkningstallet i hovedstadsområdet er på vej op, fordi samfundet i stigende grad bliver elektrificeret blandt andet med flere elbiler, og fordi vi i stigende grad skal opvarme boligerne med varmepumper. Og så, ikke mindst, fordi produktionen af fremtidens grønne brændstoffer kræver CO2-fri strøm i store mængder,« skriver Jesper Pedersen, chef for Vind og Energihandel i HOFOR, i en e-mail til Berlingske.
Ingen blinkende lamper
Både Ørsted, HOFOR og det statslige Energinet, der har ansvaret for, at energiforsyningen i Danmark er i balance, afviser dog, at Østdanmark kommer til at mangle grøn strøm frem mod 2030, selvom om der er udsigt til to gigantiske såkaldte Power-to-X projekter i regionen.
Der bliver ingen udsigt til blinkende lamper og strømafbrydelser i takt med, at Ørsted skruer op for produktionen af brint og grønne brændstoffer på Avedøre Holme, forsikrer Anders Nordstrøm, chef for brintproduktion hos Ørsted.
»Nej, det bliver ikke tilfældet. Med de to til tre gigawatt strøm inden 2030 ved Bornholm, som regeringen planlægger, er der strøm nok, også til produktion af brint og grønne brændstoffer,« siger Anders Nordstrøm.
Ifølge ham er planen, at Ørsted aftager al strøm fra Aflandshage og sender overskudsproduktionen videre ud i nettet.
»Så bruger vi det, vi skal bruge af den til produktionen derude, og resten sendes ud i nettet. Der bliver en driftsmæssig optimering, hvor vi kan skrue op og ned for produktionen, for selvom kapaciteten på vindparken hedder 250 eller 300 megawatt, så er det jo ikke altid, at den producerer 300 megawatt,« siger Anders Nordstrøm.
Hvordan det kommer til at fungere i forhold til strømmen fra energiøen ved Bornholm er endnu ikke afklaret. Det er blandt andet ikke afgjort endnu, hvor strømmen skal komme i land. Energinet ser på flere muligheder for at placere en gigantisk transformatorstation i hovedstadsområdet, heriblandt også Avedøre Holme.
God dialog med Ørsted, men der er også andre kunder
Hos HOFOR understreger Jesper Pedersen, at Aflandshageprojektet lige nu er i en høringsfase forud for myndighedernes endelig godkendelse. Ifølge ham er HOFOR i »dialog med Ørsted om muligheden for at sælge strøm til et kommende PtX-projekt ved Avedøreværket.«
»Men strømmen vil også kunne sælges til andre formål og kunder. Det er sikret blandt andet via en nettilslutningsaftale, der er lavet med Energinet, sådan, at strømmen fra Aflandshage kan indgå i det almindelige elnet,« skriver Jesper Pedersen.
»Vi er dog i en rigtig god dialog med Ørsted, som ejer grunden, hvor strømmen fra Aflandshage vil komme i land. Vi ser en stor fælles interesse i at koordinere vores to naboprojekter, sådan at der kan komme mest mulig synergi ud af dem,« tilføjer han.
Hvis det bimler og bamler i København, tænder vi ikke
Også fra Energinet er meldingen klar. Vi kommer ikke i en situation, hvor det »bimler og bamler« i hovedstaden, når produktionen af grønne brændstoffer til fly, store skibe og anden tung transport går i gang.
»Inden de får lov at tænde for noget, så skal de anmode om at få det tilsluttet til det kollektive elnet. Når man gør det, så vurderer vi, hvilke konsekvenser det har, og om det er muligt. Viser den analyse, at det bimler og bamler i København, og der vil være høj risiko for strømafbrydelser, så må vi slet ikke lade dem tænde kontakten. Så ser man på, hvad der skal til i elsystemet, før man får lov at trykke på knappen og gå i gang,« siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet.
Som udgangspunkt ser Energinet positivt på de store brintprojekter, fordi de kan være med til at skabe større fleksibilitet i elsystemet og for eksempel lagre strøm, når produktionen af vedvarende energi er høj, og skrue ned, hvis der for eksempel er stor efterspørgsel på strøm i hovedstadsområdet.
»Vi kommer til at se en kraftig vækst både på produktionssiden og forbrugssiden, men jeg ser intet til hinder for, at der er plads til både grøn energiproduktion og flere varmepumper og elbiler. Det er vigtigt, at det kommer til at gå hånd i hånd. Hvis det ene kommer meget før det andet eller omvendt, så får det nogle store omkostninger i forhold til at holde balancen i elsystemet,« siger Stine Grenaa Jensen.
Lollandsk sol og vind kan bliver til jetfuel
Forsyningssikkerheden er med andre ord ikke truet. Samtidig mener Stine Grenaa Jensen, at der findes vedvarende energiressourcer i form af planlagte projekter inden for sol og vind, nok til at kunne dække både et generelt øget forbrug af grøn el, og Ørsteds og Arcadias store planer at producere brint og brændstoffer baseret på grøn strøm.
»Der skal stilles rigtig meget mere op, som også myndighederne (Energistyrelsen, red.) forventer. Det ser også ud til, at der en god pipeline af projekter fra private aktører, der kan levere ind,« siger Stine Grenaa Jensen.
»Man kan godt have begge projekter i Avedøre og Vordingborg kørende med de forventninger, der er for etablering af vedvarende energi. Der er planer om at lave en del både vind og sol på Lolland, og det kunne man eventuelt få transporteret til Vordingborg, hvis man trækker et nyt elkabel. Der er ressourcer nok til det. Men det kræver selvfølgelig, at projekterne bliver til noget,« tilføjer Stine Grenaa Jensen.
