Hej brevkassen
Jeg skriver til jer, fordi min far har bekræftet, at jeg skal arve efter ham. Han vil dog ikke lade mig arve på forskud eller forære mig penge i gave, hvilket er helt fint med mig. Han ønsker bare, at jeg arver efter hans død, men at han selv beholder sine penge, indtil denne indtræffer.
Det hele handler for mig om at undgå at betale arveafgift, og det er det, jeg ønsker jeres mening om.
For at undgå at betale arveafgift, vil jeg foreslå min far følgende:
Han giver mig det maksimale tilladte gavebeløb pr. år (71.500 kroner i 2023) via bankoverførsel.
Dernæst opretter vi sammen et familielån/gældsbrev, hvori der står, at min far låner 71.500 kroner af mig. Lånet, skriver vi, skal tilbagebetales eksempelvis efter 20 år, og vi underskriver begge gældsbrevet.
Herefter overfører jeg de 71.500 kroner til min fars bankkonto, så har han pengene igen til at bruge på, hvad han vil.
Dette vil vi så gøre hvert år, indtil alle min fars penge har været foræret til mig som gave.
Når min far så en dag er død, så vil skifteretten beregne arv m.m. og fortælle mig, at jeg skal betale arveafgift af pengene på min fars bankkonto.
Her er det så, at jeg fremlægger alle de gældsbreve, vi har underskrevet, og fortæller skifteretten, at alle pengene på min fars bankkonto i virkeligheden er mine penge, og at han har lånt dem af mig løbende.
Jeg forventer, at jeg med gældsbrevene som bevis kan undgå at betale arveafgift, og at alle pengene skal udbetales til mig.
Er I enige i mit forslag, eller ser I nogen retsstridigheder i henhold til lovgivningen?
Mange tak på forhånd.
Mvh
S.H
En god ven har følgende stående på opslagstavlen på kontoret: »Takt er evnen til at vide, hvor langt man kan gå for vidt«.
Jeg får mange spørgsmål med fantasifulde konstruktioner omkring gaveafgift og arveafgift (som nu kaldes boafgift). Nogle gange virker det, som om det er blevet en dansk nationalsport, og emnet kommer jo også regelmæssigt på den politiske dagsorden. Skattestyrelsen er opmærksom på det og kan godt være ret nærtagende over for »smarte« forsøg.
På papiret ser det jo fint ud. Din far giver dig en gave. Den må du modtage uden afgift. Så giver du din far et lån, og lånebeløbet overføres. Næste år giver din far dig en ny gave. Du yder ham så et nyt lån. Og lånebeløbet overføres. Den firkantede jura kan godt følge med, men så kommer juristerne løbende og siger »omgåelse«. Det er jo bare en moderne pengeevighedsmaskine, hvor et beløb iklædes en gavedragt, men hvor tanken reelt aldrig har været, at gaven skulle lune i gavemodtagerens pengepung.
Der fandtes engang en omgåelsesbestemmelse af arveafgiftsloven. Den blev ikke medtaget i den nugældende boafgiftslov. Men det skal ikke misforstås, har Højesteret udtalt for mange år siden (UJ 1998.584 H), hvor Højesteret sagde, at hvis der med en disposition er »tilsigtet« en omgåelse af skattelovgivningen, så kan der ske beskatning.
Nu handler dommen ikke direkte om arv, men jeg tror, det vil være klogt at tænke, at en model som din godt kan tilsidesættes. Flere juridiske eksperter skriver i hvert fald, at det vil være sandsynligt, og som jurist synes jeg, det er meget rigtigt.
Det er derfor klogt, som du gør, at spørge og få svar. Jeg har set en del mennesker blive temmelig flove, når de blev konfronteret med Skattestyrelsen eller skifteretten med besked om, at her foreligger en ugyldig omgåelse.
Det kan ikke svare sig – respektér reglerne og vær glad for, at en afgift på 15 procent i dagens Danmark er en meget lille skat – sammenlignet med din personskat. Her gælder det samme: Der kan statueres omgåelse.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
