Berlingskes nye privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Kære brevkasse
I skriver jævnligt om det emne, som mange interesserer sig for, nemlig at spare gaveafgift. Når det måtte passe i en af jeres artikler engang, er det måske en idé at nævne den praksis, som i alt fald i »min tid« var fuldt brugbar, nemlig at forældre i boet efter deres ophav senest på første skiftesamling giver afkald (helt eller delvis, beløbsbegrænset etc.) til fordel for deres børn. Herved »spares« en boafgift, for der skal ifølge denne praksis kun betales en afgift af hele arven, uanset om noget af den er skubbet over til næsten generation.
Brug det, som I vil eller lad være, det er blot til inspiration, og hvis denne praksis stadig er gangbar, er der ikke så mange ikkejurister, der er opmærksom på den.
Med venlig hilsen
K.H.P.
Ja, der er stor interesse for at benytte de lovlige muligheder for at undgå eller begrænse gave- og boafgift. Mange når at opnå besparelser i levende live ved rettidig omhu. Du har ret i, at der også er mulighed for at tænke i samme baner, når et dødsbo bliver skiftet.
Arv er pålagt en afgift. Mange kalder det stadig for arveafgift, selvom vi overgik til »boafgift« 1. juli 1995, altså for snart 30 år siden. Men pyt med det, bare vi taler om det samme, og så er fokus på denne afgift. Pligten til at betale indtræder ved arveladers død, og den gælder også, selvom arvingen måtte bo i udlandet, både for danskere og andre statsborgere.
Boafgiften har hjemmel i boafgiftsloven. Det følger af loven, at du kan undgå afgift, hvis du giver afkald på arv. Sådan afkald kan gives både før og efter arveladers død, og der er forskel på vilkårene, alt efter om afkaldet gives på det ene eller det andet tidspunkt. Ved arveladers død falder arven til den eller de arveberettigede, men det er trods dette alligevel muligt at undgå afgiften, hvis afkald bliver givet rettidigt.
Hvis du vil betænke dine børn, så ville logikken jo tilsige, at du skulle betale afgift af den faldne arv, og at dine børn skulle betale gaveafgift ved at modtage arven i stedet for dig. Sådan er det heldigvis ikke.
Hvis du giver afkald på arven og meddeler det til skifteretten, inden den endelige boopgørelse indleveres til skifteretten og før udlodning fra boet påbegyndes (der må dog være foretaget acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og udlodning til opfyldelse af legater), så undgår du dobbeltafgift.
Her vil jeg omtale en fælde, som har kostet dobbeltbeskatning for mange: hvis boet skiftes ved »privat skifte«, og hvis der kun er én arving, så anses udlodning for sket allerede ved boets udlevering til privat skifte, og så kan der ikke længere gives arveafkald.
Eksempel: Afdøde havde kun ét barn, og afdøde havde ved testamente bestemt, at to personer hver skulle arve 1.000.000 kroner, og at arven skulle udredes kontant. Enebarnet gav afkald på arv for to millioner kroner, og afkaldet var indsendt rettidigt, men fælden klappede, fordi de to skulle altså arve en bestemt angivet pengesum, og da det ikke i testamentet var bestemt, at de skulle anses som arvinger, og da skifteretten ikke havde truffet bestemmelse om andet, var de to legatarer, jf. dødsboskiftelovens § 13.
Landsretten konkluderede, at enebarnet var eneste arving i boet (TFA 2017 405/2). I en enklere udgave kunne situationen være, at enebarnet efter boets udlevering til privat skifte fandt på at give afkald på arv til fordel for egne børn. Det ville ikke være muligt, da afgiftsfælden havde klappet.
Det bemærkes, at fælden klapper på en måde, så det ikke siden kan repareres, for eksempel ved at ændre bobehandlingsform fra »privat skifte« til »bobestyrerskifte«. Vestre Landsret slog dette fast i en afgørelse fra 2018 (TFA2018.270/2).
Tilbage til din kommentar. Hvis forældrene ved, at de aldrig vil få behov for arven, så den ved deres død går videre til børnene, så bliver der jo tale om dobbelt afgift. Det er den, der kan undgås ved helt eller delvist afkald på arv. Der gælder ingen formkrav for afkald på falden arv, men afkald bør af bevismæssige grunde altid gives skriftligt i en erklæring, som underskrives og indsendes til skifteretten inden for ovennævnte tidsfrister.
Du kan dog bestemme, om arvelodden skal tilfalde dine børn og andre livsarvinger til fordeling efter arvelovens regler eller de øvrige arvinger i boet. Hvis du ikke bestemmer noget herom i arveafkaldet, tilfalder arvelodden dine livsarvinger.
Men pas på her: hvis du for eksempel giver afkald til fordel for et af dine børn eller for andre, så klapper fælden igen. Jurister kalder det, at afkaldet bliver dispositivt. I en sag fra 2017 var to arveafkald fra samme arving rettidigt meddelt over for skifteretten, men afkaldene blev anset for dispositive, da det ene forrykkede den arvemæssige stilling, og de begge til forskel fra arveladers testamentariske disposition om skilsmissesæreje bestemte, at arven skulle være fuldstændigt særeje for modtagerne.
Arveafkaldene opfyldte herefter ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 2, og afkaldsgiveren blev anset som arving tillige til afkaldsbeløbene med de deraf følgende afgiftsmæssige konsekvenser (FM 2017.127).
Jeg kan af pladsmæssige grunde ikke omtale alle muligheder og udfordringer ved arveafkald, men som det fremgår, kan dette juridiske værktøj være en god mulighed for mange. Jeg vil anbefale, at afkald, før det gives, drøftes med egen advokat.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, Advokat (H)
www.forumadvokater.dk
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
