Kære Brevkasse
Det foresvæver mig, at brevkassen har strejfet emnet. Spørgsmålet fortjener endnu engang en grundig behandling i Berlingske.
Her er spørgsmålet – kort og godt. Min kone og jeg har fælleseje. Vi har en fælles formue på syv-otte millioner kroner i papirer og fast ejendom.
Hvis jeg dør først, vil min kone formentlig vælge at sidde i uskiftet bo. Er der noget om, at vi allerede i dag med fordel kan lade min kone få godt 600.000 kroner som særeje? Der knytter sig vist en skattefordel til denne disposition. Og måske også til, at jeg får tinglyst særeje på andre godt 600.000 kroner
På forhånd tak for svaret.
L.G.V.
Længstlevende kan, når der ikke er særbørn, selv beslutte at sidde i uskiftet bo. Vælger længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, bliver denne beskattet både af egen indkomst og af afdøde ægtefælles indkomst i dødsåret. Længstlevende får den samme skattemæssige stilling, som afdøde med hensyn til afdøde ægtefælles formue og gæld.
I kan vælge at etablere et særeje. Det kan eksistere ved siden af jeres nuværende formueordning. Hvis særejet etableres i den rigtige form, og hvis der i særejet placeres skattepligtige aktiver med udskudt skat, så kan der under visse forudsætninger spares skat. Det hænger sammen med, at dødsboer ikke bliver skattepligtige, hvis hverken brutto- eller nettoaktiverne i særboet er større end 3.160.900 kroner (2023-tal). Særboet kan så skiftes, mens længstlevende kan sidde i uskiftet bo med delingsformuen (fællesejet), fordi særboet i relation til dødsboskattelovens paragraf 6 bliver »ikke-skattepligtigt«, og eventuelle skattepligtige avancer vil gå i arv uden beskatning.
Er der for eksempel tale om et selskab, hvor egenkapitalen er tre millioner kroner med en anskaffelsessum på 100.000 kroner, vil skattebesparelsen være cirka 1,2 millioner kroner. Overdrages der til ægtefællen, er der ingen boafgift (arveafgift). Hvis afdødes børn arver selskabet, skal der betales 15 procent i boafgift af det beløb, der ellers skulle være betalt i avanceskat, men det er jo i forhold til alternativet en meget nådig beskatningsprocent.
Som bekendt kommer alting med en pris. Der er andre følgevirkninger af at vælge særeje. For eksempel fanger bordet også, hvis ægteskabet ikke ophører på grund af død, men fordi den ene ægtefælle vil skilles. Det kan så håndteres ved at etablere to lige store særejer, og i det hele taget er der en række forhold, der i den konkrete sag skal tænkes igennem og formuleres derefter.
Det er også værd at erindre, at livet ikke kun handler om at spare afgift, men jeg erkender, at skatte- og afgiftsniveauet i Danmark har nået et sådant niveau, at mange er optaget af mulighederne. Det er helt legitimt, men det er altså vigtigt at tænke hele vejen rundt og ikke bare glad hoppe på den første og den bedste blanket eller det hurtige råd på golfbanen.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator, bobestyrer
www.forumadvokater.dk
