Kære Brevkasse,
Er det juridisk lovligt at bruge den såkaldte 30 procentregel i testamenter for at spare arveafgift? Snyder man ikke i virkeligheden statskassen, og er det lovligt? Hvis det er i orden, hvor meget kan det så beløbe sig til i besparelse?
På forhånd tak for hjælpen
A.B
30 procentreglen er helt lovlig. Det har skatteministeren senest i juni 2021 udtalt i forbindelse med, at der i Skatteudvalget blev spurgt til 30 procentreglen. Skatteministeren nævnte dog også, at det er et område, der løbende ses på, og at det løbende vurderes, om der sker misbrug af reglerne.
Med dit spørgsmål kommer du ind på et vigtigt emne, som alt for tit overses. Jeg ser ofte i dødsboer, at testamenter er skrevet uden synlig opmærksomhed på, at hvis arvingerne skal betale den høje boafgift (tidligere kaldet arveafgift) på 36,25 procent, så er det tilladt at betænke en velgørende forening, som samtidig får en økonomisk fordel ud af det.
Derfor til alle læsere: Hvis du/I står for at skulle udarbejde et testamente, der betænker arvinger, som skal betale den høje afgift, så glæd en velgørende forening ved også at betænke denne.
Den såkaldte 30 procentløsning opstod, da boafgiftsloven afløste arveafgiftsloven i 1995. Før det tidspunkt var det i loven bestemt, at hvis »det ved testamente [er] bestemt, at visse arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb, som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge«.
Det blev i 1995 foreslået, at denne bestemmelse skulle udgå. Det er nu sådan, at der ikke skal betales en højere bo- eller tillægsboafgift, hvis en arv eller et legat skal udredes fri for afgift. Det hedder i lovmotiverne: »Sådanne testamente- eller aftalemæssige dispositioner vedrørende boafgifternes fordeling mellem arvingerne har ingen afgiftsmæssige konsekvenser«.
Det er uden betydning, om det er anført, at arven eller legatet skal udredes fri for boafgift, at boafgiften skal betales af boet, eller at en anden arving skal betale boafgiften.
Matematikken i 30 procentordningen er, at 70 procent er mere end 63,75 procent (100 procent minus 36,25 procent), og at 36,25 procent af 70 procent er mindre end 30 procent, idet de velgørende foreninger ikke skal betale boafgift af deres arvelod. Det er altså kun de 70 procent, som går til arvingerne, som der skal betales afgift af.
På grund af bo- og tillægsboafgiftens sammensætning kræver det en arvemasse på 565.000 kroner før 30 procentreglen er fordelagtig. Med en arvemasse af den nævnte størrelse vil »36,25-procentarvingerne« få 395.343,75 kroner, hvis en velgørende forening ikke er indsat. Indsættes en velgørende forening til at arve 30 procent mod at afholde bo- og tillægsboafgift, så stiger arven til »36,25-procentarvingerne« til 395.500 kroner eller med 156,25 kroner. Den velgørende forening får 61.287,50 kroner.
Hele fordelen, som for arvinger og den velgørende forening er 61.443,75 kroner, betales af staten, idet den samlede bo- og tillægsboafgift reduceres fra 169.656,25 kroner til 108.212,50 kroner.
De 61.287,50 kroner, som den velgørende forening får i eksemplet, kan »deles«, ved at den velgørende forening får mindre end 30 procent. Jeg vil dog advare imod at gå til kanten ved at tildele den velgørende forening en mindre andel end 30 procent. Hvis reglen alene udnyttes til fordel for arvinger, så har skatteministeren hejst advarselsflaget om, at reglerne kan blive ændret.
Dette ligger implicit i skatteministerens svar til Skatteudvalget tilbage i juni 2021, hvor ministeren anerkendte, at »de velgørende foreninger knokler for dem, der har allermest brug for det«, og hvor ministeren understregede, at det overvåges, om der er en udvikling i retning af misbrug af systemet.
I eksemplet ovenfor bliver der ikke så meget mere til arvingerne, men det er anderledes jo større arvebeholdningen er. Ved en arvemasse på en million kroner øges »36,25-procentarvingernes« arv med 27.343,75 kroner, mens den velgørende forening efter betaling af arvingernes afgift får 81.406,25 kroner. De tilsvarende tal ved fem millioner kroner er 277.343,75 kroner, mens den velgørende forening får 266.406,25 kroner.
30 procentløsningen er nu så velkendt og udbredt, at det må antages, at en advokat risikerer at ifalde erstatningsansvar for ikke at have rådgivet herom ved testamenteoprettelsen.
Problemet er i det virkelige liv, at når testamentet gennemgås, vil testator være død, og jeg har mødt en del advokatforklaringer, der gik på, at det da sandelig var drøftet meget grundigt med testator, men at det ikke var en ønsket model. Jeg tænker: Hvorfor skrev du så ikke det i testamentet? Vi venter på den første trykte dom om det, og den skal nok komme, men du kan jo tjekke, om der i dit eget testamente er taget højde for muligheden her.
30 procentløsningen kan også anvendes på livsforsikringer og pensionsopsparinger. Her skal det meddeles forsikrings- eller pensionsselskabet, hvorledes forsikringssummen eller pensionsopsparingen skal fordeles, medmindre det er omtalt i dit testamente.
Det er helt almindeligt at bestemme, at den velgørende organisation alene skal have stilling som legatar ved behandlingen af dødsboet, således at den velgørende organisation ikke får indflydelse på boets behandling.
Nogle velgørende organisationer giver et økonomisk tilskud til udgiften til oprettelse af testamente, såfremt organisationen tilgodeses med 30 procent. 42 velgørende organisationer er gået sammen i samarbejdet Det Gode Testamente. Alle 42 foreninger giver tilskud. Du kan læse mere om dette på www.detgodetestamente.dk. På Skats hjemmeside, www.skat.dk, findes i den juridiske vejlednings afsnit C. A. 4.3.5.9 en liste over foreninger, der er fritaget for at betale bo- og tillægsboafgift.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),
