Borgerlige partiers forslag er »voldsomt«. Men eksperter bifalder politisk villighed til at ruske op i danskernes fælles sparekasse

Efter en række eksperter i årevis har efterlyst grundlæggende ændringer af pensionskassen ATP, har en række borgerlige partier nu stemplet ind i debatten. Det er på høje tid, siger eksperter, som over en bred kam er enige om, at det ikke længere bør være obligatorisk at indbetale penge til pensionskassen.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, hilser en politisk debat om danskernes fælles pensionskasse ATP velkommen, efter måneders hård kritik af hvordan pensionskassen har forvaltet danskernes milliarder. Thomas Lekfeldt

Det er på tide at få en politisk debat om fremtiden for den tvungne pensionsopsparing ATP, der forvalter milliarder på vegne af 5,5 millioner danskere.

Det siger en række iagttagere og eksperter inden for pension og finans, efter at flere borgerlige partier har lagt op til et fundamentalt opgør med mangeårige traditioner i det danske pensionssystem i Berlingske.