Borgerlige partier i opgør med pensionsgigant efter milliardtab: »Det kalder på handling«

Efter voldsomme tab af 5,5 millioner danskeres opsparing efterlyser borgerlige partier et fundamentalt favntag med det pensionssystem, der i dag bestyrer for hundredvis af milliarder kroner for danskerne.

Efter et milliardtab af de helt store i 2022 er et flertal af de borgerlige partier indstillet på at tage, hvad der kan ligne et endeligt opgør med årtiers tvungen pensionsopsparing for danskerne. Her ses Morten Messerschmidt (DF), Søren Pape Poulsen (K), Alex Vanopslagh (LA), Inger Støjberg (DD) samt Jakob Ellemann-Jensen (V) til partilederdebat efter folketingsvalget i november. Søren Bidstrup

En række borgerlige partier lægger nu op til et opsigtsvækkende brud med traditionen om danskernes tvungne pensionsopsparing hos ATP.

Det sker i kølvandet på pensionsgigantens store milliardtab sidste år som følge af fejlslagne investeringer på vegne af flere end fem millioner danskere.