Børsmarkedet blev snydt – men hvem har ansvaret?

Er datterselskabsdirektør Lars Møller virkelig den eneste, der har ansvaret for OW Bunker-skandalen? Stærkt behov for domstolenes afklaring af, hvad der er et fyldestgørende børsprospekt.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er en helt igennem syg historie. En voldsom belastning for erhvervslivet generelt og børsmarkedet i særdeleshed.

Nørresundby-virksomheden OW Bunker, der handlede med og spekulerede i bunkerolie til skibe, gik konkurs i efteråret 2014, blot otte måneder efter at være børsnoteret. Det sendte chokbølger gennem også den fine del af det danske erhvervsliv.

Fredag faldt der en hård og kontant dom i straffesagen mod en datterselskabsdirektør, Lars Møller, med base i Singapore for groft mandatsvig. Overraskende nok den eneste straffesag i den komplekse OW Bunker-skandale. Vestre Landsret skærpede fængselsdommen fra byretten på halvandet års fængsel til nu fem års fængsel. Og der stopper sagen for Lars Møllers vedkommende.

Retten lagde til grund, at Lars Møller havde misbrugt sin position i Singapore og ikke rapporteret hjem til Nørresundby om en ekstraordinær stor kredit på 645 mio. kroner til en af sine kunder, Tankoil. Landsretten vurderede, at Lars Møller burde vide, at Tankoil ikke kunne honorere så voldsom en kredit. Det endte da også med, at OW Bunker gik konkurs.

Det skal dog med, at Singapore-kreditten ikke var det eneste, der fældede OW Bunker. Også andre, enorme spekulationsforretninger i milliardstørrelsen gik galt, og så faldt bunden ud af det nyslåede børsselskab. Med et tab for aktionærerne på 5,3 mia. kroner.

»Urent trav i virksomheder er gift for den generelle tillid til erhvervslivet«


Det er ikke overraskende, at landsretten slår til med en hård dom for økonomisk kriminalitet. Der har været en klar tendens med markant hårdere domme over de senere år. Således er det ikke usædvanligt med fængselsdomme til ledere i erhvervslivet på både fem, seks og syv år i sager om økonomisk kriminalitet.

Set med erhvervslivets briller er det en god udvikling med markant skærpede straffe ved vores domstole. Urent trav i virksomheder er gift for den generelle tillid til erhvervslivet. Og i øvrigt også gift for den tillid internt i forretningsverdenen, der er så afgørende, hvis man vil have et effektivt, troværdigt erhvervsliv.

Når det er sagt, er der god grund til at dykke mere ned i OW Bunker-sagen. Utroligt at OW Bunker-topledelsen hjemme i Nørresundby med daværende topchef Jim Pedersen i spiden ikke kendte til en kredit på 645 mio. kroner. Selv om moderselskabet løbende indtægtsførte renter fra denne kredit. Jim Pedersen døde for to år siden.

Og utroligt, at børsprospektet ikke gik i dybden med så stor en forretning som OW Bunkers datterselskab i Singapore. Dermed er vi fremme ved OW Bunkers direktion og bestyrelse, i høj grad også kapitalfonden Altor, der solgte selskabet på børsen, og de banker, der hjalp, nemlig Carnegie, Morgan Stanley med flere.

Som sagt er Lars Møller den eneste, der endte i en straffesag, som har resulteret i fem års fængsel. De øvrige er mødt af en række civile erstatningssager til et samlet beløb på 3,9 mia. kroner. Pensionskasser og private investorer kræver erstatning, først og fremmest af kapitalfonden Altor.

Dermed er vi fremme ved den fuldtonede børsskandale, som ingen angiveligt vil tage ansvaret for. Og i særdeleshed ordlyden i det prospekt, som sendte milliarder fra de nye, intetanende investorer til den tidligere ejer af OW Bunker, nemlig Altor. Spørgsmålet er, om børsprospektet var retvisende.

Forhåbentlig får vi en skarp retlig vurdering af, hvem der har ansvaret for et prospekt fyldt med mangler. Afgørelsen i den sag – om et par år – vil være retningsgivende for børsprospekter og aktiesalg fremover. Der er hårdt brug for at afklare ansvarsfordelingen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Hvem der har ansvaret for et prospekt fyldt med mangler«