Bankerne opjusterer på stribe: »Det er den perfekte positive storm«

I disse dage strømmer det ind med gode nyheder fra landets banker: De forventer at tjene langt flere penge i år, end de havde turdet håbe. Aktionærer, der har sukket længe efter udbytte under coronakrisen, kan derfor godt forvente, at der bliver udbetalinger i 2022.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, er blandt de topchefer, som de seneste dage har kunnet sende opjusterede forventninger til 2021 ud. Thomas Lekfeldt

Vinden blæser bankernes vej lige nu, viser den ene fondsbørsmeddelelse efter den anden. Snart hver dag melder en ny bank ud, at de opjusterer forventningerne til årets resultat.

Mandag var det således Anders Dam hos Jyske Bank, der kunne offentliggøre en opjustering for tredje gang i år. Banken forventer nu et resultat pr. aktie på mellem 34 og 38 kroner mod tidligere forventet mellem 31 og 35 kroner