Danske Bank siger farvel til en æra: Nu kan du snart sende penge med mobilen til andre lande

Den absolut bedst kendte betalingsapp i Danmark fusionerer med norske Vipps og finske Pivo. MobilePay formåede at blive allemandseje herhjemme og at give rygstød til ejeren, Danske Bank, i en ellers svær tid. Det nye moderselskab ender reelt på norske hænder og baner vejen for mobilbetalinger på tværs af landegrænser.

Efter otte år med underskud fusionerer MobilePay med mobilbetalingsselskaberne Vipps og Pivo. MobilePay vil dog fortsætte med at eksistere som brand, lyder det fra Danske Bank. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Konkurrencen om dine betalinger er så benhård, at Danske Bank vinker farvel til drømmen om en førende, selvstændig mobilbetalingsløsning.

Danmarks største bank indgik onsdag en aftale, hvor betalingsappen MobilePay fusionerer med Vipps og Pivo, som er henholdsvis det norske og finske svar på MobilePay.