1 stjerne: Prol-roman er årets mest kraftløse udgivelse

Boganmeldelse: Én stjerne er, hvad det kan blive til for »Kilden til al værdi«, der driver lige så formålsløst rundt, som hovedpersonen og hans venner gør det i tilværelsen, og efterlader læseren med … intet, skriver anmelder Katherine Diez.

»Kilden til al værdi« er en moderne prol-roman og et kulturelt stilleben, siger bogens bagsidetekst. Og »stilleben« er i hvert fald helt rigtigt. Er man til raffinerede plots og elegante, komplekse historier og handlingsforløb – ja, så foreslår jeg, at man styrer meget langt uden om denne.

I denne, Jonas Suchaneks fjerde roman, kredser intetheden (i mere end én forstand) om jegfortælleren, en ung, ufaglært mand, som får livet til at gå med at servere slatten øl og bære tunge fustager på Råkken, et kommunalt spillested på Vesterbro. Det er et af de der steder, man forlader endnu mere deprimeret, end man var, da man kom.

»Livet er eddermame ikke nogen morgengave.«


Den daglige og lettere afdankede leder, Rosetta, har lige så lidt styr på biksen, som hovedpersonen og de øvrige håbløse karakterer har styr på tilværelsen.

Når der ikke udføres løsarbejde til laveste lønsats, drikker de sig stive og engagerer sig i tåkrummende, verbale slagsmål om den kunst, de alligevel ikke kan leve af, og hænger ud på KFUM, hvor de bor på nedslående, små klubværelser til Københavns billigste husleje. Livet er eddermame ikke nogen morgengave, forstås, når man er henlagt under prekariatets usle vilkår, og ens kunstneriske ambitioner, talent og (manglende) realitetssans ikke stemmer helt overens.

Som at se græsset gro

Hvis bare Suchanek dog havde dyrket dette element lidt eller meget mere og var gået politisk kontra på det kontraktløse outsider-samfund. Så havde der garanteret været noget at komme efter. Måske romanen ligefrem ville have været slagkraftig. Men den er – desværre – den mest kraftesløse udgivelse, jeg er stødt på i år. Oprigtigt talt: Der fortælles om uendeligt lidt og ligegyldigt, og jeg ville næsten finde det mere stimulerende at se græsset gro.

Den ensomme stjerne tildeles for Suchaneks faktisk fremragende og velanbragte sprog. Det er absolut ikke, fordi man ikke tydeligt fornemmer hans ønske om at skrive et kulturelt stilleben. Et stemningsværk. Problemet er bare, at den kunst sjældent forener sig rigtig vellykket med den lidt mere krævende genre, romangenren er.

Hverken karaktererne, som forbliver vage og vanvittigt uinteressante, eller læseren selv når nogen vegne – eller nogen form for indsigt. Vi har forfatterspiren Michael Valdemar Trane, hvis forsøg på at skrive en slags kikset erotisk-lesbisk coming-of-age-prosa med titlen »Den uendelige ungdoms tidløshed«, bliver udstillet på flere af bogens sider. Vi har fissekarlen Vlad, som ikke kan åbne munden uden at citere fra tabernes scorebibel, »The Game«. Og vi har følsomme Sofie, som drikker for meget rødvin og elsker sig selv for lidt, og som i øvrigt er genstand for hovedpersonens konstante gramsende male gaze-blik. Hvilket også ender med at manifestere sig temmelig anstrengende hos (den kvindelige) læser. Alt i alt et KFUM-entourage, der lægger op til farvestrålende skildringer, vi aldrig får.

»Kilden til al værdi«
Forfatter: Jonas Suchanek. Forlag: Gladiator. Sider: 174. Vejl. pris: 250 kr.