Skvalderkålsbøffer og biseksualitet: Livet som woke i udkantsdanmark

Boganmeldelse: »Hedeselskabet« rummer mange vellykkede detaljer og et interessant møde mellem fortid og nutid, men Malte Tellerups velskrevne roman kommer ikke helt i mål.

Arkivfoto: »Malte Tellerups anden roman rummer fine intentioner, og en hel række vellykkede detaljer og glimt af udkantsamfundet og de vestjyske landskaber bekræfter talentet,« skriver Jørgen Johansen i denne anmeldelse af »Hedeselskabet«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre unge mennesker er flyttet fra storbyen ud på landet. Langt ud på landet, helt ud på heden, sådan som også titlen »Hedeselskabet« stiller det i udsigt med en ironisk grimasse og en hilsen til pioneren Enrico Dalgas og det mytiske motto »Hvad udad tabes, må indad vindes«.

»Hedeselskabet« er Malte Tellerups anden bog. For sin debutroman, »Markløs«, modtog han Blixenprisen som årets talent 2018, og hvis »Markløs« lod sig læse som en moderne variant af hjemstavnsromanen, så udfolder »Hedeselskabet« i 66 ultraknappe kapitler en fortælling om tabet af hjemstavn og ikke mindst og i lidt videre forstand om en søgen efter identitet.

»Et kapitel helt for sig selv i »Hedeselskabet« er den kogebog med vegetariske retter, der i en alternativ livsstils navn samles sammen til hen over siderne fra skvalderkålsbøffer til ærtesuppe og dunhammerhoveder kogt i saltet vand.«


Viktoria underviser på Talentskolen i købstaden og står for de faste indtægter, Andreas maler og Tobias skriver, og så er det ham, der er bogens jegfortæller, selv om et »vi« ganske vist, men også helt i romanens ånd, erobrer en stor del af pladsen på bogens sider.

Lidt efter lidt lærer de tre tilflyttere den lokale befolkning at kende, på kræmmermarkeder, ved augustfester og ved andre arrangementer, og historierne om egnens beboere er en stribe skæbneglimt fra udkanternes Danmark, hvor det uudtalte får lov til at fylde pænt op i dialogerne, og hvor de tomme og øde, men også slående smukke landskaber møder bygningernes forfald.

Malte Tellerup, der blandt meget andet kan bære betegnelsen nymaterialist, har et fint greb om skildringerne af hedelandskabernes markante og nærmest grafiske særpræg:

»Landskabet her er en prærie. Læhegn, udstrakte marker og en vinkelret grantræsplantage. Alt sammen dyrket for at holde på sandet i jorden. Nye marker, ny skov. For at holde jorden i jorden og vinden fra døren. Midt i skoven ligger et stort hedeområde rundt om to moser og viser hvor spinkel en fernis, dyrkningen har lagt over landskabet.«

Men også landbrugenes og bygningernes sigende tilstand har han et skarpt blik for: »Sammen går vi en runde på grunden. Flere af ruderne i laderne er baldrede, som erstatning hænger grønt net flosset og flagrer i vinden. Langs laderne gror vilde buske op gennem sprækker i betonen. I en af buskene hænger en død mår, den er indtørret og har fået hovedet klemt inde mellem to grene, så kroppen dingler ned.«

Et kapitel helt for sig selv i »Hedeselskabet« er den kogebog med vegetariske retter, der i en alternativ livsstils navn samles sammen til hen over siderne fra skvalderkålsbøffer til ærtesuppe og dunhammerhoveder kogt i saltet vand. Et andet bemærkelsesværdigt kapitel i bogen er forfatterens forsøg på i enkelte ordvekslinger at indføre eller genindføre dialekten. Et dristigt skridt og måske ikke rigtig vellykket.

Den første halvdel af »Hedeselskabet«, hvor landskaberne, persongalleriet og de forfaldne gårde præsenteres, fungerer klart bedst i Malte Tellerups nye roman, mens den anden halvdel, hvor historien om fællesskabets komplikationer og udviklingen i de personlige og også seksuelle relationer for alvor skal rulles ud, bliver løsere i fugerne og mere usammenhængende. At »Hedeselskabet« delvis går i opløsning, og at drømmen om et enklere liv i pagt med planter, vækst og årets gang ikke er så let at realisere, ligner en pointe. Det kniber mere og mere med pengene og nok også med motivationen.

»Hedeselskabet« af forfatter Malte Tellerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindhardt og Ringhof.

At fortælleren Tobias er både til kvinder og mænd kommer efterhånden til at fremstå som en væsentlig side af det identitetstema, der er et hovedspor i romanen. Men selv om der er tilløb til heftig mandesex undervejs, udvikler »Hedeselskabet« sig til en halvmat affære, og interessen for udflytterne til udkanten er jævnt svingende. Mest nærværende bliver skikkelsen Tobias næsten, når han som jordbærplukker eller juletræs- og pyntegrans-mand deltager i det sæsonarbejde, som også indgår i Malte Tellerups signalement af udkanternes Danmark.

Med størst engagement følger læseren på en måde parret på nabogården, Mads og hans kone Phueng fra Thailand. Og også her skitseres identiteter på vippen. Mads er bonden, som af strukturomlægninger og konjunkturer tvinges ud af bondekulturen. Phueng er kvinden, som er brudt op fra sit land, sin familie og sin kultur af økonomiske grunde. Følelsen af at høre til eller ikke høre til! Det spørgsmål er hele vejen igennem en energikilde i »Hedeselskabet«.

Malte Tellerups anden roman rummer fine intentioner, og en hel række vellykkede detaljer og glimt af udkantsamfundet og de vestjyske landskaber bekræfter talentet. Men en overbevisende helhed samler »Hedeselskabet« sig ikke til.

Hedeselskabet
Forfatter:
Malte Tellerup. Sider: 224. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.