Verdens ældste klassiker i ny oversættelse: »Blot dine bryster, spred dine ben ...«

To danskere er klar med en ny oversættelse af verdens ældste klassiker: fortællingen om kong Gilgameshs eventyrlige rejse fra magtens tinder til døden og uendeligheden.

GilgameshTavle
»Gilgamesh« er affattet på ganske små tavler med kileskrift. Tavlen her er en kopi af eposets mest berømte tavle – den med fortællingen om flodbølgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Sønnen kan læse kileskrift. Faderen kan noget med det danske sprog.

De to herrer har ved fælles hjælp og helt uden skænderier oversat verdens første klassiker: eventyret om den drabelige kong Gilgamesh og hans lange vej fra magtens tinder til døden og måske evigheden.

Historien udkommer denne tirsdag på Gyldendal som resultat af et spektakulært samarbejde mellem Sophus Helle med den nørdede viden om assyriologi og Morten Søndergaard med de prisbelønnede digtsamlinger.

Et månedlangt pillearbejde og hundreder af timers samtale er gået forud. Den unge specialist skriver afhandling på Aarhus Universitet for tiden og har mest kommunikeret med sin lyrisk orienterede far over telefon.

»Vi vænnede os simpelthen til telefonen som arbejdsredskab,« siger Morten Søndergaard med et smittende grin.

»Så når Sophus og jeg endelig befandt os samme sted og ikke kunne komme videre, gik jeg ind ved siden af og ringede!«

Gilgamesh har muligvis levet i virkeligheden. Han var i givet fald konge over sumererne for fem årtusinder siden med byen Uruk som base og blev efter sin død hovedperson i folkekære fortællinger på egnen.

Eventyret om hans jagt på livets mening stammer i sin tidligste form fra omkring år 2100 f.Kr. og har altså flere år på bagen end nogen anden tekst af den længde. Fortællingen er i runde tal dobbelt så gammel som eksempelvis Det Nye Testamente og reducerer selv Det Gamle Testamente og den anonyme Homers mesterværker til rene årsunger.

Kulørt hele vejen

Hvordan nogle lertavler på størrelse med en hånd overhovedet fandt frem til vor tid, ligner i sig selv en kulørt side af historien.

Vor egen Carsten Niebuhrs kopiering af kileskrift under den store ekspedition til sydens brændende sol i 1760erne er én af forudsætningerne.

»Da briten George Smith fik løst tegnenes gåde i 1870erne, skal den lærde mand med fuldskægget have smidt tøjet og løbet aldeles afklædt gennem The British Museum af bar glæde!«


Man var heller ikke kommet ret langt uden to arkæologers fantastiske fund af de konkrete tavler i begyndelsen af 1850erne mellem oldtidsbyen Ninives ruiner.

Og da briten George Smith fik løst tegnenes gåde i 1870erne, skal den lærde mand med fuldskægget have smidt tøjet og løbet aldeles afklædt gennem The British Museum af bar glæde!

Sophus Helle er ekspert i assyriologi på Aarhus Universitet. Morten Søndergaard er prisbelønnet lyriker med base i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Fordi man savner omkring en femtedel af de oprindelige tavler, kan nye tavler også dukke op i dag. Nyheden om et fund tikkede faktisk ind hos Sophus Helle og Morten Søndergaard så sent som sidste år.

»Det gjorde os endda rigtig meget klogere,« siger Sophus Helle med begejstring i stemmen.

»Fundet forklarede den rigtige rækkefølge af nogle afgørende episoder i eposets begyndelse.«

Selv det mindste fund med forbindelse til fortællingen fra civilisationens vugge mellem Eufrat og Tigris vil faktisk sende alverdens assyriologer på overarbejde. Forskellen i det konkrete tilfælde gik på længden af et bestemt samleje undervejs – om det virkelig varede »seks dage og syv nætter« eller nok så realistisk i to uger med vigtige drejninger undervejs.

Uden udløbsdato

»Gilgamesh« er fuld af tidløse tricks og virkemidler uden udløbsdato. Man kan finde en spænding på den ene tavle med udløsning på næste tavle og sidder i så fald med en regulær cliffhanger på ler.

Handlingen følger den frygtede kong Gilgamesh i hans dramatiske udvikling fra rastløst brushoved til voksen mand med døden i hælene.

Kongen kommer til verden som to tredjedel gud og én tredjedel menneske. Den unge monark er fem en halv meter i højden og to meter over brystkassen og et flot syn for begge køn. Han sætter så heller ingen grænser for sig selv og tager rask væk livet af de unge mænd på egnen og mødommen fra de unge damer.

Så noget må gøres. Guderne opfinder den endnu mere primitive Enkidu som værn mod hans vildskab. Enkidu med hår over hele kroppen skal tage kampen op mod kongen og optimalt set få ham ned med nakken én gang for alle.

Selv om Morten Søndergaard og Sophus Helle er far og søn, har de ikke haft familiære udfordringer under arbejdet med den nye oversættelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Men det gamle epos tager hele tiden læseren på sengen. Den anonyme skribent har været lidt af en psykolog med speciale i overraskelser. Især kongen selv husker og genfortæller konstant ting i den forkerte rækkefølge – eller han vader rundt med nogle livlige drømme, der ikke går i opfyldelse.

Kampen mellem den magtgale monark og hans endnu vildere modpol bliver i hvert fald ikke til ret meget. For vildmanden lader sig forføre af konkubinen Shamhat gennem de to uger og kommer ud fra hende som forvandlet. Og det længe ventede opgør i Uruks gader fører forbløffende nok til venskab mellem kongen og vildmanden og endda til lidt af et crush med regulært fingerflet som i moderne western.

Sophus Helle og Morten Søndergaard

»Vi fandt faktisk nogle ret rammende ord for mange af eposets udtryk. Så historien om Gilgamesh blev ikke længere af vores fordanskning – men sjovt nok en smule kortere!«


Gilgamesh og Enkidu kaster sig nu over en ny udfordring sammen og lægger samtidig grunden til deres egen ulykke: De tager livet af uhyret Humbaba mellem cederskovens træer og påkalder sig i samme øjeblik gudinden Ishtars opmærksomhed.

Ishtar med de varme følelser for både konflikter og kærlighed gad faktisk godt se Gilgamesh i sin seng og tåler ikke rigtig nogen modsigelse. Hun må bare nøjes med et nej tak på grund af Gilgameshs kendskab til elskernes sørgelige endeligt og nedkalder så stjernetegnet Tyren over ham som straf!

Men en skuffet kvinde har alle dage været verdens farligste fjende. Enkidu skulle nok heller ikke have revet Tyrens ædle dele af og smidt dem lige i ansigtet på hende. Så opgøret mellem den flotte konge og den lystne gudinde viser sig som et vendepunkt i sagaen og forvandler inden længe kærlighedshistorie til skæbnesvanger fortælling om livets mening.

Gilgamesh får under alle omstændigheder et chok ved nyheden om vennens dødsdom. Han kommer i tanke om livets korthed og begynder en lang rejse østen for Solen og vesten for Månen på jagt efter den eftertragtede nøgle til udødelighed.

En slags syndflod

Jagten ender hos en slags forfader til den bibelske Noa i skikkelse af Uta-napishti og giver anledning til en genfortælling af hele den kendte historie om flodbølgen og arken med to eksemplarer af alle dyr plus heldigvis de uundværlige håndværkere!

Og da man når frem til de sidste sider, trækker den ukendte mester bag sagaen sit stærkeste kort: Kongen finder faktisk en slags udødelighed, nemlig i den fantastiske fortælling om sig selv – som vi andre altså nu læser med fire årtusinders forsinkelse og vækker til live igen.

Oversættelsen af »Gilgamesh« ved Sophus Helle og Morten Søndergaard kom på opfordring fra Gyldendal – forlaget have lige udgivet forfatteren Naja Marie Aidts sorgfyldte »Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage« med inspiration fra det gamle epos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Gilgamesh« minder om ret mange fortællinger i dag. Simpelthen fordi så mange skribenter har kendt dets indhold og ladet sig inspirere gennem årene.

Man kommer i tanker om Bibelens historier, om »Siddhartha« af Hermann Hesse med den strømmende flod i slutningen, måske ligefrem om »Ringenes Herre« af J.R.R. Tolkien med hele spørgsmålet om magtens indflydelse på dens indehavere.

Sophus Helle og faderen Morten Søndergaard selv er endda overrasket over det danske sprogs effektivitet i oversættelsen.

»Vi fandt faktisk nogle ret rammende ord for mange af eposets udtryk,« siger de og tilføjer:

»Så historien om Gilgamesh blev ikke længere af vores fordanskning – men sjovt nok en smule kortere!«

»Gilgamesh«. En oversættelse fra akkadisk ved Sophus Helle og Morten Søndergaard. 155 sider. Gyldendal.

Oversættelsen af »Gilgamesh« danner grundlag for en forestilling på Glyptoteket de næste uger. Niels Anders Thorn, Manus Bell og Sara Emilie Anker-Møller samt fire musikere fra Figura Ensemble. Forestillingen er skabt af Hotel Pro Forma og spiller fra 4. april og frem til 28. april kl. 15.30.